Energikrise øger interessen for dansk atomkraft – virksomheder får flere henvendelser

Debatten om atomkrafts rolle i den grønne omstilling har fået nyt liv. I kølvandet på de europæiske energiprisers himmelflugt har ti lande bedt EU-Kommissionen om at grønstemple atomkraft som sikker, vedvarende energi, og to danske atomkraftudviklere oplever stærkt stigende interesse.

Danske Seaborg og Copenhagen Atomics er i gang med at udvikle ny atomkraftteknologi, der angiveligt er langt mere sikkert, billigt og effektivt end de traditionelle atomkraftværker. Og energikrisen er med til at fylde kalenderen op.

Copenhagen Atomics får ifølge virksomheden selv et stigende antal henvendelser fra universiteter og internationale laboratorier, der vil samarbejde om udviklingen af den nye teknologi. Også det kommende klimatopmøde COP26 skubber på opmærksomheden, fordi europæiske lande er bekymrede for energiforsyningen, lyder det.

“Det er som om, atomenergi har været stillet i skammekrogen, og nu opdager man pludselig, at det ikke helt giver mening. Kigger vi på resten af verden, f.eks. Asien og Afrika, eksploderer energibehovet, så det er der, vi retter vores fokus,” fortæller Thomas Jam Pedersen, der er medstifter og bestyrelsesformand i Copenhagen Atomics.

“

Nye anlæg er mere end ti år forsinkede, og det koster langt mere end markedskonform teknologi

Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet

Men danske eksperter frygter, at den omdiskuterede teknologi tager fokus fra de, for dem at se, billigste og mest effektive former for vedvarende energi: vind- og solkraft.

Læs også:

Generelt

Nye atomkraftværker skal bidrage til britisk mål om grøn strøm

En af dem er Brian Vad Mathiesen, professor og forsker i energisystemer ved Aalborg Universitet.

“Det er et udtryk for uvidenhed om, hvad de faktiske forhold er. Nye anlæg er mere end ti år forsinkede, og det koster langt mere end markedskonform teknologi. Man vender simpelthen ryggen til alle de lavthængende frugter, vi har,” mener forskeren.

Han henviser bl.a. til det finske Olkiluoto 3-værk, der i løbet af de sidste ti år er blevet bremset af den ene forsinkelse efter den anden.

“Hvis man får et barn nu, vil hun eller han nok være godt i gang med sin kandidatuddannelse, før nye atomkraftværker er klar,” siger forskeren.

Jacob Østergaard, centerleder og energiforsker ved DTU, bakker op.

“Udviklingen med sol- og vindkraft buldrer derudad, og vi har et kæmpe industriapparat til at udrulle kapaciteten. Jeg tror, det er meget tvivlsomt, at atomkraft kommer til at spille en lignende rolle i den europæiske grønne omstilling indenfor en overskuelig fremtid,” siger han.

Hos Seaborg har kommunikationschef Mikkel Veje Rønsbo netop haft besøg af det japanske medie Sankei Shimbun, der tager et kig på de europæiske energiudfordringer.

“Det bliver også meget konkret for landene i Europa, at det er smart med en bred portefølje af energiproduktion og værktøjer til at understøtte den nødvendige udbygning af fluktuerende energi fra vind og sol,” lyder det fra Mikkel Veje Rønbo.

Læs også:

Det argument holder ikke hele vejen, hvis man spørger Jacob Østergaard.

“De teknologier, der er i drift i dag, er ikke gode til at skrue op og ned for produktionen. Derfor er jeg skeptisk over, om det passer ind i vores nuværende energisystem,” siger han.

Pernille Weiss er medlem af EU-Parlamentet for De Konservative og mærker, hvordan energikrisen påvirker debatten om atomkraft. Ifølge hende bør teknologien være en del af ligningen for at skabe sikkerhed for den danske energiforsyning. Hun frygter ikke, at atomkraften vil tage pusten fra udviklingen af sol og vind.

“Der er jo tale om private investeringer, vi skal have kanaliseret over i atomkraft. I takt med at det sker, vil prisen på energien blive mere rentabel, og det er vigtigt, at vi igangsætter det arbejde nu. Det har både virksomhederne og borgere interesse i,” siger hun.