Den består af to logoer med enten ét eller to grønne blade. Dem kan elselskaber bruge i forbindelse med salg af elprodukter, alt efter hvor mange tiltag der er lavet for at bidrage til et mindre klimabelastende produkt.
El fra vedvarende energi sikres ved hjælp af såkaldte oprindelsescertifikater, der attesterer, hvilket energianlæg det er produceret på. Det gælder også i mærkningsordningen. Det skal sikre efterspørgsel på vedvarende energi, men efterspørgslen på certifikater er ikke nok til at drive udbygningen af vedvarende energi, lyder kritikken.
Mens flere organisationer ville begrænse de grønne blade til at gælde nye energianlæg, ønskede branchen fortsat, at ældre anlæg skulle omfattes. Efter et års forhandlinger dropper Forbrugerombudsmanden nu at finde et kompromis.
Fra september kan elselskaber ikke længere mærke produkter med grønne blade, men de kan fortsat markedsføre elaftaler som “grønne” eller lignende på baggrund af oprindelsescertifikater.
I 2026 strammes markedsføringsloven på baggrund af nye europæiske regler. Herefter kan elaftaler ikke længere omtales i generelle klimapositive vendinger.
