Der er stor usikkerhed forbundet med at investere i klimaprojekter som skovrejsning eller -bevaring. Netop den type projekter er særligt populære, når danske elselskaber vil dokumentere, at deres produkter kan betegnes som klima- eller CO2-neutrale.
Men investering i klimaprojekterne bør ikke bruges til at komme med så absolutte anprisninger, mener lektor ved Edinburgh University Matthew Brander, der har arbejdet med klimaregnskaber siden 2006 og er en af verdens førende eksperter på området.
“Det er ekstremt svært at dokumentere de faktiske klimaeffekter
Julie Bangsgaard Abrahams, energirådgiver, RGO
Når der er tale om skovbevaring, er det særlig svært at bevise, at der er tale om såkaldt additionalitet. Altså at klimareduktionerne kun er sket på baggrund af beskyttelsesprojektet.
“Hvis skoven i virkeligheden ikke stod til at blive ryddet, så giver det ikke nogen reduktion af udledninger at “beskytte” den,” lyder det fra Matthew Brander.
På verdensplan har der været et stort antal skandaler med den type klimaprojekter, hvor beskyttet skov i virkeligheden ikke var truet, fortæller han. Desuden har der været flere eksempler på skovprojekter, hvor klimaeffekten bliver stærkt reduceret pga. fældning eller skovbrande. Det kom danske Arla f.eks. ud for i november 2021, hvor 13 pct. af selskabets beskyttede skov på øen Borneo brændte.
Det kan altså være svært at føre kontrol med klimaprojekter i andre verdensdele. Men det er endnu sværere at bevise effekten af projekterne, hvis man som NRGI investerer i dansk skovrejsning, lyder det. Selskabet har købt 5 hektar dansk jord, hvor der plantes skov, der skal reducere de udledninger, der kommer fra køb af virksomhedens produkt “Bevar mig el”.
Men skovrejsningen tæller som udgangspunkt med i det nationale klimaregnskab, og derfor kan det ikke også bruges til at kompensere elforbruget fra NRGI’s kunder.
“Og hvis skoven i virkeligheden skal kompensere udledningen fra strømforbruget, skal reduktionen være permanent. Udledningerne fra fossile kilder bliver i atmosfæren i mere end 1000 år, så det bliver ikke udlignet af, at man planter et træ, der kan gemme CO2’en i 100 år,” siger Matthew Brander.
NRGI forsvarer sin skovinvestering overfor Børsen.
“Vi og vores partner, som er ekspert i skovrejsning, mener ikke, at der er tale om dobbelttælling af CO2, da CO2-mængden kun handles og ejes af NRGI og vores kunder, mens herlighedsværdien og biodiversiteten gerne deles med resten af Danmark,” skriver kommunikationsdirektør Tommy Jakobsen i en e-mail til Børsen, der fortsætter:
“Sponsoratet sikrer, at der omlægges fra landbrugsjord til fredskov. Da det er en økonomisk urentabel omlægning, er skoven dokumentation for, at den frivillige investering har tilført skov, som ellers ikke ville være blevet rejst – men fortsat drevet som landbrugsjord.”
Også her er der indlejret et klimaproblem: forskydningen af landbrugsareal, såkaldt indirekte arealanvendelse.
“På den her måde får vi mindre landbrugsjord i Danmark. Det kan i det ekstreme eksempel betyde, at der så bliver ryddet regnskov for at dyrke de produkter, der nu ikke længere kan komme fra Danmark,” siger energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Julie Bangsgaard Abrahams.
“I det hele taget bevæger vi os her i et landskab, hvor det er ekstremt svært at dokumentere de faktiske klimaeffekter.”
Det gør sig også gældende hos Natur-Energi, der er et elselskab, ejet af NRGI.
Virksomheden tilbyder tre forskellige produkter med to grønne blade: Nødstrøm, Panda Power og Elskov. Ved køb af produkterne støtter kunden hhv. enten Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden eller Verdens Skove med en månedlig donation på 20 kr.
Rådet for Grøn Omstilling har tidligere kritiseret selskabet for, at donationen til miljøorganisationer ikke dokumenteres til at have en klimaeffekt, der modsvarer belastningen fra kundens strømforbrug.
Selskabet har dog modsvaret kritikken til mediet EnergiWatch med, at miljøorganisationerne bruger pengene til at støtte konkrete klimaprojekter.
Men hvordan selskabet dokumenterer, at de støttede projekter har den nødvendige effekt på tværs af de tre organisationer, vil Natur-Energi ikke svare på.
“Alle produkter er underlagt VCS (Verified Carbon Standard) – som er anbefalet og godkendt af Forbrugerombudsmanden,” er det eneste, selskabet skriver til Børsen.
Det tyder på mangelfuld dokumentation, mener Matthew Brander, der tilføjer en overordnet kritik af projekter under VCS.
“De lader regeringer bruge klimareduktionerne fra projekterne i deres nationale klimaregnskaber. Det underminerer klart additionalitet og fører igen til dobbelttælling,” fortæller han.
