BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Virksomheders klimaarbejde
Ejerkrav slog hul på klimaindsats
2
Bæredygtig
Grønt fokus
Virksomheders klimaarbejde
Ejerkrav slog hul på klimaindsats
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Arbejdet med klima og bæredygtighed kan blive “overkompliceret”, mener finansdirektør hos serviceselskabet SSG. I dag har selskabet månedlige kpi’er på miljø

Hendes første indskydelse var begejstring.

For finansdirektøren i servicevirksomheden SSG, Pernille Damm Nielsen, var arbejdet med ansvarlig virksomhedsdrift langtfra nyt med en baggrund fra bl.a. Novo Nordisk, der er kendt for at sætte tidligt ind på området.

Alligevel var det for det meste præget af en kvartalsrapport eller et årsregnskab, hvor “alle arbejdede som sindssyge op til”. Så da kapitalfonden Polaris, som i 2019 købte virksomheden, ville systematisere arbejdet med klima og esg, var hun godt tilfreds. Jeg tror, at man har overkompliceret det nogle gange Pernille Damm Nielsen, finansdirektør, SSG

Selskabet udgav i 2018 sin første rapport på csr, hvor enkelte målinger på f.eks. sygefravær, arbejdsulykker og trivsel fremgik. Et ønske fra de store kunder om netop csr-målinger havde sat arbejdet i gang, men det var på ingen måder fyldestgørende, fortæller Pernille Damm Nielsen.

“Det var en meget simpel årlig rapport. Sidste efterår fik vi lidt flere målinger med data fra leverandører og samarbejdspartnere, men slet ikke på det niveau, som vi kan præsentere i dag,” siger hun.

Drukner i videnskaben

Kort fortalt satte Polaris to forløb i gang for en række virksomheder i porteføljen. Et for CO2-aftryk og et kaldet global csr.

Det første skulle ende ud i en baseline for virksomhedernes fulde CO2-udledning, hvor flere i dag har CO2-aftrykket fra leverandørkæden med, mens andre stadig arbejder på det. Ifølge finansdirektøren var SSG ikke i stand til at gøre det selv.

“Vi har ikke haft værktøjskassen, som Polaris er kommet med,” siger Pernille Damm Nielsen og peger på, at selskabet i dag har fået et overblik over, at bl.a. flåden af de 800 servicebiler står for 40 pct. af det samlede CO2-aftryk.

“Jeg tror, at man har overkompliceret det nogle gange. Hvordan skal vi dog lave et miljøregnskab på vores kørsel, og så er det druknet i videnskaben?” Servicevirksomheden udledte i 2020 9,4 mio. ton CO2e. 40 pct. stammer fra bilflåden, hvor en ny kpi-tracking pr. bil og omlægning af f.eks. ruter skal sænke denne. Det samme skal en omlægning til elbiler på sigt. Aftrykket skal i 2030 være nedbragt med 70 pct. Arbejder på metoder til at udregne CO2-udledning pr. kunde for at udregne klimaeffekt fra projekter. Landsdækkende i Danmark, Norge og Sverige. Omsætning på 986 mio. kr. Kilde: SSG

Mens csr-rapportering hidtil har været en årlig begivenhed, er det i dag en del af de månedlige kpi’er som på det finansielle område.

Kapitalfonde kappes om at sætte grønne mål

Selv står finansdirektøren i spidsen for arbejdet, men hun er samtidig bevidst om, at det skal forankres i driften. I dag har selskabets 57 centre i Norden et overblik over, hvordan hvert enkelt køretøj leverer.

“Det må ikke bare blive en rapport for hovedkontoret. Ligesom de finansielle tal er csr blevet en del af hverdagen og den månedlige rapportering. Lederne af de enkelte centre kan se, hvilken effekt omlægning af 20 ruter har både på CO2 og på det økonomiske,” siger Pernille Damm Nielsen.

Det grønne er også blevet et krav fra store kunder, hvor kontrakter i f.eks. Hovedstadsområdet ifølge finansdirektøren ikke kan opnås uden en elbil. Derfor er SSG i gang med at omlægge personbilerne til el, mens teknologien for drifts- og servicebiler ventes at være tilgængelig i 2023.

Kun halvvejs

Arbejdet med Polaris har betydet, at SSG i dag har sat en ambition om at reducere sine drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Også emner som diversitet og arbejdsulykker er blevet blotlagt i processen, hvor der nu bliver investeret mere i at undgå f.eks. skader.

Hvor langt var I kommet uden skubbet fra Polaris?

“Kun halvvejs. Når man har arbejdet med noget i mange år, bilder man sig nogle gange ind, at man ikke kan blive beriget med noget nyt. Men vi har fået noget, vi også kan forankre i driften. Vores kunder har taget godt imod det, og det har en kommerciel værdi for os,” siger Pernille Damm Nielsen.

“Der er så stort et skub fra markedet, at man inden for to-tre år bliver fravalgt, hvis ikke man har det her.”

Fondene sidder med særligt kort på hånden

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
Grønt fokus
1 Hvor meget arbejder kapitalfondene med bæredygtighed?

Flere har de senere år arbejdet med det i mere eller mindre grad. Polaris solgte i 2020 Molslinjen, som under ejerskabet bl.a. reducerede udledning af CO2 med 60 pct. pr. transporteret kilo.

2 Hvorfor sætter de mål for bæredygtighed?

Et stigende pres fra investorer og øget lovgivning på området, hvor finansielle selskaber skal rapportere på esg-mål, har øget erkendelsen af, at arbejdet med klima, miljø og andre verdensmål bliver afgørende for at være en spiller på markedet.

3 Hvilken type mål sætter de?

Det er meget forskelligt. Nogle bruger de anerkendte videnskabeligt fastsatte målsætninger i science based targets, andre er i gang med at fastsætte et udgangspunkt for at kunne sætte reduktionsmål.

4 Hvad er udfordringerne for kapitalfondene?

De fleste porteføljeselskaber er i smv-klassen og famler med at finde deres ben og ikke mindst ressourcer til omstillingen. Samtidig kan det blive en udfordring at sammenligne data fra forskellige aktører og industrier.

5 Hvad er fordelene ved kapitalfonde ift. grøn omstilling?

Fondene har med deres ejerskab en helt anden magt i porteføljeselskaberne for at drive en udvikling. Selvom Polaris indtil videre ikke kræver specifikke mål for deres selskaber, overvejes det alligevel at bruge den anerkendte klimastandard sbti.

Forsiden af Børsen Bæredygtig