En ny investor er trådt ind i den danske plastvirksomhed Waste Plastic Upcycling (WPU), der har store ambitioner om at udnytte affaldsplast i den grønne omstilling. Selskabet bruger ligesom flere andre pyrolyse, hvor høje temperaturer kan sikre genanvendelsen af affald.
Investoren er det store internationale råvarehus Vitol, der fremover skal være strategisk partner til WPU og samtidig har investeret et millionbeløb i virksomheden. Ifølge den danske ledelse hos WPU er der tale om et “større tocifret millionbeløb”.
“Det er et ekstremt skulderklap,” siger bestyrelsesformand Niels Stielund.
“Vi har også hentet ca. 25 mio. kr. fra private investorer, som har indbetalt deres spareskillinger.”
“Vi har også hentet ca. 25 mio. kr. fra private investorer, som har indbetalt deres spareskillinger
Niels Stielund, bestyrelsesformand, WPU
Vitol har i årevis handlet med bl.a. olie og hæfter sig ved, at WPU's teknologi kan give "nyt liv til affaldsplast".
"Hvert år bliver over 17 mio. ton affaldsplast genereret i EU, hvor genanvendt plast minimerer udledning fra transport lokalt og støtter EU's kemikalieindustri. Vi vil være en integreret del af Europas cirkulære økonomi," udtaler Chris Bake, chef for området oprindelse, i en kommentar til partnerskabet.
Investeringerne kommer efter en voldsom brand i efteråret på WPU's testanlæg i landsbyen Egebjerg, der fik både lokale og politikere til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt pyrolyseanlægget fortsat kunne ligge i byens udkant.
I sidste ende valgte WPU selv at lukke ned og har siden arbejdet videre på planerne i bl.a. Danmark, hvor tre fabrikker skal bygges de kommende år. Den første i Fårevejle, hvor entreprenørmaskiner er rykket ud på marken for at begynde arbejdet. Herefter følger Nakskov og Esbjerg. De tre fabrikker vil ifølge WPU spare 300.000 ton CO2 om året.
Investeringen fra Vitol skal i særdeleshed underbygge den første fabrik, forklarer adm. direktør Niels Bagge.
“Allerede inden branden havde de flere folk til at undersøge vores teknologi. Vi har svaret på et hav af spørgsmål og har bestået,” siger han og påpeger, at det var en menneskelig fejl, der foranledigede branden, hvor lageret på ca. 20 ton plastik ledte til storbrand efter en eksplosion af flere trykflasker.
Hvad betød branden i Egebjerg for investorinteressen?
“Der var fire-fem store kendte navne, specielt inden for oliebranchen. En enkelt eller to tog en timeout. Men de seriøse på det tidspunkt blev. De har forståelse for, at det var et pokkers uheld.”
Laveraffaldsplast om til olie via pyrolyse. Selskabet har fået Vitol ind som ny investor og afventer beslutning om lånekapital fra Danmarks Grønne Investeringsfond. I efteråretledte en eksplosion til en storbrand på WPU's testcenter, som efterfølgende blev lukket. WPU hartaget første spadestik til fabrikken i Fårevejle, mens faciliteter på Lolland og Esbjerg følger efter. De kan ifølge WPU spare 300.000 ton CO2 årligt.
Ifølge ledelsen afventer en endelig beslutning fra Danmarks Grønne Investeringsfond desuden om lånekapital på et anseeligt beløb.
“Lige nu mangler vi ikke investorer. Det er mere et spørgsmål om, at vi vælger rigtigt,” siger Niels Bagge.
WPU er ikke ene i plastfeltet med udfordringer på vejen. I Skive driver norske Quantafuel et anlæg, der også laver olie fra affaldsplast. Et par uger i efteråret stod anlægget stille med opgradering samt udfordringer med teknologien. I februar var der igen en midlertidig stilstand, forklarer direktøren.
“I dag virker processen, og vi har en tro på det,” siger Lars Rosenløv.
I år har Quantafuel, der er noteret på norske Euronext Growth-børs, leveret op mod otte lastbiler med olie lavet af affaldsplast sammenlignet med sidste år. Quantafuel har ligesom WPU også planer i udlandet og har udpeget bl.a. Dubai, den britiske havn Sunderland og Esbjerg som næste skridt i samarbejde med andre partnere, hvor Vitol bl.a. er med som strategisk partner i Holland.
“Sidst i januar hentede vi 400 mio. norske kr., og vi er i dialog med både industrielle og finansielle partnere. Vi vil gerne have en partner med i vores strategi om at bygge, eje og operere. Det er den bedste mulighed for erfaring i værdikæden og i forhold til at drifte den her type anlæg.”
