ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Politikere frygter atomkraft og naturgas i kampen for havvind: Pensionssektor maner til ro

Europa står foran en gigantisk udbygning af havvind med 30.000 møller. Allerede nu udfordrer politiske rammer planerne, mener både Ørsted og Vestas. Det samme gør skyhøje priser på materialer

Morten Helveg Petersen, MEP (R), har stået i spidsen for EU-Parlamentets forhandlinger om en havvindstrategi for 2030 og 2050. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Helveg Petersen, MEP (R), har stået i spidsen for EU-Parlamentets forhandlinger om en havvindstrategi for 2030 og 2050. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Det kræver kolossale investeringer, hvis EU skal nå i mål med sine ambitioner for vedvarende energi.

Men flere politikere, forskere og miljøorganisationer mener, at det kan bremse udviklingen, hvis Kommissionen inkluderer atomkraft i EU's taksonomi: Et opslagsværk for grønne investeringer.

6000

mia. kr. i investeringer
kræver havvindsektoren frem mod 2050

Morten Helveg Petersen (R) har været chefforhandler på EU's netop vedtagne strategi for havvind. Han frygter, at investeringer, som kunne være gået til vindmøller, nu risikerer at lande i nye naturgas- og atomkraftværker.

“Derfor er jeg kritisk over for forslaget. Lad dog for guds skyld de eksisterende værker køre, men vi kan ikke nå 2030-målet med ny atomkraft. Der skal vi have mere vind og sol,” siger han.

Læs også:

Bæredygtig
6000 mia. kr. skal bryde gennem fiskerbåde, kampskibe og koralrev: EU lægger kæmpemål for havvind fast
20211115-010120-7_38Mb.jpg

Samme bekymring findes hos brancheorganisationen Wind Europe, der repræsenterer mere end 400 medlemmer i vindsektoren.

“Det er en forspildt chance at inkludere atomkraft og naturgas i taksonomien. Det er vigtigt, at EU forklarer lande udenfor unionen, at taksonomireglerne ikke betyder, at de skal prioritere naturgas over vedvarende energi,” skriver Christoph Zipf, presse- og kommunikationsleder i Wind Europe, i et svar til Børsen.

Investeringer nok

Kent Damsgaard, adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, understreger, at taksonomien ikke må blive reduceret til en diskussion om atomkraft og naturgas.

Vi har på ingen måde nogen forventning om, at taksonomien kommer til at spænde ben for udbygning af havvind

Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension

“Man vil som investor fortsat frit kunne vælge, om man vil investere i de pågældende energiformer,” siger han og fortsætter:

“Vi har på ingen måde nogen forventning om, at taksonomien kommer til at spænde ben for udbygning af havvind. Tværtimod. Der er en kæmpe interesse for havvind – både på efterspørgselssiden og investeringssiden.”

Hos Ørsted og Vestas forventer man heller ikke, at hverken atomkraft eller naturgas får en nævneværdig konsekvens for EU's målsætninger for havvind, lyder det i svar til Børsen.

Forsiden lige nu