Power-to-x er tildelt en nøglerolle i omstillingen af tung transport som luft- og skibsfart. Men de energitunge teknologier kan ikke løse transportens klimaproblemer alene, lyder det fra både markedsaktører og eksperter

Der er ingen andre muligheder.

Power-to-x-teknologi (ptx) er fuldstændig nødvendig, hvis belastningen fra den klimatunge shippingindustri og luftfarten skal sænkes globalt. Lange fly- og skibsruter er alt for energikrævende til batterier, og derfor er den eneste løsning at omdanne den grønne strøm til brint, der potentielt kan videreforarbejdes til flydende brændstof og puttes i tankene på skibe og fly.

Glansnummeret ved ptx er at forvandle vindens sus til flydende brændstof, og teknologien er tildelt en helt afgørende rolle i klimakampen af både danske og udenlandske politikere. Samtidig ser selskaber i shipping og luftfarten ofte teknologierne som deres redning, når de i stigende grad sætter mål om at blive klimaneutrale i 2050.

Men energibehovet – og energitabet – for at lave strøm til brint, der måske senere skal laves til flydende brændstof, er voldsomt. Og sammenholder man produktionspotentialet med det globale stigende behov for brændstof til shipping og luftfart, står produktionspotentialet for ptx slet ikke mål med behovet i øjeblikket.

Samtidig er det vanskeligt at forestille sig, at efterspørgsel og behov kan mødes, lyder det fra blandt andre seniorrådgiver i erhvervstænketanken Axcelfuture Finn Lauritzen, der selv har udarbejdet flere nationale og internationale analyser af ptx-markedet.

“Det bliver rigtig, rigtig svært at nå en fuld erstatning af de fossile brændstoffer gennem ptx. Vi kan ikke klare det hele med teknologifiks. Det handler også om mådehold, hvor vi skal flyve mindre,” siger han.

En lignende melding kommer fra Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

“Vi skal helt generelt passe på med at sætte for stor lid til enkelte teknologier, og særligt teknologier som stadig ikke fungerer i stor skala. Den grønne strøm er i dag en knap ressource, og det vil den formentlig blive ved med at være i en rum tid,” skriver han i en e-mail til Børsen, der fortsætter:

“Vi er som samfund nødt til at acceptere, at der er begrænsninger på f.eks. arealer, og på hvor meget grøn energi vi kan producere,” skriver Peter Møllgaard.

Et eksempel: selv hvis samtlige af EU’s havarealer frem mod 2050 bliver plastret til med alle de vindmøller, der er plads til, og energien ene og alene bruges til ptx, vil den samlede produktion kunne dække omkring 15,4 pct. af det nuværende brændstofbehov til shipping og luftfart globalt.

Det viser beregninger, Børsen har lavet med tal fra de danske ptx-aktører Everfuel og European Energy, og som Axcelfuture har vurderet.

Faktaboks Sådan har vi gjort Børsen har indsamlet tal fra danske markedsaktører for, hvor meget brint eller flydende brændstof der ca. kan fremstilles fra 1 GW havvind. Havvind er valgt som målestok, fordi det er den mest effektive form for vedvarende energi. Havvinden har ifølge flere aktører en brugsrate på ca. 60 pct. på årsbasis, hvor sol til sammenligning kun har en brugsrate på ca. 15 pct. Derefter har vi ganget tallene med det maksimale havvindpotentiale i hele EU, der vurderes til 380 GW af brancheorganisationen Wind Europe, og som ligger til grund for EU’s strategi for havvind, der blev vedtaget i februar 2022. Ifølge strategien skal EU nå i mål med at udbygge 300 GW havvind i 2050. Børsen har indhentet tal fra statistikbanken Statista for, hvor stort brændstofbehovet for nuværende er i global shipping og luftfart. Netop de to sektorer ser ptx-brændstoffer som en af de eneste klimaløsninger, da lange fly- og skibsruter på nuværende tidspunkt ikke kan elektrificeres direkte med batterier. For at se, hvor stor en del af brændstofbehovet i de to sektorer, de flydende ptx-brændstoffer kan erstatte, er det samlede output af e-metanol blevet halveret, da ptx-brændstoffet ifølge danske aktører er ca. halvt så effektivt pr. liter, som det brændstof shippingsektoren bruger i dag. For enkelthedens skyld er der i regnestykket ikke medregnet det massive behov for CO2, der skal bruges, når brint f.eks. skal omdannes til e-metanol. Der vil som udgangspunkt være endnu større energitab, hvis ptx-brændstofferne skal bruges til luftfart, men for overblikkets skyld har Børsen ikke regnet dette energitab med. Der er heller ikke taget højde for, at dele af havvindkapaciteten vil blive brugt til andet end ptx-produktion, ligesom der ikke er taget højde for, hvor stort behovet for ptx er i andre sektorer såsom industrien og landbruget. Kilde: Statista, OECD, Everfuel, European Energy

