BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Milliardudbud droppet: Nu bereder dansk oliekæmpe sig på ny fremtid
2
Bæredygtig
“Ikke designet til sådan nogle som os”
3
Bæredygtig
Brint overtager hovedrollen hos raffinaderiet
Bæredygtig
Milliardudbud droppet: Nu bereder dansk oliekæmpe sig på ny fremtid

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Raffinaderiet Crossbridge Energy satsede på milliardstøtte til at opfange sin egen CO2. Nu er planerne udskudt på ubestemt tid

Udsigterne til at fjerne klimabelastningen fra en af landets absolut største CO2-udledere i 2025 er blevet udskudt på ubestemt tid.

I Fredericia havde raffinaderiet Crossbridge Energy, der omsætter for 12,6 mia. kr., ellers gjort klar til at søge tilskud i første runde af regeringens CCS-pulje på 16 mia. kr., der skal støtte virksomheder i at etablere CO2-fangst, der kort sagt suger drivhusgassen ud af atmosfæren hos f.eks. store virksomheders skorstene. Planen var at opføre et anlæg, der skulle stå færdigt i 2025 og ville koste i omegnen af 3,6 mia. kr.

Vi kommer til at stå med en alt for stor økonomisk risiko Finn Schousboe, direktør, Crossbridge Energy

“Da vi når hen i slutningen af maj, bliver styrelserne skarpere og skarpere på, hvad kriterierne er. Der er en del, vi ikke bryder os om, heriblandt en stribe faktorer, der gør, at vi kommer til at stå med en alt for stor økonomisk risiko,” siger Finn Schousboe, CBE’s direktør, der i løbet af sommeren holdt møde med bestyrelsen i det amerikanske investeringsselskab Postlane Partners, der ejer CBE.

“De var enige i betragtningerne. Så vi trak stikket.”

Raffinaderiet er altså ikke en del af ansøgerne til de 8 mia. kr., der forventes at blive uddelt i støtte til CCS. CBE vil i stedet fokusere på at udvikle sin ansøgning til næste runde af puljen, der endnu ikke er sat en dato for.

Konsekvensen er, at Finn Schousboes planer for nærmest at udligne raffinaderiets CO2-udledning i 2025 er gået op i røg.

“Det havde været lækkert, at vi kunne kalde os CO2-neutrale fra egen drift i 2025, det havde jeg da sat snuden op efter. Vi satser stadig på CO2-fangst, men jeg er ikke klar til at melde offentligt ud, hvornår vi planlægger at kunne være i gang,” siger CBE-direktøren.

En streg i regningen

Kort før Crossbridge trak sin ansøgning, var Børsen på besøg hos raffinaderiet, og her stod det klart, hvor stor betydning et anlæg til CO2-fangst har for virksomheden.

Dengang illustrerede Finn Schousboe vigtigheden med en rød sprittusch. Med to hurtige bevægelser tegnede han en vandret streg, der skildrede tiden fra i dag til 2030. En lodret beskrev CO2-udledningen i raffinaderiet.

I toppen af den lodrette linje stod 430.000 ton, og i en linje bevægede tuschen sig mod højre i en svagt nedadgående bane mod årstallet 2025. Herefter faldt den nærmest drastisk mod nulpunktet.

3,6 mia. kr. er den anslåede pris for et CO2-fangstanlæg i storskala hos CBE

“Carbon capture,” lød det; den engelske betegnelse for teknologien, der skal fange raffinaderiets CO2 direkte fra skorstenen.

Satsningen skulle være selskabets absolut største chance for at sænke sin klimabelastning og retfærdiggøre forretningen i en fremtid, hvor efterspørgslen på oliebaseret brændstof falder, og prisen på at udlede CO2 stiger.

På langt sigt er det nærmest en nødvendighed for virksomheden, der har blødt over 500 mio. kr. årligt siden 2020 og er Danmarks tredjestørste CO2-udleder omfattet af EU’s kvotesystem.

Ny plan

Foruden en konsulentregning på den høje side af 1 mio. kr. står raffinaderiet nu også med langt dårligere udsigt til at kunne undvige den varslede CO2-afgift, der indtræffer i 2025. Med sin nuværende udledning står CBE til en ekstraregning på 32 mio. kr. det første år og 160,1 mio. kr. i 2030.

CBE arbejder
løbende med at forbedre effektiviteten af såkaldt co-processing, hvor olie fremstillet af biologisk affald kan kobles sammen med råolie i raffineringsprocessen.
Her kan klimagevinsten også blive substantiel, men reelt bæredygtig biomasse
er en knap ressource og kommer ikke til at kunne erstatte råolien fuldstændig.
Dertil kommer løbende investeringer
i energieffektivitet som f.eks. en varmeveksler på 780 ton og et prisskilt på 20 mio. kr., der sørger for mere effektiv genbrug
af varme i raffineringsprocesserne.

