BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Elselskaber lover danskere klimaneutral strøm: Eksperter stempler det som falsk markedsføring
2
Bæredygtig
Her er hullerne i elselskabers klimaprojekter
Bæredygtig
Elselskaber lover danskere klimaneutral strøm: Eksperter stempler det som falsk markedsføring

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Danske forbrugere bliver ført bag lyset, når elselskaber lover dem “klimaneutral strøm”, mener Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, der vil have ændrede retningslinjer

Opdateret kl. 15.33 med kommentar fra elselskabet Ewii.

Danske forbrugere kan vælge elselskaber, der gør mere for klimaet end andre. For en merpris kan kunder købe sig til “klimaneutral strøm” og “bæredygtig el”. Et produkt, der er “200 pct. certificeret CO2-neutral” er også en mulighed hos virksomheden Grow Energy, og hvis man vil gå hele vejen, kan man købe et abonnement, der angiveligt gør hele kundens liv “100 pct. CO2-neutral”.

Men der er tale om falsk markedsføring og direkte greenwashing.

Branchen har tolket superkreativt på den her mærkningsordning Julie Bangsgaard Abrahams, energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Det vurderer blandt andre Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling (RGO) på baggrund af Børsens undersøgelse af fem danske elselskaber: Grow Energy, Ewii, Natur-Energi, NRGI og Scanenergi, der markedsfører produkter som enten CO2- eller klimaneutrale.

“Vi synes ikke, man bør kalde strøm for hverken bæredygtig eller CO2-neutral. Vi opfatter det som greenwashing, men det kræver et grundigere kig på retningslinjerne på området for at vurdere, om det er direkte ulovligt,” fortæller chefkonsulent for bæredygtig forbrug hos Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

Børsen har bedt virksomhederne om dokumentation for påstandene om klimaneutralitet. Her er Ewii, NRGI og Natur-Energi vendt tilbage på henvendelsen, mens Grow Energy og Scanenergi ikke har svaret.

Ewii kommenterer som det eneste selskab direkte på kritikken fra Forbrugerrådet Tænk og RGO. Selskabet "afviser fuldstændig, at der foregår greenwashing", skriver adm. direktør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, i en e-mail til Børsen, der fortsætter:

"Vi har fulgt de retningslinjer, som myndighederne har lagt frem, til punkt og prikke. Rådet for Grøn Omstillings direktør har endvidere tidligere beskrevet vores produkter som – og jeg citerer – ” Det grønneste produkt, jeg er stødt på indtil videre.” Vi var i EWII så stolte af Rådets udmelding, at vi, med deres velsignelse, inkluderede citatet i en pressemeddelelse om de selvsamme produkter, som Børsen nu kalder ”greenwashing”"

Kritikken fra organisationerne går dog alene på, at elprodukterne fra de fem elselskaber markedsføres som "klimaneutrale" og "CO2-neutrale".

I e-mailsvarene til Børsen og af information på virksomhedernes hjemmesider fremgår det, at fire selskaber dokumenterer klimareduktionerne, der skal gøre produkterne klimaneutrale, gennem tredjepart. Kun NRGI investerer i et skovprojekt under eget tag, men det tiltag møder også kritik.

Resten af de fem elselskaber køber såkaldte klimakreditter gennem de to organisationer Verified Carbon Standard og Gold Standard, der udbyder klimaprojekter som f.eks. skovrejsning, skovbevaring eller udbygning af vedvarende energi. Standarderne er blandt de mest anerkendte i verden og bl.a. anbefalet af både Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerombudsmanden.

Langt fra sikkert

Men klimaprojekterne er stadig påhæftet markant usikkerhed og bør ikke bruges til at påberåbe sig CO2-neutralitet, lyder det bredt fra klimaeksperter. Rapporter fra EU-Kommissionen og det danske Klima- og Omstillingsrådet vurderer desuden, at omkring 80-85 pct. af projekter inden for klimakompensation ikke leverer de forventede CO2-reduktioner.

Ifølge RGO og Forbrugerrådet Tænk ligger en del af problemet i Forbrugerombudsmandens mærkning for elprodukter: de såkaldte grønne blade. Ordningen giver danske selskaber mulighed for at markedsføre deres produkter med enten et eller to grønne blade.

Blev vedtaget i 2020. Her stilles en række forudsætninger op, som elselskaber skal leve op til for at kunne bruge klima- og miljøanprisninger i deres kommunikation til kunderne. I retningslinjerne står der, at de “omfatter udtryk som f.eks. “grøn strøm”, “klimavenlig” strøm, “energi fra vindmøller” og andre betegnelser, som signalerer, at strømmen kommer fra vedvarende energikilder”.

