Der er stadig væsentlige uklarheder om de krav, der træder i kraft om fire måneder, og som over 2000 danske virksomheder skal leve op til, indvender Dansk Industri.
“I realiteten er virksomheder stadig i tvivl om, hvordan de skal rapportere på en lang række områder,” siger politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær.
Det europæiske CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) stiller fra 1. januar 2024 nye krav til de største europæiske virksomheders rapportering. De endelige rapporteringskrav i CSRD var klar i juli i år. Fra årsskiftet skal ca. 2000 danske virksomheder rapportere om blandt andet miljø og social påvirkning af samfundet i deres årsrapporter.
Det vurderer han, selv om organisationen bakker op om de nye krav efter de seneste justeringer i juli, blandt andet fordi de er med til at ensrette standarder på tværs af lande.
“Jeg har været meget bekymret, fordi det bliver voldsomt og stort. Rapportering bliver en stor byrde, især for de mindre virksomheder, som bliver indirekte ramt som underleverandører,” konstaterer Emil Fannikke Kiær.
Netop på grund af omfanget og den korte deadline fremhæver han uklarhederne i de nye regler.
“For eksempel er oversættelserne så dårlige, at der bliver stillet forskellige krav på forskellige sprog, og definitionerne i regelsættet er uklare,” påpeger han.
Derudover åbner rapportering en række nye dilemmaer i virksomhederne. Emil Fannikke Kiær fremhæver, at virksomheders rapportering eksempelvis kan indeholde oplysninger om overgreb på seksuelle minoriteter, hvilket ifølge Dansk Industri kan være med til at udsætte medarbejdere for fare.
Hos Mærsk genkender bæredygtighedschef Lene Serpa, at der ligger et stort arbejde i at tilpasse rapporteringen på esg-området til de nye regler. Virksomheden er i gang med at definere mål og målepunkter for koncernen, og her støder hun på uklarhederne.
“Hvordan kvantificerer vi for eksempel vores sociale påvirkning af lokalsamfundet. Man kan risikere at vælge et målepunkt, som måske kan kvantificeres, men som er for banalt og ikke siger meget om påvirkningen. Eller man kan ende i den anden grøft med kun at rapportere kvalitativt om processer,” siger hun og konstaterer, at reelle fremskridt heller ikke kan læses ud af data, der er for generiske.
Det er EFRAG Sustainability Reporting Board, der har udviklet rapporteringsstandarden for EU før offentliggørelsen denne sommer. Her forstår formand Patrick de Cambourg, at virksomhederne har udfordringer med at leve op til kravene.
“Selvfølgelig er jeg bevidst om det skridt, virksomhederne skal tage. Det er ikke et lille skridt – men er jeg bekymret? Som jeg ser det, har europæiske virksomheder klaret noget lignende før og brugt det til deres fordel,” siger han med henvisning til harmoniseringen af finansielle nøgletal.
Han understreger, at hastigheden, de nye krav skal implementeres med, er en politisk beslutning, mens han og kollegerne har udarbejdet standarderne. Samtidig er rapportering om bæredygtighed fra virksomhederne med til at lægge grundsten til grøn omstilling i EU, da data er nødvendige for at tage yderligere skridt.
“Derfor ser jeg det sådan, at vi udfører tiltagene i den rette rækkefølge: Først kvalitetsdata og så handling straks efter. Vi bevæger os væk fra vores syndrom med at sætte hesten bag vognen,” påpeger han.
Hos Mærsk er netop nødvendigheden medvirkende til, at Lene Serpa ikke betragter forberedelsestiden som unødigt kort.
“Der er meget store ambitioner bag disse krav, og at det skulle gå vældigt hurtigt, men det haster virkelig også at få lavet de tiltag, der skal få virksomhederne med på den grønne omstilling. Derfor er der heller ikke tid til at nedsætte et tiårigt udvalg,” konstaterer hun.
Hun opfordrer i stedet til, at virksomhederne skal fokusere på at gøre deres bedste, mens myndigheder og andre skal holde sig fra at dømme resultaterne for hårdt i begyndelsen.