“Det betaler vi selvfølgelig. Det er en streg i regningen, men det er ikke det, som påvirker, om jeg kaster mig hovedkulds ud i noget som det her første udbud,” fortæller Finn Schousboe og fortsætter:

“Vi var jo fra begyndelsen ret overbeviste om, at vi skulle genbruge noget af vores indfangede CO2 i vores raffineringsproces, men den ordning, der er lagt op til nu, den fokuserer kun på lagring af CO2, ikke at bruge den,” siger Finn Schousboe.

Han fortæller, at der bl.a. var enorme krav til den bankgaranti, selskabet skulle kunne stille gennem projektets levetid, mens det også undrede selskabet, at man skulle holde CCS-projektet kørende i mindst seks måneder, selv hvis CBE ikke fik del i støttepuljen.

“Det koster også penge.”

Fremtidens fangst

Efter alt at dømme ligger der altså stadig en milliardinvestering i CO2-fangst i CBE’s fremtid. Tidslinjen er blevet mere utydelig, men skitsen er uændret, ligesom virksomhedens mål om at være komplet CO2-neutral i 2035.

Anlægget skal placeres i hjertet af det 150 fodboldbaner store, vejbelagte raffinaderi. Her står et indhegnet område med gigantiske kedler og kilometervis af rør, der snor sig på kryds og tværs. I midten troner den grå betonskorsten, hvor røgen skal fanges.

CBE vil genbruge en del af CO2’en til sine raffineringsprocesser. Men det er endnu uklart, præcis hvor effektiv et færdigt anlæg vil være, hvor meget det vil koste, hvem der skal bygge det, og hvordan reglerne bliver for brug af den indfangede CO2.

Flere eksperter som Concito og Klimarådet advarer om, at et entydigt sats på CCS kan låse samfundet fast til fossile kilder. En advarsel, der synes ekstra relevant i lyset af CBE’s hidtidige forløb. Men for nuværende er det svært at se, hvad en virksomhed som Crossbridge ellers kan gøre. Der er langtfra nok alternative råvarer som brint eller bæredygtig biomasse til at udskifte olien.

Uafprøvet teknologi

Når CBE går glip af midlerne i første runde af CCS-puljen, er det sandsynligt, at pengene bliver brugt til at reducere CO2-udledning hos en anden virksomhed. Den samlede klimakonsekvens, ved at raffinaderiets CO2-fangst er forsinket, er sandsynligvis lav.

Der er en betydelig risiko for, at der kommer store forsinkelser Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

Til gengæld er der en markant samfundsrisiko ved selve satset på CCS, som ingen i verden endnu er lykkedes med at drive i storskala.

“Teknologimæssigt er vi stadig ude i prototyper, og der er en betydelig risiko for, at der kommer store forsinkelser,” siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito, om teknologien, der ellers har fået plads som et grønt kerneområde af landets politikere.

Så centralt, at vedtagne aftaler om CCS mellem Folketingets partier er sat til at levere op mod 3,2 mio. ton CO2-reduktioner i 2030, eller hvad der svarer til omkring 6,2 pct. af den samlede danske udledning. Tidslinjen er blevet mødt med skepsis fra blandt andet Klimarådet og Concito, da anlæg først nu skal udbydes og bygges.

Hos ingeniørforeningen IDA forventer man også, at kalenderen rammer efter 2030, før CCS gør nævneværdigt indhug i Danmarks klimaregnskab, fortæller Pernille Hagedorn, politisk chefkonsulent.

“Det skal jo nok blive til noget med den klimaudfordring, vi står over for, men ikke så hurtigt,” siger hun og tilføjer, at selve fangstelementet kun er en del af udfordringen:

“Den største risiko er hele logistikken omkring transporten. Vi skal jo flytte det her CO2 og have et sted at putte det hen. Der er virkelig mange procedurer ift. til sikkerhed og standarder, der skal styr på internationalt, nationalt og helt ned på kommuneniveau.”

Vanskelig mission

Tilbage står altså spørgsmålet, om CBE får den nødvendige støtte til sit CO2-fangstanlæg, og hvornår det kommer til at fungere. På trods af forsinkelser og usikkerhed tager Finn Schousboe fra CBE uvisheden med ro.

“Jeg har lang reaktionstid og et stort skib at vende. Jeg synes ikke, at vores forløb med støttepuljen er et nederlag. Det er en afklaring.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
“Ikke designet til sådan nogle som os”

Raffinaderiet Crossbridge Energy (CBE) er langtfra ene om at sætte sin lid til, at branchen for CO2-fangst og -lagring modner på ganske få år. Andre store udledere som Aalborg Portland og Ørsted satser også på teknologien og den tilhørende statsstøtte fra CCS-puljen på 16 mia. kr.

