Klimakrise, rumlen i EU’s politiske apparat og senest en decideret energikrise har igen sat atomkraft højt på dagsordenen, hvor fortalere samler sig om den ellers kontroversielle energiform. Nu tyder det på, at EU vil stemple den som bæredygtig investering gennem den kommende taksonomi – et opslagsværk for grønne aktiviteter.
Et eventuelt grønt EU-stempel på atomkraft møder stadig modstand fra flere lande, heriblandt Danmark, hvor klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder det greenwashing.
Hvis beslutningen bliver en realitet, vil den efter alt at dømme lede pengesummer fra Europas store investorer mod atomkraft – også mod Danmark. Her arbejder de to startups Seaborg og Copenhagen Atomics på ny teknologi, der ifølge dem selv er billigere og langt mere sikker, end den katastrofeombruste af slagsen, der kendes fra f.eks. Chernobyl og bomben i Hiroshima.
“Taksonomien kan ændre markant på vores muligheder for finansiering og den form, vi har
Troels Schönfeldt, direktør, Seaborg
Mens ingen af virksomhederne har sendt en atomreaktor på markedet endnu, har begge sikret sig privat finansiering. Bl.a. har Seaborg rejst et trecifret millionbeløb, mens Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har øget sin ejerandel i selskabet flere gange.
Troels Schönfeldt, adm. direktør og medstifter af Seaborg, kalder det positivt for både virksomheden og Danmark, hvis flere investorer kan tjene penge på energiformen.
“Det er attraktivt at få adgang til anerkendt kapital, der ikke kommer uden for EU. Taksonomien kan ændre markant på vores muligheder for finansiering og den form, vi har,” siger han og tilføjer, at selskabet det seneste år er vokset fra 22 til over 90 medarbejdere.
Læs også:
Hos Copenhagen Atomics mener Thomas Jam Pedersen også, at en stempling fra EU vil få stor betydning for sektorens udvikling. Optagelse i EU-taksonomien kan nemlig rykke risikovillige investorers finansiering længere frem, fordi markedets udvikling bliver mere sikker, må man forstå.
Til gengæld ser han lange udsigter for, at de institutionelle investorer for alvor kommer på banen, når det gælder nye reaktortyper.
“Det, vi hører fra pensionsselskaberne, er, at de vil investere, når teknologien er afprøvet i skala. Der går en del år, før vi kommer dertil. En gang i 2030’erne tror jeg, at det kan blive relevant,” siger Thomas Jam Pedersen.
Spørgsmålet er samtidig, hvorhenne der bør investeres i opførslen af atomkraft. Der er bred enighed om, at det ikke er strategisk relevant i dansk energiplanlægning nu, men billedet kan se helt anderledes ud andre steder. Det fortæller Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito.
“I en verden, der skal gøres uafhængig af fossil energi, samtidig med at energibehovet stiger voldsomt, kan atomkraft bestemt give mening, når man udelukkende ser på klimaet,” siger han og bemærker, at FN’s klimapanel, IPCC, inkluderer atomkraft som en af løsningerne på klimakrisen i sine fremtidsscenarier.
“Det betyder ikke, at man skal være blind over for de udfordringer med radioaktivt affald og høje priser, som stadig er en udfordring. Her bliver udvikling af fremtidens atomteknologi afgørende,” tilføjer Jarl Krausing.
Læs også:
Det globale, finansielle rådgivningsselskab Lazard udgav i 2020 en analyse, der skildrer den problemstilling blandt eksisterende teknologier. De samlede omkostninger pr. produceret megawatt-time ligger her mellem 848-1301 kr. for atomkraft. For vindenergi er tallet 171-355 kr., og for store markbaserede solcelleanlæg er prisen 191-276, vurderer Lazard. Det billede genkender Jacob Østergaard, centerleder og energiforsker hos DTU, og han advarer om hastigheden for udbygning af atomkraft.
lande i EU og unionens nabolag har aktiv atomkraft
“Der er udfordringer i forhold til, hvor hurtigt man kan etablere teknologien med de værdikæder, der er i øjeblikket. Men det er ikke CO2-udledende, så i den forstand er det fair at beskrive som klimavenlig teknologi. Så må markedet afgøre, om det er den rigtige investering,” siger han.
