Opdateret med kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S) kl. 09.29
Danmark skal gribe førertrøjen for den europæiske brintproduktion og i samme omgang sænke sin egen klimabelastning med op mod 4 mio. ton, eller hvad der svarer til 6,5 pct. af vores samlede udledning.
Det er pejlemærket i regeringens længe ventede power-to-x-strategi. Mens den får ros af bl.a. Dansk Energi, Brintbranchen og Dansk Erhverv, har de også specifikke forslag til forbedringer, hvis målet skal blive virkelighed.
“Udviklingen af vedvarende energi er gået i stå under det nuværende paradigme
Ulrich Bang,markedschef for klima og energi, Dansk Erhverv
Brintbranchen, der tæller 31 medlemmer som Ørsted og Cowi, anbefaler f.eks., at regeringen opretter et fast støttesystem til produktion af grønne brændstoffer lavet med power-to-x (ptx). Udtrykket er en samlebetegnelse for brint og flydende brændsel baseret på elektricitet, derfor kaldt e-fuels på engelsk.
Forslaget skal forstås som direkte statsstøtte til produktionen. I den præsenterede strategi har regeringen indtil videre afsat 1,25 mia. kr. til at støtte ptx – men puljen skal fungere som tilskud, virksomheder aktivt kan søge.
Læs også:
“1,25 mia. kr. er sådan set et skridt på vejen, men det er vigtigt at få etableret et mere fast økonomisk støtte- eller udbudssystem,” mener Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen. Han roser, at regeringen lægger op til rabatter på tariffer og mulighed for at etablere direkte forsyningslinjer mellem vindmøller, solceller og ptx-anlæg.
“Det er et udtryk for, at Danmark stempler ind. Men vi kan ikke bare svinge med en tryllestav og få det til at ske, vi har faktisk forholdsvist travlt,” siger han.
1:1,25 mia. kr. til støtte til ptx. 2: Regeringen vil i EU arbejde for klare og ensartede regler for ptx-produkter. 3: Regeringen vil identificere barriererne for udviklingen af et brintmarked og etableringen af en brintinfrastruktur. 4: Regeringen vil udarbejde national regulering af brint, der sikrer fair og gennemsigtige konkurrencevilkår og giver mulighed for, at eksisterende metangasrør kan konverteres til transport af brint. 5: Regeringen foreslår, at Energinet og Evida gives mulighed for at eje og drivebrintinfrastruktur. 6: Regeringen vil prioritere 344 mio. kr. til etablering af en national investeringsstøtteordning målrettet grønne innovative teknologier inden for især ptx og brint. 7: Regeringen vil understøtte virksomhedernes adgang til risikovillig kapital til at fremme den kommercielle udvikling af ptx. 8: Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra vækstteam Sydjylland om etableringen af et lokalt erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling. 9: Regeringen vil arbejde for et styrket internationalt samarbejde om ptx, herunder med henblik på eksport og tiltrækning af udenlandske investeringer i Danmark. 10: Regeringen vil arbejde for ambitiøse krav i EU's klimamål Fit-For-55, herunder inden for luftfart og søfart. 11: Regeringen vil iværksætte en analyse af bioressourcer til grøn omstilling. 12: Regeringen vil gennemføre en analyse af tilgængelighed af nye brændstoffer iranske havne. 13: Regeringen vil give mulighed for lavere tariffer, når store elforbrugere, som ptx-producenter, etablerer sig hensigtsmæssigt i elnettet – f.eks. tæt på vindmølleparkereller solcelleanlæg. 14: Regering vil give mulighed for, at store elforbrugere, som ptx-anlæg, kan lave en direkte elforbindelse til f.eks. solcelleanlæg eller vindparker.
Jacob Østergaard, professor og centerleder på DTU, er enig.
“Og jeg tror ikke, det udmeldte støttebeløb står mål med de priser, vi ser i dag. Der skal nogle flere instrumenter til, hvis man vil nå en ptx-kapacitet på 4-6 GW i 2030. Og det skal gerne sættes i gang hurtigt,” siger han og tilføjer.
“På sigt kan markedet intensiveres gennem en CO2-afgift, der vil gøre de her teknologier mere konkurrencedygtige,” foreslår Jacob Østergaard.
