BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Bidens milliardpakke truer Europas brinteventyr

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Europa er ikke længere i førertrøjen, når det kommer til at udvikle fremtidens brintproduktion. USA har banket rammer for milliardstor statsstøtte på plads, og det tiltrækker investorer og leverandører

USA er stemplet hårdt ind i kampen om at blive en førerskikkelse i det globale brintmarked, og trækket kan potentielt tage luft ud af Europas planer på området, lyder det nu fra flere sider.

12. august slog Repræsentanternes Hus i USA tyngden af landets brintmission fast med pakken Inflation Reduction Act, der bl.a. målretter 369 mia. dollar, eller ca. 2758 mia. kr., mod klimatiltag og energiforsyning.

Heriblandt en række konkrete skattelempelser, der giver brintproducenter et fradrag pr. fremstillet kg brint. Sektorens virksomheder kan mere eller mindre sætte to streger under, hvor stor statsstøtte de vil få for deres produktion, og det rykker USA langt op ad stigen som et af de mest attraktive lande at etablere brintanlæg i.

Det fortæller blandt andre Joachim Sperling, direktør i tænketanken Axcelfuture. Ifølge ham er EU-Kommissionen bagud ift. at sætte klare rammer for det brintmarked, unionen ellers satser hårdt på at udvikle.

“Investorerne er ikke gift med nogen, kapitalen er flygtig, og de internationale investorer kan se, at USA har den økonomiske fordel nu,” siger han.

En lignende melding kom tidligere på ugen til Financial Times fra Mark Hutchinson, chef milliardforvalteren Fortescue Future Industries og tidligere direktør for General Electric. Ifølge ham vil grøn investeringskapital flyde mod USA, indtil EU forbedrer de økonomiske incitamenter.

“Men der er mange penge derude, så det er ikke sikkert, at der kommer til at være mangel på europæiske investeringer,” vurderer Joachim Sperling.

Forskellig målgruppe

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt USA overhovedet tiltrækker de samme investorer, som har sat sig for at lave brint i Europa. Her er de fleste projekter planlagt til at fremstille brint på baggrund af vedvarende energi fra f.eks. solceller og vindmøller, såkaldt grøn brint.

I USA gives der også skattefordele til brint, der laves med fossile energikilder som naturgas. Skattelempelserne er dog fordelt ud fra et trappesystem. Des mindre CO2 en virksomheds brintproduktion udleder, des større er skattelempelsen. Den model baner vejen for en stor produktion af såkaldt blå brint, der fremstilles med naturgas, men hvor udledt CO2 bliver indfanget og lagret eller genbrugt.

Der vil stadig være CO2-udledning forbundet med blå brint, og statsstøtte til den type produktion er udtryk for et sats, der går imod de mest effektive midler i klimakampen, mener Brian Vad Matthiesen, professor i energiplanlægning hos Aalborg Universitet.

Kapitalen er flygtig, og de internationale investorer kan se, at USA har den økonomiske fordel Joachim Sperling, direktør, Axelfuture

“Man gør det på grund af uvidenhed og lobbyvirksomheder, der vil producere brint på baggrund af fossile energikilder. USA burde satse på sine mange lavthængende frugter som deres potentiale for vedvarende energi og energibesparelser,” siger han.

Derfor ser Brian Vad Matthiesen heller ikke noget problem for Europa i, at brintinvestorer måske sigter over Atlanten.

“Brint giver en masse ineffektivitet sammenlignet med direkte elektrificering. Det skal ikke lyde som, at vi ikke skal have brint, for det skal vi, men jeg mener ikke, at vi skal øge vores ambition på området.”

Eksportmuligheder

USA’s skridt mod at blive en brintnation kan endda være en stor forretningsmulighed for danske og europæiske virksomheder, vurderer Tejs Laustsen Jensen, direktør i brancheforeningen Brintbranchen.

“Det giver et betydeligt ryk for de selskaber, der leverer teknologi til brintindustrien,” siger han med henvisning til selskaber som Topsoe og Green Hydrogen Systems. Han tilføjer, at øget konkurrence mellem USA og Europa er sundt.

“Det er ikke en naturgiven position, at Europa har førertrøjen, bare fordi vi har været vant til det.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
4. okt 2022