“Grøn strøm” og “klimavenlig strøm” mærket med grønne blade er snart fortid, når man leder efter en ny elaftale.
Efter årelang kritik af mærkningsordningen for grøn strøm nedlægges den nemlig til september. Dermed kan elselskaber ikke længere bruge de grønne blade, der hidtil har skullet angive, hvor grøn den leverede elektricitet var. Det sker, efter eksperter, klimaaktivister og elselskabet Norlys alle har kritiseret mærkningsordningen.
“Ordningen er indført for at sætte skub i den grønne omstilling, men vi mener, at den i dag ikke længere har betydning for udbygningen af mere vedvarende energi. Hvis der skal være en mærkningsordning målrettet forbrugerne, skal den vejlede og ikke vildlede,” siger forbrugerpolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk Christian Sand og erklærer sig tilfreds med, at ordningen nu droppes.
Forbrugerrådet Tænk har været en af parterne i en aftale med Forbrugerombudsmanden, der har sat rammerne for mærkningsordningen. Et grønt blad har hidtil angivet, at der bliver købt såkaldte oprindelsescertifikater til den købte el, som skal reservere en tilsvarende mængde grøn el til kunden. To grønne blade har været udtryk for mere ambitiøse klimatiltag, som ingen elhandlere har vist sig at kunne levere i praksis.
Særligt certifikaterne har imidlertid mødt gentagen kritik, fordi de ikke nødvendigvis benyttes til at finansiere nye grønne projekter og stort set ikke har en klimaeffekt, som flere kritikere har påpeget.
“Siden mærkningsordningen blev indført i 2020, er vi blevet klogere og kan se, at oprindelsescertifikater ikke er et særligt godt virkemiddel til at få mere vedvarende energi, og at de ikke har været et optimalt kriterie for, om man kan kalde sin strøm for grøn,” siger Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, som også er blandt parterne bag mærkningsordningen.
Ud over de to organisationer tæller aftalen Green Power Denmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.
Utilfredsheden fra Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerrådet Tænk samt kritik af ordningen udefra fik sidste år Forbrugerombudsmanden til at begynde en forhandling om at justere mærkningsordningen.
“Vi begyndte dialogen igen i januar 2023 på baggrund af nogle artikler i Børsen med kritik af ordningen, og fordi nogle af parterne bag aftalen ønskede det,” konstaterer Mie Engmann, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.
Det er denne dialog, der efter over et år opgives af Forbrugerombudsmanden, fordi parterne ifølge et brev fra myndigheden, som Børsen har fået aktindsigt i, ikke kunne blive enige om nye retningslinjer.
Blandt andet fremhæver parterne, at der var uenighed om, hvorvidt en ny mærkningsordning kun skulle omfatte nye vindmøller og solceller, eller om aldersgrænsen skulle op på eksempelvis 15 år. Aldersgrænsen for mærkede anlæg skulle sikre, at mærkningsordningen var med til at drive en efterspørgsel efter ny vedvarende energi.
“Vi støttede i forhandlingerne idéen om, at kun nyere vedvarende energianlæg kunne få ét blad i en fremtidig ordning – altså en simplere ordning. En sådan ordning foreslog Forbrugerombudsmanden også oprindeligt,” siger Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk.
Hos blandt andre elselskabernes brancheorganisation Green Power Denmark var holdningen en anden. Her læner man sig op ad den europæiske standard, hvor oprindelsescertifikater tillægges værdi – også selv om de henviser til aldrende vindmøller eller solceller.
“Det stemmer ikke med EU-reglerne, hvis man kun kalder nye anlæg for grøn strøm. Certifikatmarkedet skelner ikke mellem nye og gamle anlæg,” siger afdelingschef i Green Power Denmark Martin Dam Wied og fremhæver, at organisationen egentlig var gået med til at skelne, men at en grænse på tre år var for lavt.
Han peger på, at man i energiprojekter i dag regner med indtægten fra oprindelsescertifikater, og at efterspørgslen på dem derfor påvirker tilbagebetalingstiden for solceller og vindmøller. Her ville et fåtal af energiprojekter kunne leve op til mærkningsordningen, påpeger han.
Mens Forbrugerombudsmandens beslutning sætter en stopper for mærkningsordningen fra september i år, er der yderligere begrænsninger på vej for, hvad elselskaber kan skrive om elaftaler med vedvarende energi til deres potentielle kunder.
Mens el fra vedvarende energi i dag betragtes som grøn – også selv om dens oprindelse er garanteret af de udskældte certifikater – skal der i fremtiden mere til. En kommende stramning af EU-direktivet om såkaldt urimelig handelspraksis vil fra 2026 kræve, at produkter, der markedsføres som grønne, udmærker sig som en “anerkendt fremragende miljøpræstation” og dermed går længere end det gængse produkt på markedet.
Det kan man ikke sige om el fra vedvarende energi, påpeger Forbrugerombudsmanden i brevet til parterne. Det skyldes, at det eksempelvis i 2023 var 63 pct. af den danske el, der stammede fra vedvarende kilder.
“Efter 2026 vil det som udgangspunkt være vildledende for eksempel at markedsføre elprodukter baseret på vedvarende energi som “grøn strøm” eller “klimavenlig strøm”, fordi det umiddelbart ikke vil være et tilstrækkeligt miljøfortrin efter nye markedsføringsregler fra EU. Indtil da skal man blot fjerne bladmærkningen,” siger Mie Engmann.
Hun peger på, at det stadig vil være muligt at fremhæve, at man har købt certifikater til vedvarende energi til en given elaftale.
Dermed er der inden længe stillet langt skrappere krav til den markedsføring, elkunder kan præsenteres for fra elselskaberne, når det kommer til produkternes klimavenlighed. Det ærgrer Green Power Denmark.
“Det er super ærgerligt, at der ikke er opbakning til ordningen mere. Det var et godt værktøj til at guide kunderne. Det var med til at sikre transparens og til at understøtte udbygningen af grøn strøm. Det bliver en vanskelig opgave fremover at beskrive produkterne rigtigt, og risikoen bliver større for, at nogen kommer til at træde ved siden af lovgivningen,” vurderer Martin Dam Wied.
“Hvis der
skal være en mærkningsordning målrettet forbrugerne, skal den vejlede og ikke vildledeChristian Sand,
forbrugerpolitisk seniorrådgiver,
Forbrugerrådet
Tænk
Hos Rådet for Grøn Omstilling vurderer Julie Bangsgaard Abrahams ikke, at fraværet af aftalen stiller omstillingen ringere, selv om organisationen havde foretrukket en ny og mere ambitiøs udgave af bladene. Sådan lyder også vurderingen hos Forbrugerrådet Tænk.
“Forbrugerne står et bedre sted uden mærkningsordningen. Man risikerer ikke længere at købe et produkt, som ikke bidrager til grøn omstilling, selv om det markedsføres grønt,” siger Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk.
Rådet fra organisationen er i dag at købe det billigste strømprodukt.
