ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Kapitalfonde sidder med særligt kort på hånden på nyt afgørende område

Kapitalfonde kan få en stor rolle i at drive den grønne transition med deres særlige ejerskab af porteføljeselskaberne, mener Frances Lu, chef for sustainability og esg-services hos KPMG

Kapitalfonden Polaris har ligesom flere andre fonde udgivet en bæredygtighedsrapport om porteføljeselskabernes arbejde på området. Jan Johan Kühl (t.h.), managing partner, fortæller, at der skal være orden i hele penalhuset og ikke bare økonomien. Fonden udnævnte derfor sidste år Martin Bang-Löwgren (t.v.) som head of sustainability. Foto: Andreas Haubjerg
Kapitalfonden Polaris har ligesom flere andre fonde udgivet en bæredygtighedsrapport om porteføljeselskabernes arbejde på området. Jan Johan Kühl (t.h.), managing partner, fortæller, at der skal være orden i hele penalhuset og ikke bare økonomien. Fonden udnævnte derfor sidste år Martin Bang-Löwgren (t.v.) som head of sustainability. Foto: Andreas Haubjerg

Kapitalfondenes rolle i denne grønne omstilling er helt unik, mener Frances Iris Lu, chef for sustainability og esg-services hos KPMG og med stor erfaring fra både virksomheder som Mærsk og fra revisionssiden.

For det første er fondene en del af den finansielle sektor og derfor udsat for stigende krav fra både lovgivere og investorer, når det kommer til bæredygtighed. For det andet består deres porteføljer ofte af smv’er, som ofte ikke har samme kapacitet til at gå i gang på området og endnu ikke er underlagt lige så hårde forventninger fra lovgivere som f.eks. børsnoterede selskaber.

Der er en stor rækkevidde og potentiale for kapitalfonde til at udbrede esg på tværs af porteføljeselskaberne

Frances Lu, chef for sustainability og esg-services, KPMG

“En kapitalfond kommer med en kontrollerende del, hvor de kan arbejde direkte med deres porteføljevirksomheder for at øge præstationen inden for bæredygtighed,” siger hun.

“Der er en stor rækkevidde og potentiale for kapitalfonde til at udbrede esg på tværs af porteføljeselskaberne, hvor nogle selskaber og industrier med store klimarisici måske er længere fremme og skubber til grænserne inden for bæredygtighed, mens andre er længere tilbage. Den diversitet og evnen til at transformere læring mellem porteføljeselskaberne inden for industri og på tværs af industrier gør det ret spændende.”

Bæredygtig
Kapitalfonde kappes om at sætte nyt mål: Polaris klar med seneste skud på stammen i supertrend

Udfordringen kan være at sammenligne data på tværs af netop forskellige industrier. Samtidig kan det være svært for nogle porteføljevirksomheder at afsætte nok ressourcer til at indsamle data til stigende globale standarder, vurderer Frances Lu, selvom netop det arbejde er afgørende.

Investorerne og køberne af fondenes selskaber vil i stigende grad overveje langsigtede esg-faktorer i transaktionen

Frances Lu, chef for sustainability og esg-services, KPMG

“Den grønne transition er nøglen til at drive vækst nu og i fremtiden.”

Grønne aktiver

Mens kapitalfondes investeringshorisont er mellem fem-ti år, er de langsigtede faktorer inden for esg og klima en vigtig del af exitstrategien. KPMG oplever en stigende efterspørgsel på esg-due diligence fra kunder, mens klima også bliver en del af værdiansættelsen.

“Investorerne og køberne af fondenes selskaber vil i stigende grad overveje langsigtede esg-faktorer i transaktionen.”

Virksomheders klimaarbejde
Da kapitalfonden stillede krav, ændrede virksomheden sit mindset: “Jeg tror, at man har overkompliceret det nogle gange”

Fondenes grønne fokus slår også igennem på markedet for vedvarende energi som vindmøller og solceller, hvor konkurrencen generelt er steget, fortæller Lars Kongsgaard Hansen, partner i afdelingen for M&A hos Bruun & Hjejle med speciale i energi, infrastruktur samt private equity. Ifølge ham åbner det for andre investorer:

“Her kan stærke kompetencer i kapitalfondene ofte være en fordel for øvrige investorer, som ved at foretage grønne investeringer via en kompetent kapitalfondsmanager kan sikre, at der opnås den rigtige balance mellem risiko og afkast ved disse investeringer.”

Forsiden lige nu