Siden USA i august vedtog milliardpakken Inflation Reduction Act (IRA), er forretningspotentialet vokset markant for en række danske virksomheder. De vil levere teknologi og udstyr til produktionen af brint og vedvarende energi, der står til at modtage både investerings- og produktionsstøtte for 2755 mia. kr., hvilket er mere end Danmarks bruttonationalprodukt, frem mod 2032.
mia. dollar rettes mod klima og energiforsyning med IRA-pakken
Det gælder bl.a. selskaberne Everfuel, Stiesdal og Green Hydrogen Systems, som Børsen har talt med. Hos industrikoncernen Topsoe, der omsatte for 6,2 mia. kr. i 2021, er dimensionerne særligt tydelige. Der ligger nu et decideret milliardpotentiale i den amerikanske ordrebog for grønne løsninger, fortæller Therese Hermann, selskabets direktør for public affairs.
“Det er helt skelsættende for vores planer i USA. De endelige investeringsbeslutninger på de her projekter er rykket væsentligt frem, og netop de beslutninger ser vi ikke i EU i samme grad,” siger hun.
I perioden 2026 til 2030 har virksomheden ca. 1 GW elektrolysekapacitet i sin amerikanske pipeline. De ordrer alene vil kunne aftage stort set hele kapaciteten fra Topsoes nyligt planlagte kæmpefabrik i Herning. Med en investeringssum på 2 mia. kr. skal den producere de elektrolyseanlæg, som bruges til at spalte vandmolekyler med elektricitet for at fremstille brint.
Nu tyder meget på, at der kan være endnu flere ordrer på vej.
“Vi skal til at tænke i at lave endnu mere end fabrikken i Herning. Så vi øger mandskab i USA og har en ny strategi klar for markedet om få uger,” siger Topsoe-direktøren.
USA har nærmest med et trylleslag ændret billedet af, hvilken verdensdel, der fører an i ræset om at producere brint og flydende brændstof af elektricitet, vurderer Therese Hermann. Hvor Europa satser på grøn brint fra vedvarende energi, vil USA også støtte blå brint lavet af strøm fra naturgas, koblet med CO2-fangst.
“Før IRA så vi, at de første pilotanlæg til brint var koncentreret i Europa. Man forventede, at storskalaproduktionen også ville ske her, men USA er rykket op ved siden af, eller har ligefrem overhalet regionen som prioriteret marked.”
Høster USA fordelene af det udviklingsarbejde, der er foregået med teknologien i Europa, som de nu kan bruge til en hurtig skalering af produktionen?
Uanset hvad, er der altså behov for at producere brint i Europa Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito
“
“Den tese kan man godt stille op. Det er bare en helt anden måde, USA driver energiomstilling på, hvor der er meget mere gulerod end pisk. I EU sætter man mål og iblandingskrav for brint og indfører afgifter,” siger hun og fortsætter:
“Det er også effektivt i klimakampen, men faktum er, at vi har kunder, der overvejede projekter i Europa, som virkelig begynder at se på, om de skal lægge dem i USA i stedet. EU bliver nødt til at steppe op, hvis man vil fastholde brintproduktionen i Europa.”
Hos den jyske virksomhed Everfuel, der udvikler brintproduktion og -infrastruktur er USA også kommet nærmere på baggrund af IRA-pakken. Det fortæller Jacob Krogsgaard, selskabets stifter og adm. direktør, der tidligere har sat forretning op i landet.
“Vi holder rigtig godt øje med USA nu,” siger han.
“Lige pludselig er der langvarige tilskudsløsninger til selve driften, og det holder hånden under businesscasen i stort set alle situationer. Det var sådan, man gjorde med vindmøller herhjemme og derfor, vi fik sådan en succes.”
“Det er helt skelsættende for vores planer i USA
Therese Hermann, direktør for public affairs, Topsoe
Ifølge ham kan Everfuel nærmest blive tvunget til at gå mod USA på den lange bane, hvis EU aldrig får “taget sig sammen” til at fastfryse tilskudsordninger i Europa. I EU er politikerne stadig i gang med at definere, hvad grøn brint er.
“Det bliver sikkert godt, men for hulen hvor tager det lang tid,” fortæller Jacob Krogsgaard.
For nuværende er der dog ingen grund til at være nervøs for det europæiske brintmarked, mener Tejs Laustsen Jensen, direktør i brancheforeningen Brintbranchen.
“Det er derimod både positivt for klimaet og danske leverandører til industrien. Det er et virkelig betydeligt ryk, vi kommer til at se,” siger han.
Den udlægning er Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito, enig i.
“Jeg tror ikke, det fortynder effekten af det grønne brinteventyr i Europa. Man skal huske, at vi aldrig vil transportere brint over Atlanten. Uanset hvad, er der altså behov for at producere brint i Europa.”
