På gulvet ligger en klump sort plastik pølset sammen. Klumpen stammer fra opstarten af maskinen, der former flydende plastik til profiler som fejelisten i køkkenet eller den bløde plast til at tætne vinduer og døre.
Engang var plastgranulat på gulvet det rene spild for produktionsvirksomheden Primo Danmark, hvis forretning i begyndelsen af 60'erne blev bygget op om plastik som den essentielle råvare. Plaststykker bliver hældt på en såkaldt ekstruder, hvor de smeltes, formes til profiler, som herefter rammer koldt vand for at sikre formen.
Den sorte masse på gulvet blev tidligere sendt til genanvendelse udenfor fabrikkens vægge, hvilket i virkeligheden ikke gav så meget mening, forklarer Taj Bernth.
“Vi fandt ud af, at hvis vi trækker plastikken ud som stave i stedet for klumpen, så kan vi skære dem i stykker, knuse dem og genbruge materialet igen direkte,” siger han.
Noget af plasten ryger automatisk med i processen, mens andet sammen med rester fra f.eks. udskæringer bliver knust på fabrikken og bruges sammen med granulat af nyproduceret plast.
“Vi har fokus på, om vi kan tage produkter hjem fra vores kunder og genanvende det i deres produkter igen
Taj Bernth, adm. direktør, Primo Danmark
Siden 2020 har Taj Bernth stået i spidsen for den danske del af forretningen. Chresten Jensen stiftede Primo tilbage i 1959, og da sønnen Fleming Grunnet overtog i slutningen af 70'erne, bredte han i årenes løb virksomheden ud via opkøb til Kina, Polen, Tyskland og en række andre lande. I 2020 havde moderselskabet Inter Primo en omsætning på over 1 milliard kr.
“Genanvendelse er egentlig noget, vi altid har kigget på. Men det er blevet mere fokuseret henad årene. Humlen er at få så meget ud af materialet som muligt.”
Derfor har Primo Danmark de sidste syv år været med i det internationale projekt Operation Clean Sweep, der i årevis har arbejdet mod at minimere plastaffald fra industrien til miljøet.
Blå skraldecontainere står i de forskellige afdelinger. Pvc, står der på en. Blandet plastaffald på en anden. Brændbart på en tredje, hvor plastikkopper og plastrør ligger spredt, mens et enkelt cigaretskod også har fundet vej.
“Vi sorterer i over 20 plastfraktioner. Det er vigtigt for os at finsortere, så vi kan genbruge mest muligt,” siger Taj Bernth.
For de fleste virksomheder har det i mange år været helt naturlig forretningsskik at tænke over forbruget – men formentlig mest i forhold til bundlinjen.
Det stigende pres på virksomheders evne til at levere på klimadagsordenen har dog sat yderligere skub på tiltag for at spare på klodens ressourcer. Bl.a. genanvendt plast fra engangsflasker kaldet rPET er der rift om for at bremse brugen af ny plast baseret på olie.
Det har fået mastodonten Coca-Cola til at bede andre industrier holde sig væk fra den plastik, som selskabet sender ud i butikkerne. De vil med andre ord have førsteret til plasten. Eksperter har luftet bekymring for, at netop rPET bliver så dyrt, at mål for bæredygtighed skrider i svinget.
Har bl.a. skiftet 2000lysstofrør ud med LED-rør, som sparede 2/3 kilowatt-timer, samt udskiftet motorer i maskiner til vekselstrøm, hvilket har sparet 5-10 pct. Har reduceretspild i produktion med 25-30 pct. de senere år med mål om fuld udnyttelse af eget genanvendt materiale. Ansatte er trænet i sortering og genbrug af materialer. Har investeretop mod 15 mio. kr. i grundvandskøling.
Netop markedet for genbrugsplast er set med Taj Bernths øjne en af de helt store udfordringer, både i forhold til kvalitet og tilgængelighed.
“Når vi først har fundet genbrugsplasten, kan vi så også købe det, der skal til for at producere produkterne? Markedet er fraktioneret, og det er en udfordring. Men jeg tror på, at udviklingen er med til at drive det i en rigtig retning,” siger han.
Derfor arbejder Primo Danmark konkret på løsninger, så virksomheden kan sikre en længere levetid på den plastik, der i dag bliver brugt til produkterne.
Mange profiler bliver i dag skabt af to forskellige materialer. Ifølge Taj Bernth optimerer det funktionen, men kan gøre det vanskeligt at genanvende plasten bagefter.
Derfor har Primo indgåetet partnerskab med plastiværksætteren Trebo, som kan sortere forskellige plasttyper så rent, at de kan bruges i produktionen igen. Det er en løsning, som Primo har manglet, men som fortsat er i den tidlige opstart.
“Vi har fokus på, om vi kan tage produkter hjem fra vores kunder og genanvende det i deres produkter igen,” siger Taj Bernth og peger på, at alle selskaber under Primo-gruppen lige nu arbejder på en samlet strategi for bæredygtighed.
Data på forbrug af vand, energi, råvarer og en lang række andre parametre er udgangspunkt for konkrete mål og handlingsplaner. Den samlede strategi skal ifølge Taj Bernth være på plads i år.
Hvor meget kan I selv bidrage med i forhold til de genanvendelige materialer?
“Vi forventer, at det på sigt vil fylde meget. Genanvendelse er en væsentlig del af vores strategi både for materialer og i produktdesign. Vi følger markedet meget nøje, og det er afgørende at få udbredt kendskabet til alternativerne og oplyse vores kunder om mulighederne. Biobaserede materialer er også på agendaen. Materialerne har forskelligt CO2-aftryk, men det afhænger også i høj grad af f.eks. producentens energikilde. Billedet er mere komplekst, når man dykker ned i detaljerne”.
En anden drivkraft bag strategien ligger hos kunderne, der spørger til klimaaftrykket.
CO2 har udsigt til at blive en endnu vigtigere del af forretningen de kommende år med udsigt til en afgift på netop udledningen af drivhusgasser, som de danske politikere ventes at lande en aftale om i foråret. Derfor spørger nogle kunder til Primos arbejde med energibesparelser, mens andre vil vide, om plasten kan erstatte mere klimatunge materialer.
“Vi får forespørgsler på, hvorvidt vi kan erstatte f.eks. aluminium, som har et højere CO2-aftryk. Det kan være plast, hvor vi tilsætter fibre, så den bliver mere stærk og har nogle lignende egenskaber,” siger Taj Bernth.
“Det er ikke nyt, men tidligere var det mere i forhold til pris. Nu er der kommet et yderligere element i forhold til CO2. Og det er der sat tryk på i 2022.”
Hvorvidt der er flere penge at tjene på en grønnere profil, har Taj Bernth svært ved at vurdere. Men det er helt klart vejen frem, understreger han.
“Tingene er ikke sort-hvide. Det er en samlet pakke. Vi kan ikke komme med noget, der er dobbelt så dyrt, og forvente, at kunden selvfølgelig vil have det. De skal også kunne sælge deres produkter i sidste ende.”
Hvad betyder det for jer kommercielt at få en samlet strategi på bæredygtighed?
“Det er nødvendigt. Man kan ikke komme udenom det. Det er både nødvendigt i forhold til omverdenen, men også for at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere. At vi er ansvarlige over for miljøet. At vi tænker over at genbruge ting.”
