Halvandet år kan lyde som en lang horisont. Men den er ganske kort, når det gælder den stime af krav, som større europæiske virksomheder fra 2024 skal leve op til. Det mener Dansk Industri forud for den kommende EU-lovgivning om virksomheders rapportering om bæredygtighed. DI har længe arbejdet for at få brikkerne til at lande bedst muligt, forklarer Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed.
“Vi er bekymrede for, at standarderne er for omfattende
Marie Gad,chef for global udvikling og bæredygtighed, DI
Generelt er det godt, at der kommer fælles spilleregler for europæiske virksomheder, mener hun. Og lander det rigtigt, kan det blive en fordel for danske selskaber. Men indtil videre er standarderne dog langt fra det rigtige sted, og da arbejdet er i den afsluttende fase, er der formentlig ikke meget at gøre, forudser Marie Gad.
“Der er for lidt fokus på det, der er væsentligt for den enkelte virksomhed. Eksempelvis skal en fødevarevirksomhed forholde sig til hver enkelt landmand i sin værdikæde. Det er jo helt uforholdsmæssigt og ikke den bedste måde at rykke på bæredygtighed,” siger hun.
Processen går enormt hurtigt og overhaler ifølge Marie Gad mange virksomheder, der f.eks. skal rapportere på biodiversitet.
“Men der findes ikke målemetoder på området i dag. Det giver mening at stille nogle krav til biodiversitet, men man skubber en opgave over på virksomhederne, som er umulig at løfte lige nu,” siger hun.
Små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattede af den kommende lovgivning. Alligevel vil den ramme dem med stor kraft, da store selskabers fokus på værdikæderne vil styrkes med den nye regulering, forudser Gad.
“Selvfølgelig skal smv’erne også arbejde med deres aftryk, både i forhold til miljø, klima og det sociale. Men dokumentationsindsatsen og den byrde, det kommer til at være for dem, er vi ret bekymrede for.”
Er I nervøse for, at nogle vil bukke under?
“Det er svært at sige. Men en typisk dansk ejerledet virksomhed har allerede i dag enormt mange forskellige opgaver. Det her bliver en “skal-opgave”, som måske tager tid væk fra, at en adm. direktør får åbnet et nyt eksportmarked. I yderste konsekvens er det en risiko, at nogle kan gå under på det. Vi vil dog helst ikke have de alt for store katastrofebriller på, men vi er bekymrede."
er året, hvor de nye krav i CSRD træder i kraft
Kaj Nees Stjernholm er knapt så bekymret. Han er ejerleder for den mindre virksomhed Stjernholm A/S, der producerer maskiner til miljøteknologi til rensning af spildevand, landbruget og biogas. I flere år har selskabet arbejdet aktivt med at rapportere om bl.a. CO2-aftrykket og er ved at udvikle tal både for selve maskinernes klimaaftryk, men også for maskinernes betydning for kundens aftryk.
“Jeg kan godt forstå bekymringen. Det er svært, og hvor skal man starte og slutte. Hvis vi skal redde vores kære moder jord, bliver vi nødt til at tage skeen i den anden hånd, og kravene fra EU vil være en hjælp til at øge bevidstheden samt muligheden for at optimere. Hvis regeringen kun laver vejledning og ingen regulering, så hjælper det ikke meget,” mener han.
DI mener, at hver virksomhed bør kunne udpege områder hos sig selv og i værdikæden, opstille målsætninger og rapportere, påpeger Marie Gad.
“Vi vil gerne hen til, at det bliver en værdiskabende rapportering for virksomheden og er med til at drive den bæredygtige omstilling.”
Virksomheder har jo også efterspurgt klare, ensartede og høje standarder på bæredygtighed. Er det ikke lige præcis det, I får nu?
“Jo, i det bedste scenarie er det lige præcis det, vi får. Vi hilser det klart velkomment, at der kommer mere sammenlignelige standarder. Men vi er bekymrede for, at standarderne er for omfattende og glemmerfleksibiliteten, så den enkelte virksomhed kan kigge på, hvor det primære aftryk ligger. I stedet bliver det en meget bred ramme, som alle skal rapportere på,” siger hun.
