Fordi man indregner udledningen af klimagasser som en omkostning for samfundet. Når vi regner på, hvad vi kan få ud af at investere i en ny motorvej, skal det derfor også modregnes, hvis vejen skaber øget trafik med flere biler. CO2-prisen vægter dog blot som én ud af en lang række parametre i udregningen.
Helt generelt må det ventes, at projekter, der fortrænger biltrafik eller formår at omstille trafikken til at køre på el, vil blive mere attraktive. Det peger jo især i retning af kollektiv transport, men også investeringer i bedre ladenetværk og omstilling af tung transport til f.eks. power-to-x.
Jo, og det må så også ventes med tiden at trække det samfundsøkonomiske regnestykke for nye vejprojekter i en mere positiv retning. Men du skal også lige huske på, at selvom der ventes 775.000 grønne biler på vejene i 2030, så ventes der også at være et uændret antal konventionelle biler, dvs. ca. 2,75 mio. diesel- og benzinbiler til den tid.
Nej, forhandlinger om ny infrastruktur har altid været lidt et virvar af interesser. Og man må nok forvente, at de partier, der lægger stor vægt på at få investeret i vejnettet, også vil lægge mindre vægt på CO2-beregningen. Omvendt får f.eks. SF og Enhedslisten nyt skyts til at argumentere for større investeringer i kollektiv transport.
Ja, der er faktisk lavet en ret stor ændring af den såkaldte landstrafikmodel, som betyder, at man regner anderledes på, hvor meget kø der er på vejene i myldretiden. I sig selv kan den ændring faktisk nok få større betydning for økonomien i vejprojekterne end en højere CO2-pris.
