Det er snart et år siden, den danske frugt- og grøntsagsstartupFreshland gik konkurs efter en turbulent tidmed hård kritik af markedsføringen og medarbejderforhold i virksomheden.
Men størstedelen af selskabets simple kreditorer og skat, der indtil videre har opgjort skyldige beløb for samlet over 30 mio. kr., har ikke set en krone. Nu retter konkursboets kurator et “større millionkrav” personligt mod den tidligere ledelse i selskabet, Mathilde Kjærgaard Jakobsen og Filipe Leal.
mio. kr. har kreditorer oplyst krav mod Freshland for
“Vi er i dialog med den tidligere ledelse og deres advokat, og de har gjort indsigelse mod de krav, vi har rettet,” fortæller kurator Nicolai Dyhr, der derfor ikke kan sige præcis, hvor stort kravet bliver, hvis der i sidste ende skal føres en civil sag mod stifterne.
Fra Freshland lyder det, at sagen beror på en misforståelse, og at kravene kun er fremsat på grund af en overset e-mail fra kurator. Ifølge Freshland er kravene ikke korrekte, og virksomheden har sendt bilag og dokumentation til kurator – Freshland forventer, at kravene frafalder, skriver virksomheden i en e-mail til Børsen.
Freshland blev stiftet i 2015 og leverer frugt og grønt direkte fra landmænd til forbrugerne. Forretningen voksede hurtigt, og virksomheden blev bl.a. af Dansk Industri fremhævet som et forbillede for grønne startups i Danmark. Men efter en tumultarisk periode medheftig kritik af Freshlands grønne markedsføring,kritik fra Arbejdstilsynetogmedarbejderflugtsamt en stribe utilfredse leverandører og transportselskaber blev virksomheden tvunget i knæ i marts 2022 –med et spor af ubetalte regninger og sagsanlæg efter sig.
“Det kan være omkostningstungt at føre sag i et andet land med en anden lovgivning
Nicolai Dyhr, advokat og partner, Horten
Inden konkursen solgte de to stiftere virksomheden inklusive kundekartotek til et portugisisk selskab, de selv ejer, og driver nu forretningen videre under samme navn. Parret bor dog stadig i Danmark, ifølge kurator.
Selskabet blev handlet videre til den tidligere ledelse til en pris på lige over 300.000 kr., hvilket kurator dengang umiddelbart betegnede som “lavt”. Horten er stadig ved at undersøge, om selskabet er blevet solgt videre til underpris, men er ikke nået til en endnu.
Ifølge advokat Stefan Simmelsgaard Hansen, der arbejder med konkursboet sammen med Nicolai Dyhr, er der endnu ingen konklusion på processen, fordi konkursboet efter Freshland har været særligt komplekst. Bogføringen har ikke været ajour, men rodet og mangelfuld, fortæller han. Derfor har det været vanskeligt at vurdere virksomhedens reelle værdier, aktiver og lave en endelig opgørelse over det samlede skyldige beløb til kreditorerne, lyder det om den indledte sag, der i alt indeholder syv forhold,erfarer mediet Fødevarewatch.
Kurator ved derfor heller ikke endnu, hvorvidt der er nok materiale til at stille den tidligere ledelse personligt til ansvar og føre en civil retssag mod dem – men advokaterne har fundet finansiering til at føre sagen, lyder det.
Hvis kurator og Freshland-stifterne ikke når frem til et forlig, og stifterne ikke kan stilles personligt til ansvar i retten, kan konkursboet stadig føre sag mod moderselskab i Portugal, som Freshland blev solgt videre til.
Hvis det sker, skal sagen til gengæld føres under en portugisisk domstol. Det kan i sig selv føre vanskeligheder med sig, fortæller advokaterne. Havde i 2020en omsætning på 40 mio. kr. og en medarbejderstab på over 50 ansatte. Målet var ifølge stifterne af selskabet en omsætning på 100 mio. kr. i 2021. Siden kunneBørsen afsløre, at virksomheden i en årrække havde overdrevet og kommunikeret vildledende om sine klimatiltag. Senere blotlagde 12 tidligere ansatte en giftig ledelseskultur og et særligt hårdt arbejdsmiljø i Freshland. 25. februar2022 fyrede Freshland resten af sine ansatte, efter at selskabsnavnet dagen forinden var blevet ændret til Freshly Nordic.
“Det kan være omkostningstungt at føre sag i et andet land med en anden lovgivning. Derudover vil lovvalget muligvis føre til, at sagen skal afgøres efter lokal, portugisisk ret. Der er en vis procesrisiko forbundet med det,” siger Nicolai Dyhr.
Landets domstol skal desuden tage stilling til det forhold, at en dansk kurator stævner et portugisisk selskab.
“Det kan være problematisk, om Portugal overhovedet anerkender en konkurs, der er afsagt i Danmark,” siger han og tilføjer, at den udenlandske domstol så kan afvise stævningen.
“Vi risikerer at skulle slås om formalia i en længere periode, inden vi kan føre den materielle sag over for køberselskabet i Portugal. Det kan gå hen og blive temmelig omkostningstungt.”
