BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Mærsk hejser bekymringsflag: Stor bølge af nye krav venter rundt om hjørnet
2
Bæredygtig
DI om nye krav: “Man skubber en opgave over på virksomhederne, som er umulig at løfte lige nu”
Bæredygtig
Mærsk hejser bekymringsflag: Stor bølge af nye krav venter rundt om hjørnet

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Ny lovgivning skal sikre ensartet rapportering om bl.a. miljø, biodiversitet og diversitet for store europæiske virksomheder. Det vil sende bølger gennem hele erhvervslivet og udgøre et decideret paradigmeskifte, mener flere. Mærsk opfordrer til at sænke farten

A.P. Møller-Mærsk har i årevis rapporteret offentligt om udviklingen for virksomhedens udledning af drivhusgasser, om antikorruption og om menneskerettigheder. Alligevel giver de seneste planer fra EU anledning til panderynker på Esplanaden.

Her forbereder virksomheden sig på den bølge af nye krav, der rammer fra 2024. Den nye lovgivning forpligter i første omgang store virksomheder til at rapportere ensartet om ansvar og udvikling inden for bæredygtighed.

Vi er også bekymrede for det store arbejde i forhold til at kunne løfte opgaven, som den ser ud lige nu Lene Serpa, bæredygtighedschef, Mærsk

“I forhold til mange især mindre virksomheder har vi et rimelig godt setup, men vi er også bekymrede for det store arbejde i forhold til at kunne løfte opgaven, som den ser ud lige nu. Det vil uden tvivl kræve flere ressourcer,” siger Lene Serpa, chef for bæredygtighed og esg med mere end 20 års erfaring på området.

“Man risikerer at miste den styrke og værdi, der kan ligge i, at virksomhedsledelsen i høj grad selv tager ansvar for at definere, hvad der er strategisk afgørende for dem,” siger hun om den mere selektive måde, virksomheder i dag rapporterer om bæredygtighed på.

“Du får ikke virksomhedsledelser til at tage ejerskab og arbejde strategisk med bæredygtighed ved at give dem en liste over kpi’er” mener hun.

Mærsk og mange andre har i årevis efterlyst mere ensartet rapportering på området. Det ønske bliver nu opfyldt af EU-Kommissionen, der har lagt vægt på unionens omstilling.

Rapportering på 130 områder

Kommissionens direktiv Corporate Sustainability Reporting Directive lægger op til mere end 130 specifikke rapporteringsområder. Det er så omfattende, at flere eksperter i branchen beskriver det som et paradigmeskifte og et decideret opgør med årtiers tradition for, hvordan europæiske virksomheder har fortalt om deres samfundsansvar.

Er den nye tilgang ikke nødvendig for at sikre fremgang?

“Der er ingen tvivl om, at vi skal i den her retning. Men mit bedste forslag er, at man bør tage det en smule mere langsomt og fase det mere ind,” siger Lene Serpa.

Hun betegner det som et “kæmpe skifte” for den finansielle rapportering, at data om bæredygtighed nu også skal med og f.eks. indgå som en del af ledelsesberetningen, som direktivteksten lægger op til.

Denne sommer nåede EU en foreløbig politisk aftale for virksomheders rapportering om bæredygtighed med direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive. Kravene gælder børsnoterede selskaber og andre med over 250 ansatte. Børsnoterede med over 500 ansatte skal rapportere for regnskabsåret 2024, mens det for andre gælder for 2025. Smv’er ventes at blive påvirket via krav fra kunder, investorer m.fl., og der arbejdes på en frivillig standard for smv’er. Kilde: DI, PwC

Den hidtidige – og mere fleksible – tradition er bundet i termerne “comply or explain”, som nordeuropæiske virksomheder har taget til sig, mens Sydeuropa halter efter. Det er formentlig også derfor, at den franske tradition med strikse og klare krav nu tager over, mener Annette Stube, der er øverste chef for bæredygtighed og medlem af koncernledelsen hos den svenske milliardvirksomhed Stora Enso.

“Vi må bare erkende, at det også gælder om at få de andre med. Herhjemme har vi forstået værdien af det,” siger hun og fortsætter:

“Jeg synes aldrig, det er en god ting med meget rigide rapporteringskrav. Virksomheder kommer til at bruge tid og penge på at rapportere på noget, som er helt irrelevant for dem.”

Ændrer forretningsmodeller

Den klare retning er dog overordnet positiv, mener Stube, da virksomheder nu kan investere efter den. Samme toner slås an i Erhvervsministeriet, hvor man mener, at kravene kan få betydning udover selve rapporteringen.

“Ideelt set vil det også lette en ellers markedsdrevet overgang til en bæredygtig økonomi og have en positiv indvirkning på virksomhedernes forretningsmodeller og strategier frem mod en mere bæredygtig fremtid,” skriver ministeriet i en mail og fortsætter:

“Det kræver dog, at der skabes gennemsigtighed og sammenlignelighed i forhold til virksomhedernes bæredygtighed, uden at det bliver unødigt svært for virksomhederne at rapportere efter standarderne.”

