BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
S vil regne høj CO2-pris ind i ny trafikplan
2
Politik
Politikere rygende uenige om nye CO2-tal
3
Politik
Ny CO2-pris ændrer regnebrættet
Bæredygtig
S vil regne høj CO2-pris ind i ny trafikplan
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

En CO2-pris på 1500 kr. pr. ton skal nu medregnes i samfundsøkonomien for nye trafikprojekter. Venstre er kritisk

Når politikerne i foråret skal prioritere mellem trafikprojekterne til en ny stor infrastrukturplan, vil de ikke kun få fremlagt ét bud på, hvordan de forskellige projekter påvirker samfundsøkonomien. De vil også få fremlagt et andet bud, der fortæller, hvordan regnestykket ser ud, hvis man medregner, at det i 2030 vil koste 1500 kr. at udlede et ton CO2.

“Jeg har besluttet, at når vi nu genberegner de samfundsøkonomiske omkostninger, så kommer det til både at basere sig på den klassiske CO2-pris, som er på omkring 300 kr. pr. ton, og så en højere CO2-pris på 1500 kr. pr. ton. Dvs. man vil få begge tal præsenteret, når vi sætter os ind til forhandlingsbordet,” fortæller transportminister Benny Engelbrecht (S).

Helt generelt vil vejprojekter nok blive lidt mindre attraktive Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

Kritik af regnemetode

Tiltaget kommer, efter der er blevet rejst kritik fra bl.a. Klimarådet og De Økonomiske Vismænd af Finansministeriets metode til at regne på de samfundsøkonomiske gevinster ved nye investeringer i f.eks. motorveje eller jernbaner.

De samfundsøkonomiske beregninger, som opgøres med en såkaldt intern rente, er ofte et afgørende argument for at prioritere et trafikprojekt frem for et andet. Men i Finansministeriets standardberegning indregnes kun en CO2-pris, som svarer til EU’s klimamålsætninger, mens det danske klimamål på 70 pct. i 2030 er langt mere ambitiøst.

Derfor er det godt, at der nu også fremlægges tal med en højere CO2-pris indregnet, påpeger professor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

“Vi har en ambitiøs målsætning, som jo kommer til at betyde, at CO2-udledning fra det danske samfund bliver dyrere. Vi ved ikke, præcis hvor meget dyrere, men at den er dyrere, end den standardberegning man i dag baserer sig på, det giver sig selv,” siger han.

Finansministeriet laver den officielle vejledning til udarbejdelsen af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.I vejledningen anbefales, at CO2-prisen fastsættes efter EU's politik, hvilket vil sige en kvotepris på 287 kr. pr. ton indenfor kvotesektoren og 331 kr. pr. ton CO2 udenfor i 2030.Klimarådet påpeger, at omkostningerne for de dyreste reduktioner derimod vil være ca. 1500 kr. pr. ton, og i efteråret tilføjede Finansministeriet en anbefaling om også at lave yderligere beregninger med en højere CO2-pris.

Ifølge professoren vil de ekstra beregninger nok også betyde, at investeringer i kollektive transportprojekter, der skaber mindre trafik med benzin- og dieselbiler, bedre kan betale sig.

“Helt generelt vil vejprojekter nok blive lidt mindre attraktive, men man kan også godt forestille sig nogle vejprojekter, der forkorter afstanden så meget, at det opvejer den ekstra trafik, det skaber,” siger Lars Gårn Hansen, som også lægger vægt på, at det i sidste ende fortsat handler om en politisk prioritering.

Kanin op af hatten

Benny Engelbrecht siger, at han endnu ikke har set de nye beregninger med den høje CO2-pris, hvorfor han ikke tør spå om, hvorvidt vejprojekter generelt vil falde dårligere ud.

1500 kr. pr. udledt ton CO2 har Klimarådet foreslået som afgift i 2030

“Det kommer nok i høj grad an på, hvilke konkrete effekter et givent projekt har, og hvilke elementer der ellers tænkes ind. Det kunne f.eks. være, man ville optimere nogle cykelstier ved samme lejlighed. Det er meget vanskeligt at forudsige, præcis hvordan tallene vil se ud. Men generelt skal vi jo gå efter at have så retvisende beregninger som overhovedet muligt,” siger han.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er ganske kritisk over for den nye regnemetode. Han forudsætter, at al transport i fremtiden vil være grøn, og derfor kan han ikke se behovet for en ny CO2-udregning.

“Det er en kanin, man er ved at trække op af hatten, som dybest set kan indebære en skævvridning,” siger han.

Omvendt har De Radikales transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, netop forlangt at få den høje CO2-pris regnet med.

“Vi bliver nødt til at tage de her beslutninger på en basis, der flugter med Klimarådet. Det er sådan en hygiejnefaktor. Vi kan simpelthen ikke gøre det uden,” siger han.

