ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

“Ikke designet til sådan nogle som os”

Amager Ressourcecenter har opgivet dansk støtte til at fange og lagre CO2 og er blevet afvist af den europæiske. Forbrændingsanlægget er dog fortsat fast besluttet på at opsamle CO2

Raffinaderiet Crossbridge Energy (CBE) er langtfra ene om at sætte sin lid til, at branchen for CO2-fangst og -lagring modner på ganske få år. Andre store udledere som Aalborg Portland og Ørsted satser også på teknologien og den tilhørende statsstøtte fra CCS-puljen på 16 mia. kr.

Men der bliver næppe råd til at finansiere alle danske virksomheder, der vil satse på CO2-fangst. Ifølge Finn Schousboe, CBE’s direktør, er der en særlig grund til, at udbudskriterierne er blevet designet på en måde, der i sidste ende fik raffinaderiet til at droppe ud af ansøgningsrunden for første halvdel af pengene.

“Den her ordning er ikke designet til sådan nogle som os,” siger han med henvisning til at de tre virksomheder Aalborg Portland, Ørsted og Vestforbrænding er fortsat i udbuddet..

Men den vurdering kan man ikke lave indtil videre, mener Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito.

Bæredygtig
CO2-fangst på Amager misser tre millionpuljer i træk: “Ambitionen er usvækket”
20210222-140429-3-2200x1466ma.jpg

Høj eller lav afgift

Alligevel er han overrasket over, at Crossbridge, der er Danmarks tredjestørste raffinaderi, kvoteomfattede CO2-udleder er bakket ud af ansøgningsrunden.

Han vurderer bl.a., at den økonomiske case for CCS-støtte umiddelbart så god ud hos CBE sammenlignet med f.eks. Aalborg Portland.

Raffinaderiet får efter den grønne skattereform et samlet afgiftstryk i 2030 på 1125 kr. pr. ton CO2. Pengene er fordelt på den danske CO2-afgift samt kvoteprisen, som raffinaderiet betaler til EU’s kvotesystem.

Niveauet er højere end f.eks. Aalborg Portland, der får rabat på den danske CO2-afgift og dermed en samlet afgift på ca. 875 kr.

Jeg kan godt forestille mig en seriøs uddøen for raffinaderier i Europa

Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito

Hvis Crossbridge kan etablere et CO2-fangstanlæg, hvor prisen bliver 1300 kr. pr. indfanget ton, skal selskabet kun bruge 175 kr. i statsstøtte pr. ton, før anlægget er rentabelt. Aalborg Portland derimod skal bruge 475 kr., før investeringen er mere rentabel end fortsat udledning af CO2.

Det kan altså potentielt blive samfundsøkonomisk dyrere at etablere CO2-fangst ved Aalborg Portland.

“Det kunne potentielt sætte Crossbridge i en bedre position, når midlerne skulle fordeles,” siger Torsten Hasforth, men vurderer, at raffinaderibranchen har en anden erhvervsmæssig risiko end f.eks. cementbranchen:

“Jeg kan godt forestille mig en seriøs uddøen for raffinaderier i Europa, i takt med at vi elektrificerer vores samfund. Der er til gengæld intet, der tyder på, at vores forbrug af cement falder. Det kan være et argument for at satse på CO2-fangst ved cementproduktionen.”

Energistyrelsen forventer at offentliggøre vinderen af første støtteudbud til CCS i begyndelsen af 2023.

Forsiden lige nu