Der er enorme summer på spil, når politikere, erhvervsliv og interesseorganisationer blandt mange andre de næste to uger skal forsøge at rykke klimaambitionerne videre under klimatopmødet i Brasilien. Et møde, som til og med udspiller sig i en af de mest udfordrende geopolitiske perioder i årtier.
Og det bliver da også langtfra nemt at finde de godt 1300 mia. dollar frem mod 2035, som parterne ved sidste års klimatopmøde blev enige om, skulle til for at finansiere løsninger til at sænke de globale udledninger af klimagasser.
Det vurderer to af landets pensionskasser, PKA og Pensiondanmark, der begge har taget turen til den brasilianske by Belém for at deltage i dette års klimatopmøde.
FAKTA
COP30
- Årets klimatopmøde finder sted i den brasilianske by Belém. Værtskabet har allerede inden topmødet fået kritik for at vælge en for lille og svært fremkommelig by til at huse topmødets mange tusinde deltagere.
- Topmødets væsentligste mål er at gøre status på løfterne fra Paris-aftalen for ti år siden og at sikre mere finansiering til grøn omstilling i verdens fattigste lande.
- Fra Danmark deltager flere ministre samt en erhvervsdelegation på ca. 30 virksomheder. Flere virksomheder melder imidlertid, at de deltager uden deres adm. direktør, hvilket ellers har været praksis tidligere.
- COP30 er planlagt til at vare fra den 10. til den 21. november.
Udmøntningen af aftalen om finansieringsmålene bliver ellers et af hovedtemaerne på mødet, og det er netop her, Pensiondanmark har den største rolle, fortæller Jan Kæraa Rasmussen, chef for esg og bæredygtighed.
Men på kort sigt er målet om at rejse 1300 mia. dollar fra private investorer – og altså investorer uden for den offentlige sektor – ikke realistisk, vurderer han.
“Vi har oplevet en uforståelig tøven fra andre institutionelle investorer i den rige del af verden, og det er formålet med den dialog, vi skal deltage i ved klimatopmødet, hvor vi gerne vil bidrage til at afmystificere investeringer i grønne løsninger,” siger Jan Kæraa Rasmussen fra en telefonlinje i brasilianske Belém, hvor dette års COP30 afholdes.
Lignende toner lyder fra PKA’s adm. direktør, Jon Johnsen, der ud over sit virke som pensionsdirektør også er næstformand i den europæiske institution IIGCC, The Institutional Investors Group on Climate Change.
Jon Johnsen mener heller ikke, at det er realistisk at finde så omfattende privat finansiering, men han affejer ikke det vigtige i, at der bliver sat større krav til de private aktører.
Det risikovillige afkast kan gå hånd i hånd med, at vi investerer i, at der udvikles grønne løsninger i det globale syd
Jan Kæraa Rasmussen, chef for esg og bæredygtighed, Pensiondanmark
Han understreger dog, at institutionelle investorer hele tiden må balancere afkast og bidraget til den grønne omstilling.
“Det kan rykke ved noget, når man lægger et pres og opfordrer til, at det private i højere grad skal investere i grønne tiltag. Selvom det ikke nødvendigvis er realistisk, at beløbene bliver så høje, som der lægges op til, er hver investeret krone god,” siger Jon Johnsen.
Dansk pensionssektor investerer milliarder
Jon Johnsen har deltaget i klimatopmøderne siden 2021, hvor det blev afholdt i den skotske by Glasgow. Allerede her kom det på dagsordenen, at økonomien i den grønne omstilling kunne skaleres ved at få de private aktører med, fortæller han.
“Her blev det for alvor tydeligt, at private aktører skulle på banen, og at privat kapital var nødvendig for den grønne omstilling. Det har været budskabet siden,” siger han.
Det var dog først på sidste års klimatopmøde, at der fra politisk hold blev sat et mål om, at de private investorer skal poste 1300 mia. dollar i tiltag inden for den grønne omstilling frem mod 2035.
Samtidig blev verdens rigeste landes finansieringspligt hævet. Det betyder mere konkret, at de rigeste lande skal være med til at betale for den grønne omstilling og effekterne af klimapåvirkningerne i nogle af verdens fattigste lande.
Herhjemme har pensionsselskaberne historisk set også investeret milliarder i tiltag til at fremme den grønne omstilling.
I 2024 rundede sektorens samlede investeringer i grønne teknologier, projekter og virksomheder 343 mia. kr., og de danske pensionsselskaber har givet tilsagn om at nå 450 mia. kr. i investeringer, når kalenderen rammer 2030.
Hånd i hånd med afkast
Spørger man Jan Kæraa Rasmussen fra Pensiondanmark om, hvad der skal til, for at private investorer vil poste endnu flere penge i den grønne omstilling, er svaret klart: Det skal give et godt afkast.
“Vi investerer jo f.eks. på vores medlemmers vegne, og derfor er det vigtigt. Men vi tror også på, at enderne kan mødes: Det risikovillige afkast kan gå hånd i hånd med, at vi investerer i, at der udvikles grønne løsninger i det globale syd. Det er i hvert fald vores erfaringer gennem de seneste fem år,” siger han.
Ifølge Jon Johnsen fra PKA har pensionssektoren i Danmark fundet en god balance mellem at sikre et godt afkast til medlemmerne og samtidig løfte en stor samfundsopgave ved at investere i grønne tiltag og dermed bidrage til den grønne omstilling på globalt plan.
“I mange år har institutionelle investorer i Danmark investeret i grønne projekter – f.eks. vindmøller – og samtidig leveret et godt afkast. Vores rolle ved klimatopmødet er bl.a. at forklare, hvordan vi i Danmark har fået det til at fungere,” siger Jon Johnsen.
“Uden at lyde alt for dyster, så er der ikke meget ved at få udbetalt sin pension om 40 år, hvis klimaforandringerne har nået at ødelægge store dele af verden.”
