Professor efter advarsel om strømafbrydelser: Vi sagde det for otte år siden

Når virksomheder og borgere om få år kan forvente strømafbrydelser på grund af den store andel vind- og solenergi i elnettet, er det ikke uforudset.

“Det er ikke min opfattelse, at problemet er blevet taget seriøst af politikere, af Energinet eller af Entso-E,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Energinet står for planlægningen af det danske elnet, mens Entso-E er det europæiske modstykke til Energinet.

“Vi vil have timer, hvor vi i Danmark samtidig med andre lande ikke har nok vind eller sol til rådighed for vores forbrug. Enten har landende brug for det selv, eller også har de det slet ikke længere,” siger han og uddyber:

“Problemet er, at planlægningen fra myndighedernes side hele tiden har haft et ensidigt fokus på at integrere vedvarende energi i elnettet ved at forbinde Danmark yderligere med kabler til udenlandske elnet. Det er en god idé, men man skal holde sig for øje, at situationen kan være den samme i den anden ende af ledningen.”

I takt med at stadigt flere lande er afhængige af de samme teknologier til grøn strøm – fortrinsvis vind- og solenergi – øges risikoen altså for, at de ikke er i stand til at afhjælpe hinandens elmangel under dårlige vejrforhold.

I Energinet påpeger vicedirektør Stine Grenaa Jensen, at man også her har øje for netop den risiko.

“Når vi skal sikre, at danskerne altid har strøm i stikkontakterne, handler det både om elforbindelser til nabolande og indenlandsk produktion. Det er ikke et enten-eller,” skriver hun i en mail til Børsen.

“

Det er ikke min opfattelse, at problemet er blevet taget seriøst af politikere, af Energinet eller af Entso-E

Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet

“Vi skal kunne producere strøm herhjemme, vi skal kunne importere fra nord, syd, øst eller vest, vi skal sikre endnu mere fleksibelt forbrug, der spiller bedre sammen med stigende mængde elproduktion fra vindmøller og solceller osv.,” fortsætter hun og peger på, at Energinet løbende laver vurderinger af forsyningssikkerheden.

Den seneste af de analyser fremhæver netop den stigende risiko for effektmangel.

“Analyserne i denne redegørelse viser i lighed med tidligere år en stigende risiko for effektmangel. Dette er især relateret til nedgang i den regulerbare termiske kapacitet og en generel stigning i elforbruget,” hedder det i analysen.

Brian Vad Mathiesen påpeger, at han sammen med sin forskningsgruppe på Aalborg Universitet og Ingeniørforeningen IDA allerede gjorde opmærksom på problemet og præsenterede konkrete beregninger af det i 2015.

Siden da er en række af de værker, der kunne have fungeret som den nødvendige kapacitet, blevet erstattet af grønnere, men mindre fleksibel energiforsyning, argumenterer han.

Den udvikling bekræftes af en ny analyse fra Dansk Fjernvarme, der viser, at de værker, der kunne have afhjulpet problemet, bliver afviklet med en højere hastighed end hidtil antaget af Energistyrelsen. Her har planlægningen haltet i Brian Vad Mathiesens øjne.

“Problemet er måske ikke enkelt at løse, men det er heller ikke voldsomt omkostningstungt. Det kræver bare, at man gør sig tanker om, hvordan energisystemet skal hænge sammen med vedvarende energi. Kun på sol og vind kan det ikke lade sig gøre. Vi skal have kraftværker,” påpeger han.

Klimarådet oplister flere metoder til at modvirke effektmanglen i elnettet, hvoraf den billigste kan implementeres for ca. 2,9 mia. kr. årligt.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har ikke svaret på Børsens spørgsmål inden artiklens deadline, men har til Ritzau udtalt, at der allerede er taget initiativer, der skal sikre bedre forsyningssikkerhed.

“Der er jo ikke noget panik i det, de (Klimarådet,red.) skriver – men det er betragtninger om, at vi med en løbende indsats kan forme et grønt og sikkert energisystem, og den konklusion er jeg selvfølgelig glad for,” siger han til Ritzau.

Danske virksomheder og borgere oplever i dag gennemsnitligt 20 minutters strømafbrydelse om året. Til sammenligning anslår rapporten fra Klimarådet, at elnettet i større eller mindre grad vil opleve afbrydelser i 59 timer i 2030 og i 83 timer i 2040, hvis der er tale om et såkaldt presset vejrår.

I mere ekstreme scenarier lyder beregningen på op til 194 timer i 2040.