BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Elselskaber fik kritik for vildledende markedsføring: Ingen kontrollerer deres løfter til forbrugerne
2
Bæredygtig
Fem spørgsmål: De visnede grønne blade
Bæredygtig
Elselskaber fik kritik for vildledende markedsføring: Ingen kontrollerer deres løfter til forbrugerne

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Danske elselskaber kan smykke sig med klimaanprisninger uden at blive kigget efter i sømmene. Professor er forundret og foreslår at udfase mærkningsordning

Der bliver ikke ført kontrol med danske elselskabers klimamarkedsføring af strøm, og det får skarp kritik af flere organisationer og eksperter, Børsen har talt med. Modstanden kommer bl.a. fra Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling (RGO), der selv har været med til at udarbejde Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området.

Arbejdet resulterede i 2020 i en mærkningsordning, hvor elselskaber kan markedsføre produkter med et eller to grønne blade, hvis virksomhederne investerer i, hvad der betegnes som klimaforbedrende tiltag. F.eks. grønne oprindelsescertifikater for strømmen eller særskilte investeringer i projekter, der bidrager til konkrete CO2-reduktioner.

De visnede grønne blade

Men hverken Forbrugerombudsmanden eller andre myndigheder fører tilsyn med, om elselskaberne lever op til de nødvendige kriterier for at bruge bladene. Samtidig er det op til selskaberne selv at gøre brug af de grønne blade i salgsmateriale og information til kunderne. Med andre ord kan alle i princippet sætte de grønne blade på f.eks. en hjemmeside.

“Det her er på kanten af, hvad man kan kalde en mærkningsordning,” vurderer chefkonsulent for bæredygtig forbrug hos Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe, der sammen med RGO har opfordret Forbrugerombudsmanden til at gå i gang med en revurdering af mærkningsordningen.

Et grønt blad kræver, at selskaberne køber certifikater
for strøm, der stammer fra vedvarende kilder som vind eller sol. Der skal købes certifikater i en mængde, der svarer til kundens forbrug af strøm.
Det samme kræves, hvis en udbyder vil bruge to grønne blade. Dertil skal virksomhederne også investere i at fjerne CO2 fra atmosfæren i en mængde, der svarer til klimabelastningen
fra kundernes strømforbrug.

Misbrugt ordning

Problemet bliver ifølge kritikerne forstærket af, at flere af elselskaberne tolker retningslinjerne for kreativt og oversælger klimaarbejdet. For nylig vurderede både RGO og Forbrugerrådet Tænk, på baggrund af en undersøgelse foretaget af Børsen, at fem elselskaber vildledte forbrugerne. Det skete bl.a. ved at markedsføre strøm som CO2- og klimaneutral i selskaberne Grow Energy, NRGI, Natur-Energi, Scanenergi og Ewii.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen fortæller til Børsen, at myndigheden ikke har anset det for nødvendigt at undersøge, om alle selskaber efterlever retningslinjerne. Det har forbrugervagthunden heller ikke ressourcer til, lyder det.

“Vi har fire sager under behandling efter at have modtaget klager. Vi har ikke taget sager under behandling på eget initiativ,” skriver Christina Toftegaard Nielsen i en e-mail til Børsen.

Når Forbrugerombudsmanden – efter forhandling med forbruger- og erhvervsinteresser – kan udstede retningslinjer, sker det som regel ud fra en forventning om, at underskrivende erhvervsorganisationer vil holde orden i egne rækker. Så skal Forbrugerombudsmanden ikke selv bruge ressourcer på kontrol. Det fortæller professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski fra Copenhagen Business School.

Hvis jeg skulle give et godt råd, ville jeg sige, at det skulle udfases Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet

“Så der er som udgangspunkt ikke noget forvaltningsmæssigt forkert i, at kontrollen er klagebaseret. Hvis der så er organisationer, der vurderer, at ordningen ikke fungerer efter hensigten eller bliver overtrådt, så kan de selvfølgelig gøre opmærksom på det,” siger CBS-professoren. I sidste uge kunne Børsen fortælle, at Forbrugerombudsmanden åbnede op for at diskutere en mulig revision af retningslinjerne med organisationerne bag den oprindelige version.