Annette Stube har i mange år hjulpet virksomheder som Mærsk og Novo med at udvikle sig forud for lovgivningen. Med en lagt mere progressiv EU-Kommission er situationen en anden, påpeger hun.

“Der er meget stor risiko for, at lovgivningen rammer forkert og får nogle forkerte effekter, fordi det ikke er prøvet af. På den anden side har vi jo travlt. Det har vi en Kommission, som erkender, og det er al ære værd. Men når det skal omsættes i praksis, er det meget svært.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
DI om nye krav: “Man skubber en opgave over på virksomhederne, som er umulig at løfte lige nu”

Dansk Industri er bekymret for, hvad kommende EU-krav til virksomhedernes rapportering på bæredygtighed vil betyde

Halvandet år kan lyde som en lang horisont. Men den er ganske kort, når det gælder den stime af krav, som større europæiske virksomheder fra 2024 skal leve op til. Det mener Dansk Industri forud for den kommende EU-lovgivning om virksomheders rapportering om bæredygtighed. DI har længe arbejdet for at få brikkerne til at lande bedst muligt, forklarer Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed.

Vi er bekymrede for, at standarderne er for omfattende Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, DI

Generelt er det godt, at der kommer fælles spilleregler for europæiske virksomheder, mener hun. Og lander det rigtigt, kan det blive en fordel for danske selskaber. Men indtil videre er standarderne dog langt fra det rigtige sted, og da arbejdet er i den afsluttende fase, er der formentlig ikke meget at gøre, forudser Marie Gad.

“Der er for lidt fokus på det, der er væsentligt for den enkelte virksomhed. Eksempelvis skal en fødevarevirksomhed forholde sig til hver enkelt landmand i sin værdikæde. Det er jo helt uforholdsmæssigt og ikke den bedste måde at rykke på bæredygtighed,” siger hun.

Processen går enormt hurtigt og overhaler ifølge Marie Gad mange virksomheder, der f.eks. skal rapportere på biodiversitet.

“Men der findes ikke målemetoder på området i dag. Det giver mening at stille nogle krav til biodiversitet, men man skubber en opgave over på virksomhederne, som er umulig at løfte lige nu,” siger hun.

Små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattede af den kommende lovgivning. Alligevel vil den ramme dem med stor kraft, da store selskabers fokus på værdikæderne vil styrkes med den nye regulering, forudser Gad.

“Selvfølgelig skal smv’erne også arbejde med deres aftryk, både i forhold til miljø, klima og det sociale. Men dokumentationsindsatsen og den byrde, det kommer til at være for dem, er vi ret bekymrede for.”

Er I nervøse for, at nogle vil bukke under?

“Det er svært at sige. Men en typisk dansk ejerledet virksomhed har allerede i dag enormt mange forskellige opgaver. Det her bliver en “skal-opgave”, som måske tager tid væk fra, at en adm. direktør får åbnet et nyt eksportmarked. I yderste konsekvens er det en risiko, at nogle kan gå under på det. Vi vil dog helst ikke have de alt for store katastrofebriller på, men vi er bekymrede."

2024 er året, hvor de nye krav i CSRD træder i kraft

Kaj Nees Stjernholm er knapt så bekymret. Han er ejerleder for den mindre virksomhed Stjernholm A/S, der producerer maskiner til miljøteknologi til rensning af spildevand, landbruget og biogas. I flere år har selskabet arbejdet aktivt med at rapportere om bl.a. CO2-aftrykket og er ved at udvikle tal både for selve maskinernes klimaaftryk, men også for maskinernes betydning for kundens aftryk.

Skeen i anden hånd

“Jeg kan godt forstå bekymringen. Det er svært, og hvor skal man starte og slutte. Hvis vi skal redde vores kære moder jord, bliver vi nødt til at tage skeen i den anden hånd, og kravene fra EU vil være en hjælp til at øge bevidstheden samt muligheden for at optimere. Hvis regeringen kun laver vejledning og ingen regulering, så hjælper det ikke meget,” mener han.

DI mener, at hver virksomhed bør kunne udpege områder hos sig selv og i værdikæden, opstille målsætninger og rapportere, påpeger Marie Gad.

“Vi vil gerne hen til, at det bliver en værdiskabende rapportering for virksomheden og er med til at drive den bæredygtige omstilling.”

Virksomheder har jo også efterspurgt klare, ensartede og høje standarder på bæredygtighed. Er det ikke lige præcis det, I får nu?

“Jo, i det bedste scenarie er det lige præcis det, vi får. Vi hilser det klart velkomment, at der kommer mere sammenlignelige standarder. Men vi er bekymrede for, at standarderne er for omfattende og glemmer fleksibiliteten, så den enkelte virksomhed kan kigge på, hvor det primære aftryk ligger. I stedet bliver det en meget bred ramme, som alle skal rapportere på,” siger hun.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
20. sep 2022