Han bifalder til gengæld, at regeringen i sin strategi har fokus på at tænke den danske ptx-produktion sammen med vores nabolande. Her har især Tyskland meldt sig på banen som fremtidig storimportør af grøn brint.
Læs også:
I sin analyse “Brint i tal 2021” anslår Brintbranchen desuden, at eksportværdien i en dansk ptx-kapacitet på 3-4 GW ligger omkring 1,7-3,5 mia. kr. årligt. Regeringens strategi lægger op til, at kapaciteten skal være 4-6 GW i 2030.
En så stor udbygning af ptx-sektoren kommer til at sætte den danske produktion af vedvarende energi under pres, lyder advarslen fra flere sider.
mia. kr. vurderer Brintbranchen eksportværdien af brint til at være ved en ptx-kapacitet på 4 GW
Det sætter også pres på elnettet, der er bekosteligt at udbygge. Regeringen har derfor foreslået at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at anlægge forsyningslinjer mellem vedvarende energiproduktion og ptx-anlæg.
Ifølge Ulrich Bang, markedschef for klima og energi i Dansk Erhverv, bør det også blive muligt for private investorer at omgå udbudsprocesser, når der skal bygges havvindmøller. Med andre ord skal de, der kan, betale for det, have lov til at opføre havvind og koble det sammen med ptx-produktion.
Ellers når vi ikke i mål, mener han.
“Udviklingen af vedvarende energi er gået i stå under det nuværende paradigme. Flaskehalsen bliver de politisk bestemte udbud, og det er der ingen grund til økonomisk,” siger Ulrich Bang. Han henviser til udbuddet af Thor Vindmøllepark, der som det første i Danmark blev afgjort ved lodtrækning, fordi fem selskaber tilbød at betale staten et lige stort beløb pr. produceret kWh.
Læs også:
“Vi foreslår, at man laver en åben dørordning for etablering af ny havvind i forbindelse med ptx anlæg. Så hvis man har finansieringen og tilladelserne, kan man bygge. Det at lave store energianlæg er jo dybest set ikke anderledes end at bygge andre typer virksomheder,” siger Ulrich Bang.
“Jeg tror ikke, det udmeldte støttebeløb står mål med de priser, vi ser i dag
Jacob Østergaard, professor, DTU
Jacob Østergaard fra DTU vurderer også, at der bør være mulighed for nemmere privatisering ved etablering af ny grøn strøm til ptx.
“Det vil være rigtig fornuftigt, set i lyset af at der er behov for massiv udbygning af vedvarende energi, hvis man skal nå i mål med ptx-ambitionerne. Men de rigtige vilkår skal stadig være på plads, så det er økonomisk attraktivt at gøre for private investorer,” bemærker han.
Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, mener, at man skal planlægge efter den højest mulige ptx-kapacitet i Danmark.
Han råder dog til, at man undersøger tarifstrukturen af forsyningslinjer, så der er blik på både transmissions- og distributionsnettet. Transmissionsnettet servicerer helt store kraftværker og havvindmølleparker, mens distributionsnettet sørger for, at strømmen kommer frem til elkunder.
“Lige som man på transmissionsniveau kan se for sig, at meget store elforbrugere placerer sig ved siden af f.eks. en ilandsføringslinje fra en havvindmøllepark og derfor ikke belaster resten af elsystemet, så kan det samme ske i distributionsnettet. Eneste forskel er, at elforbruget og vind- eller solparkerne her er mindre. I de tilfælde skal man se på, om det er rimeligt, at der skal betales for det transmissionsnet, som Energinet driver,” siger Lars Aagaard og tilføjer:
“Ellers risikerer vi, at nogle opretter egne direkte forsyningslinjer uden om distributionsnettet, fordi de ikke vil finansiere et transmissionsnet, de ikke bruger.”
Læs også:
Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke gå ind i de enkelte forslag, men oplyser til Børsen i et skriftligt svar:
”Vi har nu fremlagt et udspil på baggrund af dialog med erhvervslivet og vores analyser af, hvad der kan kickstarte Danmarks produktion og udvikling af grønne brændstoffer. Der vil komme flere både gode og interessante bud på, hvordan vi bedst skruer ordningerne sammen, og vi går nu i gang med at forhandle en aftale, som gerne skal være på plads så hurtigt som muligt i det nye år.”