Et grønt blad kræver, at selskaberne køber certifikater for strøm, der stammer fra vedvarende kilder som vind eller sol. Det samme kræves, hvis en udbyder vil bruge to grønne blade, men her skal virksomhederne også investere i at fjerne CO2 fra atmosfæren i en mængde, der svarer til klimabelastningen fra kundernes strømforbrug.

Målet var at skabe gennemsigtighed for forbrugerne om, hvilke elselskaber der leverede de mindst klimaskadelige produkter, men den opgave er langtfra lykkedes, lyder det fra energirådgiver i RGO Julie Bangsgaard Abrahams.

“Branchen har tolket superkreativt på den her mærkningsordning. Du kan ikke snakke om, at strømmen er CO2-neutral. Du kan tale om, at du kompenserer, hvad der svarer til et gennemsnitligt elforbrug,” siger hun.

2 grønne blade er den højeste klimaanprisning, danske elselskaber kan markedsføre sine produkter med under Forbrugerombudsmandens retningslinjer

Selskab stikker ud

Særligt grov er vildledningen hos Grow Energy, der sælger produktet “Zero hero”, mener de to eksperter.

Her lyder det, at elabonnementet er “200 pct. certificeret CO2-neutral”, fordi Grow Energy ifølge selskabet investerer i klimaprojekter, der reducerer den dobbelte mængde af klimaaftrykket fra elforbruget.

Som det eneste selskab tilbyder Grow Energy også et produkt, hvor kunden kan “blive 100 pct. klimaneutral”. Det sker med tjenesten “Grow 360”, hvor selskabet angiveligt køber klimakompensation for 17 ton årligt – eller hvad der svarer til en gennemsnitsdanskers årlige klimabelastning, når man medregner alt forbrug.

“Der snyder de helt klart på vægten. Jeg bliver ikke CO2-neutral af at købe det produkt. Vi råder i det hele taget til at forholde sig kritisk til den reelle effekt af klimakompensation, som selskaberne forsøger at bruge som dokumentation,” siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.

Sad med ved bordet

Mærkningsordningen med de grønne blade er lavet af Forbrugerombudsmanden, og her får elselskaberne i retningslinjerne lov til at markedsføre deres elprodukt som “grøn strøm”, så længe der er købt oprindelsescertifikater for 100 pct. af den solgte energi. En anprisning, der også er stærkt omdiskuteret og tidligere kritiseret af bl.a. RGO.

Der står dog ikke noget om, hvorvidt selskaberne må markedsføre deres produkter som klimaneutrale eller CO2-neutrale. Ombudsmanden anbefaler endda, at virksomheder helt afholder sig fra at beskrive produkter og ydelser som “bæredygtige”, hvilket både NRGI, Natur-Energi og Ewii gør.

Jeg vil anbefale, at man vælger det billigste elprodukt, man kan finde Julie Bangsgaard Abrahams, energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Forbrugervagthunden vil dog ikke kommentere virksomhedernes klimaudsagn, skriver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard i en e-mail til Børsen, der fortsætter:

“Retningslinjerne er udarbejdet efter forhandlinger med en række aktører, herunder Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, som har erklæret sig enige i indholdet. Der er naturligvis mulighed for at genoptage forhandlingerne om retningslinjerne, hvis der skulle være et ønske herom.”

Det opfordrer både RGO og Forbrugerrådet Tænk nu Forbrugerombudsmanden til at overveje. Begge organisationerne har fra begyndelsen været kritiske overfor de vedtagne retningslinjer, lyder det.

Vi skønnede, det var bedre at få retningslinjer end ingenting Vagn Jelsøe, chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk

“Men vi skønnede, det var bedre at få retningslinjer end ingenting,” som Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet formulerer det.

“Retningslinjerne har ikke haft den effekt, man havde regnet med, for de grønne blade bliver misbrugt. Om vi skal starte helt forfra, det er svært at sige, men der skal laves om på dem,” siger Julie Abrahams fra RGO.

I det hele taget virker det ifølge hende omsonst, at danske elselskaber skal bruge kundernes penge på at investere i klimaprojekter.

“Jeg vil anbefale, at man vælger det billigste elprodukt, man kan finde. Så kan man bruge de sparede penge på at støtte klimatiltag selv,” siger hun.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Her er hullerne i elselskabers klimaprojekter

Der er stor usikkerhed forbundet med at investere i klimaprojekter som skovrejsning eller -bevaring. Netop den type projekter er særligt populære, når danske elselskaber vil dokumentere, at deres produkter kan betegnes som klima- eller CO2-neutrale.

Men investering i klimaprojekterne bør ikke bruges til at komme med så absolutte anprisninger, mener lektor ved Edinburgh University Matthew Brander, der har arbejdet med klimaregnskaber siden 2006 og er en af verdens førende eksperter på området.

