Ti år efter at 195 lande underskrev den hidtil væsentligste klimaaftale i Paris, kæmper aftalens parter stadig med at leve op til dens mål. Om en uge mødes landene igen til et klimatopmøde, denne gang i et forandret geopolitisk klima.
Fem grafikker viser baggrunden for COP30, der om en uge begynder i Belem i den brasilianske regnskov. Det er blevet kaldt såvel det vigtigste som det sværeste klimatopmøde til dato.
FAKTA
COP30
Årets klimatopmøde finder sted i den brasilianske by Belem. Værtskabet har allerede inden topmødet fået kritik for at vælge en for lille og svært fremkommelig by til at huse topmødets mange tusinde deltagere.
Topmødets væsentligste mål er at gøre status på løfterne fra Paris-aftalen for ti år siden og at sikre mere finansiering af grøn omstilling i verdens fattigste lande.
Fra Danmark deltager flere ministre samt en erhvervsdelegation på ca. 30 virksomheder. Flere virksomheder melder imidlertid, at de deltager uden deres adm. direktør, som det ellers har været praksis tidligere.
COP30 er planlagt til at vare fra den 10.-21. november.
Temperaturstigninger accelererer
2024 blev det varmeste år nogensinde, viser beregninger af den årlige gennemsnitstemperatur i hele verden. Det konkluderer DMI i en ny rapport. Dermed passerede gennemsnitstemperaturen sidste år den stigning på 1,5 grader, som var målet for Paris-aftalen.
Samtidig går stigningen stadig hurtigere. For hvert årti de seneste 80 år er temperaturen gennemsnitligt steget med 0,15 grader, men ser man kun på de seneste 20 år, lyder stigningen på 0,29 grader pr. årti.
“Når den globale opvarmning accelererer, betyder det også, at de negative konsekvenser af klimaforandringer vil ramme både rundt om på kloden og i Danmark,” siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, ifølge en pressemeddelelse.
CO2-udledninger stiger stadig
Indsatsen fra tidligere år har imidlertid virket. Væksten i CO2-udledninger tager af, og udledningerne stiger i dag kun med en femtedel af den hastighed, de gjorde i 2015. De stiger imidlertid stadig, viser de nyeste data.
Mens EU’s udledninger er begyndt at falde, og flere andre regioner har standset væksten, er de kinesiske udledninger fortsat i stigning, selv om foreløbige data fra første halvår af 2025 antyder, at det kan vende i år. Derfor er manges øjne netop nu rettet på det kinesiske klimamål for 2035, der kan angive, hvornår landet forventer at mindske udledningerne.
Løfterne mangler
Paris-aftalen kræver, at alle lande hvert femte år sætter nye klimamål. I år er det målene for 2035, der skal bruges til at vurdere, om verden er på vej til at opfylde målet om højest 1,5 graders opvarmning af kloden. Selv om deadline for alle de 197 lande i aftalen oprindeligt lå i februar 2025, er det stadig kun omkring en tredjedel, der har lavet nye klimamål.
Blandt andet EU, Indien og Kina mangler at aflevere nye klimamål.
Finansieringen halter
På klimatopmødet i 2024 bød aftalen blandt andet på et nyt mål for klimafinansiering. Her lød ambitionen, at omstillingen i de fattigste lande skal hjælpes på vej med 300 mia. dollar om året fra 2035. Samtidig lød ambitionen, at beløbet skulle hæves til 1300 mia. dollar, blandt andet ved at hjælpe privat finansiering på vej i de berørte lande.
Økonomer har tidligere vurderet behovet til 2400 mia. dollar om året. Til sammenligning var der reelt givet omkring 100 mia. dollar i konkrete løfter fra lande, da aftalen blev indgået.
Siden 2024 har nedskæringer i bistand i flere lande imidlertid betydet, at stigningen i finansiering ikke lader til at fortsætte, estimerer organisationerne Oxfam og Care.
Omkostningerne stiger
Prisen for klimaforandringer er samtidig blevet synlig – ikke blot for østater og i verdens varmeste regioner, men også i Europa. Her konkluderede et studie eksempelvis, at ekstreme vejrhændelser som følge af klimaforandringer kostede europæiske lande hele 126 mia. euro i sommeren 2025.
Her er særligt Sydeuropa ramt, men også danske stormfloder har fundet vej til beregningen.
