Organisationer: Klimarådet mangler virksomheders ekspertviden

Når Klimarådet tirsdag formiddag fremlægger sin ekspertvurdering af dansk klimapolitik i årets statusrapport, er der risiko for at overse væsentlige teknologier, der kan få betydning for omstillingen. Sådan lyder kritikken fra flere erhvervsorganisationer, der påpeger, at rådet alene er sammensat af eksperter med akademisk baggrund.

“Det er godt at have et ekspertpanel, men jeg savner at få teknologisk indsigt ind i det. Udviklingen på disse områder sker på globalt plan i dag, og det er krævende at have et overblik over,” siger Ulrich Bang, markedschef i Dansk Erhverv.

Han fremhæver eksempelvis rådets konklusioner om, hvorvidt cement- og sukkerproduktion kan elektrificeres, samt om hvordan landbrugets metanudledning fra kobøvser skal måles. Her kan virksomheder ligge inde med andre konklusioner, lyder det.

“Når man arbejder med forskningsmidler, trækker man eksempelvis eksterne eksperter ind til at verificere kvaliteten. Man kunne sagtens undersøge, hvilke virksomheder der globalt set ligger inde med relevant viden,” mener han.

Også hos Landbrug & Fødevarer efterlyser man mere teknologikendskab fra rådet. Klimadirektør Niels Peter Nørring vil ikke tage stilling til de enkelte medlemmer af rådet, men skriver:

“Jeg kan konstatere, at Klimarådet i deres seneste rapport var meget konservative i forhold til de teknologiske muligheder. Det er uforståeligt, at teknologier som f.eks. foderadditivet Bovaer, pyrolyse og nye staldsystemer ikke blev inddraget i analysen. For ude i den virkelige verden er alt dette en del af løsningen.”

Hos Dansk Industri har klimadirektør Anne Højer Simonsen ikke selv indvendinger i forhold til arbejdsmåden eller kompetencerne i Klimarådet.

“Det er nødvendigt, at Klimarådet har et godt overblik, så man må tage det alvorligt, hvis nogen mener, at der mangler noget viden. Det er der til gengæld rig lejlighed til, bl.a. igennem Klimadialogforum.”

“At sige at der mangler ekspertise, er noget andet. Det er ikke hr. og fru hvem som helst, der sidder i rådet,” siger hun.

Hun genkender til gengæld, at der ikke altid er inddraget potentialer fra alle områder og ønsker sig, at inddragelsen af ekstern viden bliver mere systematisk.

Klimarådets formand Peter Møllgaard er afvisende over for idéen om, at der skulle mangle kompetencer i rådet.

“Man kan altid diskutere sammensætningen af rådet. I virkeligheden tror jeg, det er rigtig vigtigt at sige, at vi er en uafhængig rådgivende instans. Derfor er det vigtigt, at vi ikke har erhvervsinteresser inde i rådet,” siger han og fortsætter:

“Det er ikke sådan, at vi sidder i en osteklokke. Vi har også bilaterale møder med f.eks. Dansk Industri, og vi skriver altid ind i vores rapporter, hvem vi har talt med, så vi deklarerer det fuldstændig,” siger Peter Møllgaard og henviser – ligesom Anne Højer Simonsen – til, at erhvervsorganisationer er repræsenteret i Klimadialogforum, hvor de kan komme med indvendinger.

Han henviser i øvrigt til, at det er væsentligt at fastholde rådets rolle som uafhængigt rådgivende organ. Netop den rolle er vigtig at holde sig for øje, når det gælder et regeringsnedsat råd, påpeger professor i forvaltningsret Sten Bønsing.

“Hvordan man sammensætter den type organer, afhænger helt af, hvad man gerne vil med dem. Det er ekstremt forskelligt. Nogle er meget sagkyndige, mens andre har interesserepræsentanter og lignende. Det er meget et spørgsmål om, at politikere bestemmer sig for, hvilken hjælp de har brug for,” siger han og kalder Klimarådets sammensætning en “meget normal model”.