“Der er stadig meget lang vej igen,” konstaterer Anders de Lichtenberg, adm. direktør i Position Green.
Han har netop afsluttet en undersøgelse af esg-rapporteringen fra de 100 største børsnoterede selskaber i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge, og resultaterne er ikke lovende.
Selv om nye standarder for rapportering på områder som sociale og miljømæssige indsatser i virksomhederne træder i kraft fra årsskiftet, er ikke én eneste af de 300 virksomheder i mål med rapporteringen.
Blandt de 100største børsnoterede virksomheder i Danmark har ESG100-undersøgelsen givet karakterer fra A+ til F, afhængigt af hvor stor en del af de kommende rapporteringskrav virksomhederne levede op til med årsrapporterne 2022. I toppenaf listen findesVestas, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Ørsted, DSV, Pandora, Danske Bank og Coloplast. I bundenfindesBrd. Klee, Brøndby IF, Prime Office, Møns Bank, UIE PLC, AGF, German High Street, Totalbanken, Relesys, Ennogie Solar, Parkstreet, Luxor, Strategic Invest og Agat Ejendomme.
“Vi vidste godt, at opgaven var stor, men der er få måneder, til de nye krav træder i kraft, og jeg tror ikke, at alle virksomheder har forstået, hvad der rammer dem. Det bliver rigtig svært, især for de mindste af dem,” spår Anders de Lichtenberg og fortsætter:
“Selv hos de største virksomheder er der væsentlige mangler stadigvæk. Hos de mindre må vi forvente et langt større gab. Som investor ville jeg være nervøs for det,” konstaterer han.
Blandt de bekymrende konklusioner er, at danske virksomheder halter efter de norske og svenske kolleger. Mens de danske virksomheder i undersøgelsen i gennemsnit er klar til at leve op til 43 pct. af de nye krav, mens der i Sverige og Norge er tale om hhv. 58 pct. og 59 pct.
En af de danske virksomheder, der ifølge undersøgelsen er tættest på at kunne leve op til de nye krav, er Mærsk. Alligevel kommer efterslæbet ikke bag på bæredygtighedschef Lene Serpa.
“Det overrasker mig ikke. Når reglerne træder i kraft ved årsskiftet, bliver det begyndelsen på en proces, hvor det uden tvivl vil tage nogle år, før man er helt klar,” konstaterer hun.
Samme indstilling har man hos Dansk Industri. Her er politisk direktør Emil Fannikke Kjær positiv over for den endelige version af standarderne, men understreger, at de ikke bliver indført fra den ene dag til den anden.
“Vi må alle forstå, at det ikke kommer til at spille fra 1. januar. Så meget kan jeg sige med sikkerhed. De vil bestræbe sig på at gøre det godt, de vil arbejde med det med deres revisorer, men før det for alvor kommer til at spille, vil det tage tid,” siger han og tilføjer:
“Vi har brugt årtier på at få regnskabsstandarderne til at spille.”
Tilbage hos Mærsk har rederigiganten lavet sin egen tilsvarende analyse, der bekræfter, at Mærsk ved begyndelsen af året endnu var langt fra mål.
“Vi vurderede selv, at vi opfylder omkring en tredjedel af kravene fuldt ud, og at ca. halvdelen er delvist opfyldt,” siger hun.
Mærsk ligger sammen med blandt andre Vestas, Carlsberg og Ørsted i toppen af listen. Selv om den består af landets 100 største børsnoterede virksomheder, er der imidlertid forskel mellem de største og de mindste på listen.
“De største virksomheder skal nok blive klar. De har sat sig ind i sagerne, og de kan være nået langt, siden de skrev de rapporter, vi har undersøgt,” siger Anders de Lichtenberg, der også påpeger, at størrelsen på virksomhederne er med til at forklare forskellen mellem Danmark og vores nabolande, hvor de største børsnoterede selskaber gennemsnitligt er større end de danske.
Han understreger samtidig, at undersøgelsen er lavet på baggrund af virksomhedernes årsrapporter og bæredygtighedsrapporter fra 2022, der er udkommet, inden den endelige version af de fælleseuropæiske ESRS-standarder lå klar i juli.
Selv om der lå udkast klar tidligere, kan mange have ventet på den endelige version, påpeger han.
“Man kan håbe på, at nogle er klar med den store løsning fra 1. januar,” lyder det fra Anders de Lichtenberg.
Hos Mærsk er Lene Serpa fortrøstningsfuld uden at turde spå om, hvor langt rapporteringen når inden årsskiftet.
“Vi har et godt udgangspunkt. Vi har strukturer sat op, mange mål er på plads, og vi forbedrer lige nu den interne datakvalitet på de vigtigste områder,” siger Lene Serpa.
Det europæiskeCSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) stiller fra 1. januar 2024 nye krav til de største europæiske virksomheders rapportering. De endeligerapporteringskrav i CSRD var klar i juli i år. Fra årsskiftetskal ca. 2000 danske virksomheder rapportere om blandt andet miljø og social påvirkning af samfundet i deres årsrapporter.
“Men vi har mere arbejde foran os med at udvide vores scope. De endelige krav er mere detaljerede og har flere elementer med, end vi har haft i vores rapportering indtil videre,” tilføjer hun.
Selv om Lene Serpa ikke forventer, at alle virksomheder – eller Mærsk selv – nødvendigvis er på plads med rapporteringen inden årsskiftet, forventer hun også forståelse fra myndighedernes side.
“Der er ikke nogen forventning om, at nogen skal rapportere på alt, hvad der er væsentligt fra dag ét. I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt at oplyse om, at der ikke er en politik eller et mål på området endnu,” siger hun.
