Solceller og vindmøller er med til at gøre elnettet sårbart over for vejrlig, advarer Klimarådet i en ny rapport. Det kan betyde strømafbrydelser, hvor hovedparten af elnettet mangler strøm i hidtil uset lange perioder.
“Når regeringen har ambitioner om at firedoble mængden af landvind og sol og mangedoble havvind, kommer vi til at have en stor mængde el fra de to kilder i det danske elsystem. Det vil vi enormt gerne have. Spørgsmålet er bare, hvordan man skal håndtere følgevirkningerne,” siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard.
“Vi er altid bekymrede for implementeringen. Derfor kommer vores konklusioner med en anbefaling om at komme i gang
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
Han peger på, at det danske elnet er godt rustet, men advarer samtidig imod, at man lader stå til på området. Det kan skabe kontrollerede strømafbrydelser – såkaldte brownouts – frem mod 2030 og 2040.
“Scenarierne er, at en stor del af Danmark ikke ville have strøm i de mest pressede situationer. Man ville være nødt til at lave såkaldte brownouts, ganske enkelt fordi man ikke ville kunne sikre tilstrækkelig effekt i nettet,” siger han.
Han peger på, at disse længere strømafbrydelser i så fald vil være sjældne, men til gengæld op til 16 timer lange, da de vil være knyttet til perioder uden sol og vind i et såkaldt presset vejrår. Ifølge rådets beregninger kan der være tale om elmangel på 1,9 GW i 2030 under et presset vejrår, som typisk finder sted hvert tiende år. Det svarer til, at ca. halvdelen af elkunderne står uden strøm i samlet set 59 timer.
Hertil kommer mere ekstreme scenarier, hvor rådet kommer frem til en elmangel på helt op til 4,2 GW. Desuden forværres problemerne ifølge rådet frem mod 2040, hvor det værste scenarie lyder på en mangel på 7,9 GW, eller hvad der svarer til 194 timer for 85 pct. af elnettet.
Klimarådet kommer med anbefalinger til tre typer løsninger: Dels kan man lagre el, dels kan man flytte forbrug fra de mest kritiske tidspunkter, og dels kan man bevare eller opbygge kapacitet til at levere el i de udsatte perioder. Alle løsningerne findes i dag, men er ikke implementeret i et omfang, der er tilstrækkeligt, vurderer rådet.
Under alle omstændigheder vil løsningen være skabt til at afhjælpe i ganske få situationer og derfor næppe en løsning, elmarkedets aktører selv vil implementere, vurderer han.
Regeringennedsatte i forlængelse af klimalovens vedtagelse i 2020 Klimarådet som et rådgivende organ. Medlemmernetæller ni eksperter inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur, økonomi, klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet. FormandPeter Møllgaard er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet og har erfaring inden for vedvarende energi og forskning i regulering og konkurrencepolitik.
“Det er ikke sikkert, at markedets aktører selv kan sikre sig mod denne type problemer. Det bør man i stedet gøre politisk. Den positive nyhed er, at det kan håndteres med både kendte og nye redskaber, og at det er forholdsvis billigt,” siger Peter Møllgaard.
Her henviser han til Klimarådets beregninger, der konkluderer, at man for en årlig udgift på 2,9 mia. kr. kan sikre regulerbar kapacitet – for eksempel værker med gasturbiner – til at afhjælpe selv de værste scenarier.
Han advarer til gengæld imod, at prisen potentielt stiger, hvis problemet ikke adresseres i tide. I så fald vil det eksempelvis kræve installation af relativt flere nye gasturbiner i stedet for at bevare eksisterende værker for at sikre kapaciteten i elnettet.
Selv om Klimarådet anbefaler handling på området i dag, bærer klimavagthundens formuleringer ikke præg af samme påtrængende nødvendighed, som man kan læse i den årlige statusrapport fra rådet om klimapolitikkens fremskridt. Klimarådet anbefaler politisk handling i dag, men Peter Møllgaard understreger også, at rådet forventer politisk lydhørhed, og at der er tid til at implementere en løsning.
“Vi er altid bekymrede for implementeringen. Derfor kommer vores konklusioner med en anbefaling om at komme i gang, så vi ikke ender med at være klar til de værste situationer to år for sent. Samtidig handler det om at være forudseende,” siger Peter Møllgaard, med henvisning til at implementering og tilladelser til at ændre på elnettet vil tage tid.
