Plastfirma lukker testfabrik efter eksplosionsbrand

Alarmopkaldet kom kl. 7.48 den 8. oktober. Råbet om hjælp var fra virksomheden Waste Plastic Upcycling (WPU), der har store ambitioner om at udnytte affaldsplast i den grønne omstilling.

Den fredag morgen var noget imidlertid gået galt på virksomhedens testanlæg i den nordvestsjællandske landsby Egebjerg, hvor WPU siden slutningen af 2019 har arbejdet på sin pyrolyseteknologi, der med høje temperaturer kan sikre genanvendelsen af forskellige typer affald.

Ilt ledte til en eksplosion i anlægget, så lågen sprang op og flydende plastik gled ud på gulvet. Her antændte det ca. 20 ton store plastiklager, mens branden fik yderligere hjælp fra en eksplosion af et batteri af trykflasker ved siden af anlægget.

Den voldsomme brand får nu WPU til at lukke testanlægget, fortæller bestyrelsesformand Niels Stielund. Om morgenen for ulykken blev han ringet op i hjemmet, hvorefter han mødtes med en “godt rystet” direktør og andre fra selskabet.

“Vi har besluttet, at vi ikke genoptager produktionen i Egebjerg,” siger Niels Stielund.

Dermed lukker han ned for selskabets arnested, hvor udviklingen af den nye teknologi til millioner af ton affaldsplast har fundet sted. Det gælder dog kun testcenteret. Ambitionerne om tre nye fabrikker i Danmark for et trecifret millionbeløb med en potentiel CO2-besparelse på 300.000 ton årligt er ikke slukket.

“

Pyrolyseprocessen er 100 pct. sikker, så længe der ikke er ilt

Niels Stielund,
bestyrelsesformand, WPU

“Det har hele tiden været meningen, at så snart fabrikken i Fårevejle kom i drift, så ville vi lukke det manuelle testanlæg ned. Nu gør vi det nogle måneder tidligere. Det kan ikke betale sig økonomisk at putte flere ressourcer i det, og samtidig har vi lyttet til, hvad borgmesteren, byrådet og ikke mindst kommunens borgere siger.”

Det er anden gang på lidt over et år, at der sker en ulykke på fabrikken. Den seneste episode har fået borgerprotester til at rejse sig, mens lokalpolitikere har ytret modstand mod virksomhedens fremtid i byen, som lokalmediet Nordvestnyt har beskrevet.

Læs også:

Niels Stielund noterer, at der “desværre skete en menneskelig fejl”, efter at både myndigheder og et eksternt firma hyret af WPU har gransket årsagen. Ifølge Stielund og Sikkerhedsstyrelsen blev der fyldt for lidt nitrogen på tromlen, som bliver brugt til at fortrænge ilten, viser myndighedsrapporten, som Børsen har fået aktindsigt i.

“Pyrolyseprocessen er 100 pct. sikker, så længe der ikke er ilt. Der er sket en menneskelig betjeningsfejl med påfyldningen af nitrogenen.”

Hvordan kan der ske en eksplosion to gange på 14 måneder?

“De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Den første episode skete, før anlægget var i produktion og under noget servicearbejde. Det andet er sket i driften. Der ligger gudskelov procedurer for det hele. Alle regler og sikkerhedsforskrifter er overholdt.”

Pyrolyse er ikke særlig udbredt i dag, men bliver testet af forskellige virksomheder og forskningspartnerskaber som en del af løsningen i den grønne omstilling, fortæller Ulrik Birk Henriksen, seniorforsker hos DTU med speciale i især pyrolyse og biomasse.

“Det er en måde at fjerne CO2 fra atmosfæren,” siger han om teknologien, som bl.a. selskaberne Aquagreen og Skyclean arbejder på at skalere, så halm, gylle eller slam med pyrolyse kan omdannes til biokul.

“

Der er ofte bekymring for ny teknologi, og når noget kan brænde, er der naturligvis en lille risiko for, at der kan gå ild i det, og derfor fører myndighederne tilsyn med anlæggene

Ulrik Birk Henriksen, seniorforsker med speciale i især pyrolyse og biomasse, DTU

Et materiale, der kan gøde ufrugtbar landbrugsjord og samtidig binde CO2 i årtier. Ifølge Ulrik Birk Henriksen har der “aldrig været problemer med brand eller eksplosioner i forbindelse med forsøg udført på DTU's testanlæg.

“Der er ofte bekymring for ny teknologi, og når noget kan brænde, er der naturligvis en lille risiko for, at der kan gå ild i det, og derfor fører myndighederne tilsyn med anlæggene,” siger han.

“Der er et stort behov behandling af f.eks. plastik. Inden for primært pyrolyse af restbiomasse er der en stor chance for, at Danmark kan blive førende i verden og skabe store erhvervseventyr inden for sådanne teknologier. Fuldstændig som man så det med vindmøllerne.”

Efter undersøgelserne har WPU gjort status.

“Anlæg og teknologi fejler ikke noget. Det har bestået sin prøve. Alle i en industriel virksomhed ved, at der kan ske menneskelige fejl,” siger Niels Stielund.

Borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), kalder beslutningen for “rigtig og klog”.

“Dels er arealet og bygningerne ikke egnede til det, og der er en uro og bekymring hos borgerne, som også på mange måder gør det uegnet at genoptage produktionen,” siger han.

Læs også:

Adelskov henviser til, at arealet i Fårevejle, som også ligger i kommunen, har andre vilkår med bl.a. afstandskrav på 500 meter til naboer og beboelse. Samtidig skal både Sikkerhedsstyrelsen og brandmyndigheder godkende WPU's anlæg, understreger han.

“Jeg ser på det som alle andre produktionsvirksomheder, som skal etablere sig. Der kan desværre ske ulykker. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, hvad der har været af fejl, og hvordan kan de undgås fremadrettet.”

Niels Stielund og adm. direktør Niels Bagge argumenterer for, at sikkerheden er helt anderledes på kommende fabrikker.

“De nye anlæg er fuldautomatiske, hvor to følere måler både ilt og nitrogen. Først når de måler 0 og 100, kan anlægget startes fysisk. Situationen fra pilotanlægget kan ikke opstå på de nye,” siger Stielund og påpeger, at plastiklageret vil være i separate bygninger.

Så du tror stadig på projektet?

“Helt klart, og det gør vores investorer gudskelov også. Vi taler med store udenlandske investorer, og meldingen er, at de er klar til at snakke videre,” siger Stielund.