Det svarer nærmest til at spurte et maraton. Et langdistanceløb, der tager 28 år og koster i omegnen af 6000 mia. kr.
EU-Parlamentet har tirsdag aften officielt stemt unionens strategi for offshore vind igennem. En målsætning med tilhørende forslag, der skal bane vejen for, at EU-landene får en samlet havvindkapacitet på mindst 300 GW, når kalenderen viser 2050.
I kampen for et klimaneutralt EU er vindambitionerne en central løftestang – og ikke mindst en gigantisk opgave for politikere, industri og investorer:
En tyvedobling af den nuværende europæiske havvindkapacitet på rekordtid. Teoretisk kan vi nå i mål, men der skal løbes exceptionelt stærkt, lyder vurderingen fra flere sider.
“Man skal se det som endnu et trin ud af af en lang kæde, der skal på plads
Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension
Blandt andet fra Rasmus Errboe, Ørsteds regionsdirektør for Kontinentaleuropa, der arbejder indgående med opførelsen af havvind.
“Vi skal næsten installere det samme på et år i 2030, som vi har gjort på 30 år for at nå i mål. Tiden er knap, men vi har en industri, der er 100 pct. klar. Vi har en moden værdikæde, og vi har investorer, der er klar til at skalere op,” siger han.
“Men det, vi mangler, som gør mig betænkelig, er at få skabt de fornødne rammeværk.”
Rasmus Errboe nævner, at ny lovgivning skal gøre det lettere og hurtigere at planlægge havvindparker. Store havområder bør f.eks. blive undersøgt og miljøgodkendt til havvind, allerede inden der planlægges projekter.
Læs også:
Derudover skal det gøres lettere at samarbejde om store hybridprojekter, der leverer strøm til flere markeder - det er den mest effektive måde at udbygge havvind, men der mangler klar regulering, fortæller Rasmus Errboe.
Strategien for havvind er og bliver en frivillig målsætning, må man forstå. Det er ikke lovgivning, og strategiens ambitioner skal gennemføres gennem anden EU-lov.
Det erca. et år og tre måneder siden, EU-Kommissionen kom med sit udkast til den europæiske havvindstrategi, der siden er blevet revideret og forhandlet af parlamentet. Medlemslandene ernået til enighed om at stræbe efter Kommissionens udmeldte ambitioner på 300 GW i 2050. Men dertil kommer en række politiske forslag, der skal bane vejen derhen. Strategiens anbefalingerskal nu spilles ind i igangværende forhandlinger om EU's klimapolitiske lovgivning.
Den tager altså ikke decideret hånd om de massive forhindringer, havvindsektoren står overfor i den voldsomme udbygning. Men den tilhørende rapport på 39 sider med politiske forslag skal bruges som rettesnor, fortæller Morten Helveg Petersen, Europaparlamentsmedlem (R), der har været chefforhandler på strategien.
“Vi belyser de vigtigste udfordringer og kommer med løsningsforslag til dem,” siger han og tilføjer, at han deler bekymringen for hastigheden i udbygningen af havvind.
Derfor er det vigtigste politiske forslag i strategien ifølge ham netop en mekanisme, der skal komme den notorisk lange proces til livs.
"Helt konkret introducerer vi tidsbegrænsninger for etbalering af projekter. Vi vil sætte krav om, at hvis en udvikler har styr på alle formalia og tilladelser til et projekt, så kan man som udvikler være sikker på, at der sker noget, når tidsfristen er gået," siger Morten Helveg Petersen.
Men internt i det politiske landskab ligger der også snubletråde, og ikke alle lande deler entusiasmen for at sætte tusindvis af store vindmøller langs Europas kyster. Eller for at lade EU diktere energipolitikken.
Læs også:
Europas største brancheforening for vindenergi, Wind Europe, vurderer, at 2,8 pct. af EU's samlede havareal skal optages af havvindmøller, hvis EU og Storbritannien skal udbygge havvind til 380 GW i 2050.
Men møllerne skal i realiteten koncentreres relativt tæt på kysterne – der hvor bl.a. fiskeri, rutesejlads, militær og bevaringsværdig natur også optager areal og interesse fra medlemslandene.
“Det vigtige og svære har været at vise, hvordan udbygningen kan komme alle til gode – hvordan følgevirkningerne af mere grøn strøm også har økonomiske og geopolitiske fordele for lande, der ikke har stor tradition for havvind. Nogle har også en fordel i brint eller grønne brændstoffer, der kan fremstilles på baggrund af havvinden,” lyder det fra Morten Helveg Petersen, der fortsætter:
“Vi har drønhamrende travlt, også når man ser på de investeringssummer, der er på spil ift. kabler, infrastruktur og vindmøller. Der er så mange nuller bagved, at det er lige til at blive svimmel over.”
mia. kr. i offentlige og private investeringer skal bruges på at etablere 300 GW havvind i EU
Mens politikere i Bruxelles og EU's medlemslande banker ny lovgivning på plads, bliver det i høj grad Europas store kapitalforvaltere, der skal stå for de “mange nuller”.
Ifølge EU kommer 300 GW havvind til at kræve omkring 6000 mia. kr. i private og offentlige investeringer frem mod 2050, eller hvad der svarer til omkring 2,5 gange Danmarks bnp. Den danske pensionssektor har kørt sig selv i stilling som en af de centrale motorer.
“Der er så mange nuller bagved, at det er lige til at blive svimmel over
Morten Helveg Petersen, MEP, Radikale
Men Kent Damsgaard, adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, har gentagne gange meldt ud, at selskaberne har brug for større klarhed om, hvordan f.eks. havvind bliver prioriteret politisk.
Ellers har investorerne ikke ro i maven til at sætte de fornødne milliardsummer i sektorens udvikling, er argumentet. Med strategiens officielle vedtagelse er sikkerheden nu væsentligt større, vurderer Kent Damsgaard. Både for havvind og selve elnettet, der transporterer strømmen og ventes at udgøre to tredjedele af de samlede investeringer.
“Man skal se det som endnu et trin ud af en lang kæde, der skal på plads. Det gør selvfølgelig ikke, at vi er i mål, og næste trin bliver at vise de konkrete handlingsveje. Der er en masse følgeregulering, vi skal have på plads.”
Timingmæssigt må man antage, at havvindstrategien rammer fordelagtigt i forhold til at løse den opgave. EU-apparatet er i gang med at rippe op i en stor del af sin gældende klima- og energilovgivning gennem “Fit for 55"-udspillet. Det skal styre EU mod sit delmål om 55 pct. lavere klimabelastning i 2030, og Parlamentets anbefalinger lander midt i åbne forhandlinger.
Læs også:
Især forhandlingerne om EU's direktiv for vedvarende energi er toneangivende, fortæller flere kilder. Rammerne dikterer målsætningerne for mængden af grøn strøm og andre bæredygtige energiformer i medlemslandene.
Og strategiens politiske substans bliver netop cementeret ved at pege på de mange specifikke steder, hvor EU-lovgivning skal ændres for at nå i mål. F.eks. ved udbygning af energiinfrastruktur, regler for det europæiske elmarked og maritim planlægning.
Det vurderer Andreas Brunsgaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, der arbejder indgående med rådgivning af kommissionen i udarbejdning af klimapolitik og den kommende EU-taksonomi for grønne investeringer.
“Det er værd at bemærke, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, der har vedtaget havvindstrategien, er de samme personer, som i den kommende tid skal forhandle, hvordan de selvsamme EU-regler skal se ud i fremtiden. Så det giver grund til optimisme,” fortæller han.