Det er ekstremt svært at dokumentere de faktiske klimaeffekter Julie Bangsgaard Abrahams, energirådgiver, RGO

Når der er tale om skovbevaring, er det særlig svært at bevise, at der er tale om såkaldt additionalitet. Altså at klimareduktionerne kun er sket på baggrund af beskyttelsesprojektet.

“Hvis skoven i virkeligheden ikke stod til at blive ryddet, så giver det ikke nogen reduktion af udledninger at “beskytte” den,” lyder det fra Matthew Brander.

På verdensplan har der været et stort antal skandaler med den type klimaprojekter, hvor beskyttet skov i virkeligheden ikke var truet, fortæller han. Desuden har der været flere eksempler på skovprojekter, hvor klimaeffekten bliver stærkt reduceret pga. fældning eller skovbrande. Det kom danske Arla f.eks. ud for i november 2021, hvor 13 pct. af selskabets beskyttede skov på øen Borneo brændte.

Skov i Danmark

Det kan altså være svært at føre kontrol med klimaprojekter i andre verdensdele. Men det er endnu sværere at bevise effekten af projekterne, hvis man som NRGI investerer i dansk skovrejsning, lyder det. Selskabet har købt 5 hektar dansk jord, hvor der plantes skov, der skal reducere de udledninger, der kommer fra køb af virksomhedens produkt “Bevar mig el”.

Men skovrejsningen tæller som udgangspunkt med i det nationale klimaregnskab, og derfor kan det ikke også bruges til at kompensere elforbruget fra NRGI’s kunder.

“Og hvis skoven i virkeligheden skal kompensere udledningen fra strømforbruget, skal reduktionen være permanent. Udledningerne fra fossile kilder bliver i atmosfæren i mere end 1000 år, så det bliver ikke udlignet af, at man planter et træ, der kan gemme CO2’en i 100 år,” siger Matthew Brander.

NRGI forsvarer sin skovinvestering overfor Børsen.

“Vi og vores partner, som er ekspert i skovrejsning, mener ikke, at der er tale om dobbelttælling af CO2, da CO2-mængden kun handles og ejes af NRGI og vores kunder, mens herlighedsværdien og biodiversiteten gerne deles med resten af Danmark,” skriver kommunikationsdirektør Tommy Jakobsen i en e-mail til Børsen, der fortsætter:

“Sponsoratet sikrer, at der omlægges fra landbrugsjord til fredskov. Da det er en økonomisk urentabel omlægning, er skoven dokumentation for, at den frivillige investering har tilført skov, som ellers ikke ville være blevet rejst – men fortsat drevet som landbrugsjord.”

Også her er der indlejret et klimaproblem: forskydningen af landbrugsareal, såkaldt indirekte arealanvendelse.

“På den her måde får vi mindre landbrugsjord i Danmark. Det kan i det ekstreme eksempel betyde, at der så bliver ryddet regnskov for at dyrke de produkter, der nu ikke længere kan komme fra Danmark,” siger energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Julie Bangsgaard Abrahams.

“I det hele taget bevæger vi os her i et landskab, hvor det er ekstremt svært at dokumentere de faktiske klimaeffekter.”

Miljø eller klima

Det gør sig også gældende hos Natur-Energi, der er et elselskab, ejet af NRGI.

Virksomheden tilbyder tre forskellige produkter med to grønne blade: Nødstrøm, Panda Power og Elskov. Ved køb af produkterne støtter kunden hhv. enten Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden eller Verdens Skove med en månedlig donation på 20 kr.

Rådet for Grøn Omstilling har tidligere kritiseret selskabet for, at donationen til miljøorganisationer ikke dokumenteres til at have en klimaeffekt, der modsvarer belastningen fra kundens strømforbrug.

Selskabet har dog modsvaret kritikken til mediet EnergiWatch med, at miljøorganisationerne bruger pengene til at støtte konkrete klimaprojekter.

Men hvordan selskabet dokumenterer, at de støttede projekter har den nødvendige effekt på tværs af de tre organisationer, vil Natur-Energi ikke svare på.

“Alle produkter er underlagt VCS (Verified Carbon Standard) – som er anbefalet og godkendt af Forbrugerombudsmanden,” er det eneste, selskabet skriver til Børsen.

Det tyder på mangelfuld dokumentation, mener Matthew Brander, der tilføjer en overordnet kritik af projekter under VCS.

“De lader regeringer bruge klimareduktionerne fra projekterne i deres nationale klimaregnskaber. Det underminerer klart additionalitet og fører igen til dobbelttælling,” fortæller han.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022