Flere har de senere år arbejdet med det i mere eller mindre grad. Polaris solgte i 2020 Molslinjen, som under ejerskabet bl.a. reducerede udledning af CO2 med 60 pct. pr. transporteret kilo.
Et stigende pres fra investorer og øget lovgivning på området, hvor finansielle selskaber skal rapportere på esg-mål, har øget erkendelsen af, at arbejdet med klima, miljø og andre verdensmål bliver afgørende for at være en spiller på markedet.
Det er meget forskelligt. Nogle bruger de anerkendte videnskabeligt fastsatte målsætninger i science based targets, andre er i gang med at fastsætte et udgangspunkt for at kunne sætte reduktionsmål.
De fleste porteføljeselskaber er i smv-klassen og famler med at finde deres ben og ikke mindst ressourcer til omstillingen. Samtidig kan det blive en udfordring at sammenligne data fra forskellige aktører og industrier.
Fondene har med deres ejerskab en helt anden magt i porteføljeselskaberne for at drive en udvikling. Selvom Polaris indtil videre ikke kræver specifikke mål for deres selskaber, overvejes det alligevel at bruge den anerkendte klimastandard sbti.
