Med et syvmileskridt til en værdi af 2 mia. kr. understregede Topsoe søndag, at kampen om at producere fremtidens grønne brintanlæg for alvor er gået i gang. Det skete, da virksomheden afslørede planer om verdens største fabrik, der skal fremstille brintanlæg, i Herning.
Når det kommer til storskalaproduktion af elektrolyseanlæg, er danske virksomheder til gengæld i skarp international konkurrence.
“Udfordringen for alle elektrolyseselskaber er lige nu, om vi kan opskalere nok til at møde den efterspørgsel, der kommer. Alle vil gerne komme først. Vi forudsiger, at vi kan bygge fabrikker og producere til visse priser, men vi bliver nødt til at besvare spørgsmålet om opskalering,” som chefforsker ved Topsoe Peter Blennow for nylig konkluderede ved en debat om emnet hos Cowi.
Den centrale teknologii power-to-x bruger elektricitet til at producere brint, der kan bruges i brændstoffer til især tung transport. I 2020var den globale kapacitet 0,3 GW. Inden 2030 er der projekter i pipelinen til mellem 80 og 120 GW. I Danmarklyder strategien, at mellem 4 og 6 GW skal være klar til brug inden 2030.
Kapløbet handler om de såkaldte elektrolyseteknologier, hvor strøm fra eksempelvis vindmøller bliver til brint, der kan bruges som brændstof eller raffineres til at lagre elektricitetens energi i flydende form.
Mens kapaciteten for elektrolyse i 2020 var 0,3 GW på verdensplan, vil man i 2030 nå mellem 80 og 120 GW, afhængigt af hvor modnede projekter man medregner. Det konkluderer en analyse fra Goldman Sachs.
Folketinget vedtog i marts en dansk strategi om at nå 4-6 GW elektrolysekapacitet inden for landets grænser i 2030. Og her er de danskproducerede anlæg vigtige at have med for virksomhederne, mener Peter Blennow.
“Folk undervurderer den enorme betydning, det kan have, eksempelvis for Danmark. Hvis vi kan opfylde bare en lille procentdel af den globale efterspørgsel, vil business-casen være enorm,” sagde han under debatten.
Topsoe og konkurrenterne hos Green Hydrogen Systems og Stiesdal er med i den globale konkurrence om at stå for verdens elektrolysekapacitet. Mens de arbejder med forskellige teknologier af forskellig effektivitet og modningsgrad, er der plads til alle teknologierne på det hastigt voksende marked, konkluderede panelet ved Cowis debat. Deres fokus er på opskalering.
“Vi gør alt, hvad vi kan, for at opskalere. Vi automatiserer vores processer, og vi arbejder i treholdsskift, så vi kan producere døgnet rundt,” påpegede forskningschef ved Green Hydrogen Systems, Anders Rasmussen.
Virksomheden kan i dag producere nye elektrolyseanlæg med en kapacitet på 75 MW om året og er ved at udvide den kapacitet til 400 MW om et år. På længere sigt vil virksomheden fortsætte udvidelsen og nå en produktionskapacitet på 2 GW om året.
Den hurtige opskalering er ikke uden risici, understreger seniorforsker ved DTU Henrik Lund Frandsen.
“Det største problem er med hensyn til risikostyring. Lige nu ser det ud til, at man skal gå helt op i gigawatt-størrelse på en meget kort årrække,” siger han og sammenligner med vindmølleindustrien, som i løbet af årtier har bevæget sig mod stadigt større møller.
“Man risikerer at få en bet, fordi udbygningen er meget hurtigere end den typiske modning af tilsvarende teknologier. Det er en teknisk risiko, som også bliver økonomisk.”
I kapløbet om opskalering har projekter i en række EU-lande fået såkaldt IPCEI-støtte, der gives til projekter af særlig væsentlighed for hele EU. I Frankrig står Genvia til at modtage 200 mio. euro, mens tyske Sunfire vil modtage 60 mio. euro. Der er imidlertid ikke lignende støtte på vej til elektrolyseproducenter i Danmark, påpeger han.
“Med sådan en ballast står man meget stærkere i at styre risiko, og produktionsopbygningen og konkurrenceevnen bliver også landets problem og ikke kun den enkelte virksomheds. Det er en kedelig situation for danske elektrolysevirksomheder,” siger Henrik Lund Frandsen.
