Når politikerne i foråret skal prioritere mellem trafikprojekterne til en ny stor infrastrukturplan, vil de ikke kun få fremlagt ét bud på, hvordan de forskellige projekter påvirker samfundsøkonomien. De vil også få fremlagt et andet bud, der fortæller, hvordan regnestykket ser ud, hvis man medregner, at det i 2030 vil koste 1500 kr. at udlede et ton CO2.
“Jeg har besluttet, at når vi nu genberegner de samfundsøkonomiske omkostninger, så kommer det til både at basere sig på den klassiske CO2-pris, som er på omkring 300 kr. pr. ton, og så en højere CO2-pris på 1500 kr. pr. ton. Dvs. man vil få begge tal præsenteret, når vi sætter os ind til forhandlingsbordet,” fortæller transportminister Benny Engelbrecht (S).
“Helt generelt vil vejprojekter nok blive lidt mindre attraktive
Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand
Tiltaget kommer, efter der er blevet rejst kritik fra bl.a. Klimarådet og De Økonomiske Vismænd af Finansministeriets metode til at regne på de samfundsøkonomiske gevinster ved nye investeringer i f.eks. motorveje eller jernbaner.
De samfundsøkonomiske beregninger, som opgøres med en såkaldt intern rente, er ofte et afgørende argument for at prioritere et trafikprojekt frem for et andet. Men i Finansministeriets standardberegning indregnes kun en CO2-pris, som svarer til EU’s klimamålsætninger, mens det danske klimamål på 70 pct. i 2030 er langt mere ambitiøst.
Derfor er det godt, at der nu også fremlægges tal med en højere CO2-pris indregnet, påpeger professor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.
“Vi har en ambitiøs målsætning, som jo kommer til at betyde, at CO2-udledning fra det danske samfund bliver dyrere. Vi ved ikke, præcis hvor meget dyrere, men at den er dyrere, end den standardberegning man i dag baserer sig på, det giver sig selv,” siger han.
Ifølge professoren vil de ekstra beregninger nok også betyde, at investeringer i kollektive transportprojekter, der skaber mindre trafik med benzin- og dieselbiler, bedre kan betale sig.
“Helt generelt vil vejprojekter nok blive lidt mindre attraktive, men man kan også godt forestille sig nogle vejprojekter, der forkorter afstanden så meget, at det opvejer den ekstra trafik, det skaber,” siger Lars Gårn Hansen, som også lægger vægt på, at det i sidste ende fortsat handler om en politisk prioritering.
Benny Engelbrecht siger, at han endnu ikke har set de nye beregninger med den høje CO2-pris, hvorfor han ikke tør spå om, hvorvidt vejprojekter generelt vil falde dårligere ud.
kr. pr. udledt ton CO2 har Klimarådet foreslået som afgift i 2030
“Det kommer nok i høj grad an på, hvilke konkrete effekter et givent projekt har, og hvilke elementer der ellers tænkes ind. Det kunne f.eks. være, man ville optimere nogle cykelstier ved samme lejlighed. Det er meget vanskeligt at forudsige, præcis hvordan tallene vil se ud. Men generelt skal vi jo gå efter at have så retvisende beregninger som overhovedet muligt,” siger han.
Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er ganske kritisk over for den nye regnemetode. Han forudsætter, at al transport i fremtiden vil være grøn, og derfor kan han ikke se behovet for en ny CO2-udregning.
“Det er en kanin, man er ved at trække op af hatten, som dybest set kan indebære en skævvridning,” siger han.
Omvendt har De Radikales transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, netop forlangt at få den høje CO2-pris regnet med.
“Vi bliver nødt til at tage de her beslutninger på en basis, der flugter med Klimarådet. Det er sådan en hygiejnefaktor. Vi kan simpelthen ikke gøre det uden,” siger han.
Ifølge Benny Engelbrecht er det fortsat regeringens plan at fremlægge et udspil på området i løbet af foråret.