Men der bliver næppe råd til at finansiere alle danske virksomheder, der vil satse på CO2-fangst. Ifølge Finn Schousboe, CBE’s direktør, er der en særlig grund til, at udbudskriterierne er blevet designet på en måde, der i sidste ende fik raffinaderiet til at droppe ud af ansøgningsrunden for første halvdel af pengene.

“Den her ordning er ikke designet til sådan nogle som os,” siger han med henvisning til at de tre virksomheder Aalborg Portland, Ørsted og Vestforbrænding er fortsat i udbuddet..

Men den vurdering kan man ikke lave indtil videre, mener Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito.

Stort CCS-projekt misser millionstøtte

Høj eller lav afgift

Alligevel er han overrasket over, at Crossbridge, der er Danmarks tredjestørste raffinaderi, kvoteomfattede CO2-udleder er bakket ud af ansøgningsrunden.

Han vurderer bl.a., at den økonomiske case for CCS-støtte umiddelbart så god ud hos CBE sammenlignet med f.eks. Aalborg Portland.

Raffinaderiet får efter den grønne skattereform et samlet afgiftstryk i 2030 på 1125 kr. pr. ton CO2. Pengene er fordelt på den danske CO2-afgift samt kvoteprisen, som raffinaderiet betaler til EU’s kvotesystem.

Niveauet er højere end f.eks. Aalborg Portland, der får rabat på den danske CO2-afgift og dermed en samlet afgift på ca. 875 kr.

Jeg kan godt forestille mig en seriøs uddøen for raffinaderier i Europa Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

Hvis Crossbridge kan etablere et CO2-fangstanlæg, hvor prisen bliver 1300 kr. pr. indfanget ton, skal selskabet kun bruge 175 kr. i statsstøtte pr. ton, før anlægget er rentabelt. Aalborg Portland derimod skal bruge 475 kr., før investeringen er mere rentabel end fortsat udledning af CO2.

Det kan altså potentielt blive samfundsøkonomisk dyrere at etablere CO2-fangst ved Aalborg Portland.

“Det kunne potentielt sætte Crossbridge i en bedre position, når midlerne skulle fordeles,” siger Torsten Hasforth, men vurderer, at raffinaderibranchen har en anden erhvervsmæssig risiko end f.eks. cementbranchen:

“Jeg kan godt forestille mig en seriøs uddøen for raffinaderier i Europa, i takt med at vi elektrificerer vores samfund. Der er til gengæld intet, der tyder på, at vores forbrug af cement falder. Det kan være et argument for at satse på CO2-fangst ved cementproduktionen.”

Energistyrelsen forventer at offentliggøre vinderen af første støtteudbud til CCS i begyndelsen af 2023.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Brint overtager hovedrollen hos raffinaderiet

Raffinaderiet Crossbridge Energy er trådt ud af det første statslige støtteudbud på CCS. Det efterlader selskabet på en mere snørklet vej mod at reducere sin CO2-udledning. Finn Schousboe, direktør i CBE, fortæller, at der er masser af håndtag at skrue på, indtil et CO2-fangstanlæg bliver en realitet.

Særligt vigtigt bliver det brintanlæg, som danske Everfuel bygger ved siden af raffinaderiet. Her skal produktionen af brint fra grøn strøm begynde i oktober, og i princippet kunne anlægget erstatte de 35 ton sort brint, selskabet dagligt producerer og bruger til at afsvovle sine olieprodukter.

“Så kunne vi fjerne en fjerdedel af vores klimabelastning, altså 110.000 ton CO2, med et trylleslag,” siger Finn Schousboe.

Men brinten er et restprodukt af benzinproduktionen. Enten skulle den lukkes, med mistet salg til følge, og ellers ville CBE have et stort overskud af sort brint.

Vi har ikke energi nok til at være klimavenlige og bæredygtige som samfund Finn Schousboe, direktør, Crossbridge Energy

Løsningen er derfor at bruge den grønne brint til at blande i de færdige brændstoffer, som 200 lastbiler henter på fabrikken hver dag.

“Det er faktisk her, jeg får mest bang for the buck af den grønne brint,” siger Finn Schousboe.

De 430.000 ton CO2, der bliver udledt i Fredericia, bliver nemlig til ca. 6,5 mio. ton CO2, når danske køretøjer brænder benzin, diesel og andre produkter fra raffinaderiet af.

Virksomhederne har også fået 5,8 mio. kr. i støtte til et testanlæg, der skal producere metanol af den grønne brint fra Everfuel, men tidshorisonten for fuldskalaproduktion er stadig ukendt.

På klimasiden er der altså stadig brug for teknologiske syvmileskridt, hvis raffinaderiet skal undvige millionafgifter for sin CO2-udledning og være konkurrencedygtigt i fremtiden.

“Vi har ikke energi nok til at være klimavenlige og bæredygtige som samfund, men vi kommer alt andet lige hurtigere derhen, når store anlæg som os siger: Nu gør vi det fandeme.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022