Nye krav har sat Esbjerg-rederi på prøve: “Vi havde dæleme mange spørgsmålstegn i starten”

Det var overvældende, da Peter Lytzen for godt halvandet år siden begyndte at sætte sig ind i bølgen af nye krav for rapportering om bæredygtighed.

Som adm. direktør for rederiet Esvagt er han vant til at arbejde med lovgivning. Men med det nye EU-direktiv Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) har sværhedsgraden fået et nøk opad.

“Vi havde dæleme mange spørgsmålstegn i starten,” siger Peter Lytzen.

Sammen med den daværende finansdirektør søgte han information om kravenes betydning for rederiet.

“Det var svært nok selv at forstå, men også at finde et sprogbrug og en rød tråd i det, så vi kunne kommunikere det videre” siger Peter Lytzen.

“Ét er at forstå, hvad der skal afrapporteres, noget andet er at finde de data i organisationen.”

Esvagt er langt fra alene om at tyde de markant skrappere krav, der sætter formel på, hvad der præcist skal måles på inden for bæredygtighed. I sidste ende skal det sikre så troværdige esg-rapporter som muligt for investorer, långivere og omverdenen.

“

Ét er at forstå, hvad der skal afrapporteres, noget andet er at finde de data i organisationen

Peter Lytzen, adm. direktør, Esvagt

Allerede fra regnskabsåret 2024 skal de første selskaber rapportere på langt flere parametre end hidtil inden for emner som klima, miljø, samfundsansvar og ledelse af virksomheden.

Selvom det ligger tæt på for de første, kan der stadig være stor forskel på, præcist hvordan reglerne fortolkes i den enkelte virksomhed, fortæller Camilla Hesselby, der er vicedirektør for FSR – danske revisorer.

“Jeg tror, at rigtig mange virksomheder lige nu er nødt til at søge rådgivning,” siger hun.

Hun forudser, at de første rapporter efter de skrappere regler formentlig ikke vil sidde lige i skabet. Opfordringen herfra lyder derfor, at myndighederne ikke dømmer for hårdt i begyndelsen.

Bæredygtig

Ingen af Danmarks største selskaber er klar til nye krav

“2024 er jo første gang, at virksomhederne og revisorerne skal forholde sig til bæredygtighed efter de nye regler. Alle er enige om, at det er den rigtige vej at gå, men vi er også enige om, at det kommer til at tage noget tid at komme up to date med de nye regler og standarder,” siger vicedirektøren.

Peter Lytzen forklarer, at Esvagt hører til feltet, der skal være klar fra regnskabsåret 2025. Topchefen håber dog, at næste års bæredygtighedsrapport for 2024 bliver den første efter de nye regler.

Rederiet har undervejs søgt råd fra såvel rådgivere som andre rederier i Danmark for at sikre, at man fremover rapporterer på det, man skal. Alligevel er Peter Lytzen usikker på, om arbejdet er tilstrækkeligt.

“Vi kan aldrig være 100 pct. sikre. Der er ingen tvivl om, at det her er et nyt område, og jeg tror også, at der går noget tid, før man får den samme kvalitet i den ikkefinansielle afrapportering, som man har i den finansielle afrapportering,” siger han.

Sammen med et konsulenthus har Esvagt udpeget områder, hvor forretningen påvirker miljø og omverdenen. Dernæst, hvad rederiet fremover skal rapportere på og de største udfordringer. Analysen afslørede bl.a., at meget information “lå rundt omkring i folks gemmer på forholdsvis ustruktureret vis”.

Derfor er Esvagt i gang med at automatisere informationsstrømmen, så bæredygtighedstallene løbende bliver samlet i større databaser.

Indsamling af data, ikke mindst fra leverandørerne, er den opgave, der er kommet mest bag på Peter Lytzen undervejs.

Det omfatter f.eks. klima- og miljømæssige oplysninger om de materialer til skibe, rederiet får bygget på værfter.

“Det er hele leverandørkæden, som, jeg synes, er den største udfordring. Og kvaliteten. Er vi nu sikre på, at det er den rigtige data? Vi kan ikke bare gætte, og det skal være dokumenteret på et tidspunkt.”