Vil have ordning droppet

Ordningen kritiseres også af professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen. Ifølge ham burde elselskaberne fokusere på at rykke kunders strømforbrug til tidspunkter af døgnet, hvor der er mest vedvarende energi i elnettet.

5 elselskaber blev på baggrund af Børsens undersøgelse kritiseret for deres markedsføring

I stedet har selskaberne nu fået fripas til at markedsføre strøm som grønt på baggrund af oprindelsescertifikater, lyder det. En ordning, der har mødt skarp kritik fra klima- og energieksperter igennem flere år.

“Jeg kan ikke se, at det gavner noget som helst. Og jeg må indrømme, at jeg er noget forundret over, at Forbrugerombudsmanden laver et mærke, elselskaberne selv skal kontrollere. Hvis jeg skulle give et godt råd, ville jeg sige, at det skulle udfases,” siger han.

Siden de grønne blade blev indført for snart tre år siden, har Forbrugerombudsmanden samlet modtaget ni klager over elselskabers klima- og miljømarkedsføring, viser en aktindsigt hos myndigheden. Indtil videre er ingen af klagerne færdigbehandlet.

Men forbrugernes utilfredshed og forvirring er større, end hvad klageantallet viser, mener Energirådgiver i RGO Julie Bangsgaard Abrahams. Hun fortæller, at organisationen får ca. en henvendelse om ugen fra privatpersoner, der er utilfredse med elselskabers klima- og miljømarkedsføring af strømaftaler.

“Vi oplever helt klart, at der er udfordringer med, hvordan selskaberne bruger den her mærkningsordning. Det går ud over forbrugerne. Samtidig er det et stort ansvar, der bliver lagt over på virksomhederne, fordi de selv står for hele processen ift. til brug og kontrol af de grønne blade,” siger hun.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Fem spørgsmål: De visnede grønne blade
1 Hvad er mærkningsordningen for grøn strøm?

Den består kort sagt af to logoer med enten ét eller to grønne blade. Dem kan elselskaber bruge i forbindelse med salg af elprodukter, alt efter hvor mange tiltag der er lavet for at bidrage til et mindre klimabelastende produkt. Retningslinjerne blev udarbejdet af Forbrugerombudsmanden i samarbejde med bl.a. Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerrådet Tænk.

2 Hvorfor kritiserer organisationerne en ordning, de selv var med i?

Retningslinjerne blev vedtaget for næsten tre år siden med det formål at give forbrugere større gennemsigtighed over, hvilke elselskaber der arbejdede med CO2-reduktioner. Ifølge de to organisationer har retningslinjerne nærmest gjort det modsatte. Navnlig fordi elselskaberne kan bruge de grønne blade uden kontrol, mens flere selskaber ifølge organisationerne overdriver klimaprofilen på elaftalerne.

3 Hvad mener eksperter ellers, der er galt?

Flere organisationer bag mærkningsordningen samt eksterne energieksperter anfægter, at elselskaber får lov at markedsføre produkter som “grøn strøm”, alene fordi de køber oprindelsescertifikater fra vedvarende energikilder: En aktivitet, der ifølge energi- og klimaeksperter ikke bidrager til mere vedvarende energi. Samtidig er det altid et miks af fossile og vedvarende energikilder, der leverer strømmen til kundernes stikkontakt, fordi energien bliver blandet i elnettet.

4 Hvilken situation står elselskaberne i?

De kan alle fortsætte med at bruge mærkningsordningen og markedsføre deres strøm som grøn og klimavenlig. Forbrugerombudsmanden undersøger først selskaberne, hvis myndigheden modtager en klage. Der er indtil videre modtaget ni klager på to år. Ingen af dem er færdigbehandlet endnu.

5 Hvad kommer der til at ske nu?

Forbrugerombudsmanden har åbnet for, at organisationerne bag mærkningsordningen kan mødes og diskutere, hvorvidt de skal revurderes. Det har Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerrådet Tænk kaldt en god idé, men der er ifølge Børsens oplysninger fortsat ikke sat en dato for eventuelle forhandlinger.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
22. nov 2022