“Mens vi har ventet på det her fra EU, der overordnet er positivt, har USA fuldstændig ændret spillepladen med støtte til brint. Vi er blevet slået hjem af amerikanerne,” lyder det fra partner i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) Karsten Plauborg.
Selskabet er vokset til en af de toneangivende energi- og brintudviklere i Danmark, og partneren taler om en længe ventet beslutning, der skulle være afgørende for udbygningen af vedvarende energi i EU, og milliardinvesteringer i den spirende brintsektor. Den landede officielt mandag, men kommer for sent, lyder det fra flere danske selskaber.
Efter mere end et års forsinkelse, hvor særligt lobbyinteresser fraTysklandogFrankrighar sløvet processen, står EU-Kommissionen klar med sit udspil for, hvordan “grøn brint” skal defineres.
Kort fortalt sætter den rammerne for, hvilke energiformer som vind, sol og atomkraft der kan bruges til at producere brint – som med et grønt stempel er en attraktiv investeringsmulighed, der er lettere og billigere at skaffe finansiering til.
“Vi er blevet slået hjem af amerikanerne
Karsten Plauborg, partner, CIP
Selve reglerne ogsærligt inklusionen af atomkraftdebatteres allerede heftigt – nu bliver selve markedseffekten af udspillet kritiseret.
Branchen har ellers længe set EU-definitionen på grøn brint som den skelsættende begivenhed, der skulle få sat rigtig gang i investeringsbeslutningerne på brintanlæg. Og ikke mindst de massive mængder vedvarende energi, der skal til for at forsyne brintproduktionen.
“Sådan havde det nok også været, hvis definitionerne var kommet, inden amerikanerne begyndte at give statsstøtte. Men USA bliver trækplasteret for investeringer, som det står nu,” siger direktør for global public affairs i teknologikæmpen Topsoe Therese Hermann. Allerede i september 2022 oplevede selskabet, der bl.a. leverer elektrolyseudstyr til brintproduktion, hvordanstøtten i USA bidrog til fyldte ordrebøger.
Begge refererer til USA’s klimastøttepakke Inflation Reduction Act (IRA). Den blev vedtaget i august og sender ca. 2755 mia. kr. mod udviklingen af grønne teknologier som netop brintproduktion. Og jo mere der produceres lokalt i USA, des større støtte får virksomhederne.
Netop den indretning har fået EU og flere europæiske virksomheder til at gå kraftigt i defensiven, fordi politikere og erhvervsledere frygter, at USA kommer til at suge investeringer, forsyningskæder og viden fra Europa. Lige nu arbejdes der pådeciderede EU-modsvar til den amerikanske klimapakke.
Det er nødvendigt og skal gå hurtigt, mener Therese Hermann:
“Kommissionens definition på brint kan på ingen måde stå alene. IRA har jo vist, at det er en meget simpel form for støtte, der skal til, for at investeringer krydser Atlanten og bliver sat i USA i stedet. Så det bør komme på plads.”
brintanlæg er planlagt i Danmark
Det er ikke, fordi brintsektoren har stået stille i Danmark, mens EU-Kommissionen har arbejdet på sit udspil. De seneste år er store milliardprojekter fra selskaber som Ørsted, Vestas, CIP og schweiziske H2 Energy skudt op. I alt er der planlagt 41 brintanlæg i Danmark, men den endelige investeringsbeslutning er ikke truffet på milliardprojekterne.
Med andre ord kan udviklerne droppe de planlagte investeringer i Danmark eller rykke dem til udlandet, hvis der er mere attraktive forhold. Det har flere af selskaberne bag de danske milliardprojekter alleredeluftet idéer om.
Hos erhvervsorganisationen Brintbranchen er direktør Tejs Laustsen Jensen grundlæggende enig med Topsoe og CIP. Der er travlt med at holde de planlagte investeringer i Europa.
“Forsinkelsen af beslutningen har trukket det op i et tragikomisk skær. Amerikanerne er rykket fire skridt frem, mens vi har stået og ventet. Nu er der massivt behov for at få økonomi og statsstøtte ind, hvis vi ikke skal sakke helt bagud,” siger han. Blandt andet med henvisning til den brintbank, EU planlægger at opbygge ved at købe op af bl.a. unionens producenter, og klimapakken Green Deal Industrial Plan, der arbejdes på i øjeblikket.
Det har til gengæld heller aldrig været meningen, at de to delegerede retsakter – udspillene med definitionerne på brint – som EU-Kommissionen har fået mandat til at lave, skulle indeholde elementer af støttepolitik.
“Det er det her, alle har snakket om i halvandet år. Det sætter kriterierne for hele Europa
Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
I den forstand er der stadig tale om et “fuldstændig afgørende stykke lovgivning”, lyder det fra rådgiver for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling (RGO) Rasmus Bjerring Larsen.
“Det er det her, alle har snakket om i halvandet år. Det sætter kriterierne for hele Europa, der nu langt bedre kan se, hvordan businesscasen er på brintproduktion,” siger han.
Til gengæld er der også elementer af definitionerne, som RGO ærgrer sig over – bl.a. en tiårig fritagelse fra kravet om udelukkende at bruge grøn strøm til grøn brint. Fritagelsen gælder for anlæg i drift før 2028.
Hvorvidt udspillet bliver virkelighed, er nu op til Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der kun kan stemme ja eller nej til forslaget. Og chancen, for at udspillet går igennem, er stor, vurderer Rasmus Bjerring Larsen.
“Der var flere ting, der kunne være bedre, men vi har også brug for, at definitionerne kommer. Så vi vil også opfordre til, at man stemmer forslaget igennem.”