Ifølge Benny Engelbrecht er det fortsat regeringens plan at fremlægge et udspil på området i løbet af foråret.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Politikere rygende uenige om nye CO2-tal

Venstre og Radikale vil lægge vidt forskellige CO2-priser til grund i forestående forhandlinger om motorveje, jernbaner, broer og cykelstier

De Radikale har forlangt dem, mens Venstre slet ikke mener, at det skal spille nogen rolle. De nye beregninger af infrastrukturprojekter, baseret på en langt højere pris for CO2, som regeringen nu stiller i udsigt, skaber heftig debat, allerede før de overhovedet er offentliggjort.

“Det kan ikke nytte noget, at man pludselig kommer med sådan en ny beregning. Vores forudsætning er, at transporten er grøn. Så det giver ikke ret meget mening at koble en masse CO2-beregninger på,” siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

“Det kan medføre en stor skævvridning, og det er en forkert præmis at tale om, at trafikken er sort. For når vi kommer ud på den lange bane, vil der være en CO2-belastning i forbindelse med anlægsarbejdet. Men for den efterfølgende kørsel er vi nødt til at have den forudsætning, at det er med grønne køretøjer,” tilføjer han og fastslår, at Venstre vil lægge “de sædvanlige” skøn for CO2-priser til grund i de forestående forhandlinger. Der er ingen tvivl om, at vi skal op i et niveau omkring de 1500 kr. Rasmus Helveg (R), klimaordfører

Omvendt er den højere pris for CO2-udledninger altså et krav fra De Radikale.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal op i et niveau omkring de 1500 kr. Det siger Klimarådet, som er dem, vi selv har sat til at lave de her tal og beregninger,” siger klimaordfører Rasmus Helveg (R).

“Vi kan ikke have Klimarådets ord rungende om, at der er et betydeligt bidrag at hente ved en ordentlig modulering af modellerne, og så bagefter lave en infrastrukturplan, der rækker ti eller 15 år frem. Det går ikke,” tilføjer han.

Vismand: Ikke ideelt

Ifølge Lars Gårn Hansen, miljøøokonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, vil det være naturligt at indrette de samfundsøkonomiske beregninger af infrastrukturprojekter, så prisen på at udlede CO2 sættes på samme niveau som en fremtidig CO2-afgift. 1500 kr. pr. ton CO2 vil regeringen lade indgå i beregninger

“Lige nu vil politikerne nok prioritere efter ét skøn i nogle tilfælde og et andet i andre. Og det er selvfølgelig ikke ideelt, men det afspejler jo, at vi faktisk ikke kender CO2-prisen fremadrettet,” siger han og henviser til, at en regnegruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen netop er sat til at regne på niveauet for en ny CO2-afgift.

For Venstre er det mere vigtigt, at beregningerne af, hvor godt motorveje, jernbaner, broer og cykelstier kan betale sig, tager højde for den erhvervsmæssige effekt af projekterne.

Vigtig parameter

“Det er en vigtig beslutningsparameter, når vi skal have et sammenhængende Danmark med plads til investeringer og jobskabelse i alle dele af landet,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Politik
Ny CO2-pris ændrer regnebrættet
1 Hvorfor spiller CO2-udledningen overhovedet ind på et trafikprojekt?

Fordi man indregner udledningen af klimagasser som en omkostning for samfundet. Når vi regner på, hvad vi kan få ud af at investere i en ny motorvej, skal det derfor også modregnes, hvis vejen skaber øget trafik med flere biler. CO2-prisen vægter dog blot som én ud af en lang række parametre i udregningen.

2 Hvilke investeringer vil typisk være en fordel med en høj CO2-pris?

Helt generelt må det ventes, at projekter, der fortrænger biltrafik eller formår at omstille trafikken til at køre på el, vil blive mere attraktive. Det peger jo især i retning af kollektiv transport, men også investeringer i bedre ladenetværk og omstilling af tung transport til f.eks. power-to-x.

3 Men bliver biltransporten ikke i sig selv grønnere, når der kommer flere elbiler på vejene i 2030?

Jo, og det må så også ventes med tiden at trække det samfundsøkonomiske regnestykke for nye vejprojekter i en mere positiv retning. Men du skal også lige huske på, at selvom der ventes 775.000 grønne biler på vejene i 2030, så ventes der også at være et uændret antal konventionelle biler, dvs. ca. 2,75 mio. diesel- og benzinbiler til den tid.

4 Kommer alle politikerne bare til at rette sig efter den nye CO2-beregning?

Nej, forhandlinger om ny infrastruktur har altid været lidt et virvar af interesser. Og man må nok forvente, at de partier, der lægger stor vægt på at få investeret i vejnettet, også vil lægge mindre vægt på CO2-beregningen. Omvendt får f.eks. SF og Enhedslisten nyt skyts til at argumentere for større investeringer i kollektiv transport.

5 Er der egentlig lavet andre ændringer af beregningen på nye trafikprojekter?

Ja, der er faktisk lavet en ret stor ændring af den såkaldte landstrafikmodel, som betyder, at man regner anderledes på, hvor meget kø der er på vejene i myldretiden. I sig selv kan den ændring faktisk nok få større betydning for økonomien i vejprojekterne end en højere CO2-pris.

Forsiden af Børsen Bæredygtig