Regnestykket er kun et tænkt eksempel, og der skal selvfølgelig tages forbehold for tallene. EU kan ikke forventes at levere ptx-brændstoffer til hele det globale samfund, og der er markante potentialer for havvind andre steder i verden, ligesom at sol, landvind og vandkraft også bliver udbygget i stor stil og kan bruges til ptx-produktion.

På den anden side taler en række forhold for, at regnestykket er optimistisk, ift. til hvor stor og reel en løsning ptx kan være globalt frem mod 2050.

Alene hvad angår brændstofbehovet, forventer OECD at shippingmarkedet er tredoblet i 2050, og analysehuset Fortune Business Insights anslår, at flyfartens marked vil være fordoblet allerede i 2028. Dertil kommer den massivt voksende efterspørgsel på brint og andre ptx-produkter i industrien.

Vi kan ikke klare det hele med teknologifiks Finn Lauritzen, seniorrådgiver, Axcelfuture

Selvom EU er langt fremme med planer om vedvarende energi, peger både private aktører og ekspertorganer som Klimarådet, regeringens klimavagthund, på, at der er overhængende fare for, at den faktiske udbygning ikke er i trit med de politiske ambitioner.

Flere analyser fra bl.a. EU peger samtidig på, at der bliver kamp om de enorme mængder råstoffer og metaller, der skal bruges i udbygningen af vedvarende energi og ptx-sektoren globalt.

Bæredygtig

Her er rutekortet over fremtidens grønne brændstoffer

Dertil kommer, at der i EU stadig mangler fuldt udbygget infrastruktur som rørføring til transport af brint, og at selve anlæggene, der skal producere de grønne brændstoffer, kun findes i fåtal og lille skala endnu. Det samme gør sig gældende i resten af verden.

Selvom meget altså peger på, at ptx langtfra kan løse transportens globale klimaproblemer, så er det stadig den rigtige løsning at gå efter, mener Rasmus Bjerring Larsen, der er klima- og transportrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling.

“Ptx er den eneste skalerbare løsning for de lange skibs- og flyruter, men vores syn er også, at vi som samfund ikke har fattet, hvor meget vedvarende energi, der skal bygges. Der er størrelsesordenerne i Europa slet ikke nok,” siger han.

Sammenlignet med EU er der gigantiske potentialer for at opstille vedvarende energi i andre dele af verden. Særligt i Afrika og Australien, hvor befolkningstætheden er lavere, og det er nemmere at finde frie arealer til gigantiske solcelleparker, fortæller Rasmus Bjerring Larsen.

90 tusind ton brint kan 1 GW havvind lave om året

Men der er langt fra potentialer til faktisk udbygget energi, og tiden arbejder også imod ptx-brændstoffernes tyngde i den globale klimakamp.

Velstanden stiger, verdensbefolkningen vokser og kræver mere energi. Og i udviklingslande vil ny vedvarende energi i høj grad gå til stigende strømbehov i husstande og direkte elektrificering af samfundet. F.eks. har direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, tidligere udtalt til Børsen, at stigningen i airconditionanlæg alene får lande som Indonesien, Indien og Kina til at bygge nye kraftværker for at kunne følge med energibehovet.

Med andre ord er og bliver der voldsom rift om den grønne strøm.

Søren Knudsen Kær, der er en af Danmarks førende profiler inden for produktion af elektrobrændstof, understreger derfor, at europæiske virksomheder og lande indtager en førerposition allerede nu på ptx-markedet, som kan udnyttes globalt. Han er stifter af ptx-selskabet Reintegrate, der arbejder med at omdanne brint til bl.a. e-metanol, der siden blev opkøbt af energiudvikleren European Energy.

“Potentialet er der til at løse mange af vores klimaproblemer. Globalt er det en astronomisk stor mængde energi, der skal til, men det er absolut opnåeligt med en målrettet indsats,” mener han.