Hundemad, modermælkserstatning eller metallet litium. Der er ingen forskel. I hvert fald ikke fra ingeniørvirksomheden Jorgensen Engineerings perspektiv.
For et år siden udviklede selskabet robotsystemer, der flytter emballerede varer til især fødevare- og medicinalindustrien. I dag har det fynske foretagende på 150 ansatte solgt to løsninger i form af fuldautomatiserede produktionsafsnit til batterier, hver med en pris på et tocifret millionbeløb. Køberen er en af verdens største producenter i et andet stærkt voksende marked: elbiler.
“I begyndelsen måtte vi jo virkelig tale for vores syge moster
og forsøge at banke døre indKenneth Bo Madsen, direktør, Jorgensen Engineering
Storproducenten, som Jorgensen Engineering ikke må oplyse navnet på, er en afledt indgangsvinkel til den højteknologiske grønne industri. Jorgensen Engineering fik selv fodfæste i Danmark, efter grundlæggeren Rasmus Bøg Jørgensen i 1920’erne havde arbejdet ti år i USA. Derefter tog han inspiration med hjem til landbrugstunge Fyn for at lave maskiner til at rense og snitte grøntsager. 89 år efter er det den danske virksomhed, der tager inspiration med over Atlanten, hvor den ene af de to nye batterilinjer bliver opført i Texas.
Det hele begyndte, da Jorgensens adm. direktør Kenneth Bo Madsen fik en opringning fra en hollandsk søstervirksomhed. Kollegaen skulle løse en opgave til en produktionslinje for batterier på en fabrik i Tyskland.
“På det tidspunkt var batterier og elbiler helt uden for radaren. Vi begyndte så at undersøge mulighederne for at samarbejde, men det var faktisk en fiasko for at sige det rent. Det blev overhovedet ikke til noget – men vi fik jo så alligevel smagt på det og mente, at vi havde noget at byde på,” husker han.
Læs også:
Derefter gik han og holdet i ingeniørhuset selv i gang med at tage kontakt til et par af verdens største bilproducenter.
“I begyndelsen måtte vi jo virkelig tale for vores syge moster og forsøge at banke døre ind. Men da vi fik muligheden for at vise, at der rent faktisk var hold i det, vi sagde, begyndte interessen også at fange,” lyder det.
For at forstå, præcis hvad der får internationale kæmpekoncerner til at lægge ordrer ved en relativt ukendt, Odensebaseret forretning, kan det være en fordel at begynde i det helt simple.
F.eks. ved billedet af en produktionslinje, hvor tusindvis af små, sølvgrå dåser ruller afsted på blå bånd, mens de bliver renset, fyldt og lukket tæt.
“Vi flytter ting. Vi gør det hurtigt og med mange ad gangen, mens vi holder styr på hver enkelt vare. Og så får vi vores robotsystemer til at spille sammen med de led i produktionslinjen, vi ikke står for,” siger Kenneth Bo Madsen. Den samme evne tiltrækker altså både fødevarekæmper som Nestlé og Danone og elbilproducenter.
Oprettet et teami virksomheden, der arbejder fokuseret med at udvikle løsninger til elbilindustrien. Lavet etsystem, der kan give alle stålcylindrene i bilers batteripakke et serienummer af laserprint, som kan scannes. På den mådekan man potentielt føre status på hver enkelt cylinders vedligehold. Enkelte cylindre kan udskiftes, i stedet for hele batteriet, der består af op mod 8000 cylindre.
Ved produktionen af batterier til elbiler er det først de seneste år, at bilproducenterne selv er begyndt at håndtere det led af værdikæden.
“Hvis du kigger på batteridelen, er der mange dygtige tyske ingeniørvirksomheder som konkurrerer. Men vores værdiposition er, at vi er fleksible, fordi vi ikke er en stor koncern, men et relativt lille hold ingeniører i et fladt hierarki.”
Markedstallene tyder også på, at der bliver brug for flere virksomheder, der kan håndtere de værdifulde batterier.
pct. af nye biler solgt i Europa var i december 2021 elbiler
I EU alene er det Kommissionens målsætning at have mindst 30 mio. elbiler i 2030, og at europæiske fabrikker skal stå for 90 pct. af batteriproduktionen. December 2021 var den første måned nogensinde, hvor der blev solgt flere elbiler end dieselbiler i Europa.
Globalt er elbilmarkedet vokset eksplosivt de seneste år og ramte omkring 1871 mia. kr. i 2021 og skal mangedobles frem mod 2028, anslår amerikanske Fortune Business. Markedet for batterierne til elektriske køretøjer bevæger sig også hastigt opad og lå i 2021 på ca. 143,5 mia. kr.
Læs også:
Hvis den fynske ingeniørvirksomhed virkelig har fundet en niche her, er markedets potentiale voldsomt, vurderer Kenneth Bo Madsen.
“Men vi er rigtig godt tilfredse, hvis vi bare kan få en god bid af den store markedskage.”
