For anden gang udgav Klimarådet fredag en statusrapport om regeringens klimapolitik, og for anden gang lyder hovedkonklusionen, at regeringen endnu ikke har anskueliggjort, hvordan vi skal nå målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Og klimaminister Dan Jørgensen (S) afviser også for anden gang at være enig i den konklusion.
“Vi har anskueliggjort det. Vi har endda i den rapport, jeg kom med i september sidste år på omkring 200 sider, anskueliggjort det på flere måder og ved forskellige scenarier, sådan som Klimarådet også har anbefalet os at gøre,” siger ministeren og tilføjer:
“Men jeg vil gerne komme Klimarådet i møde på den måde, at jeg godt forstår behovet for at få gjort planen mere konkretiseret. Det er et ønske, jeg selv deler, og det er også det, der er meningen.”
Et godt eksempel på uenigheden er den aftale om landbruget, som et bredt flertal i Folketinget indgik i efteråret. Her er der aftalt konkrete drivhusgasreduktioner på 1,9 mio. ton CO2 i 2030, mens partierne samtidig har forpligtet sig til, at der skal findes yderligere ukendte reduktioner i landbruget på 4-6 mio. ton.
Regeringen anvender det fulde potentiale, mens Klimarådet kun vil godkende de 1,9 mio. ton. Og Dan Jørgensen hæfter sig ved, at det er et bredt flertal i Folketinget, der har aftalt at arbejde på den måde med landbrugsaftalen.
“Det er i hvert fald klart, at de stiller meget høje krav til, hvor langt man skal være i processen
Dan Jørgensen (S), klimaminister
“Der er det jo aftalt, at man skal lave de reduktioner med de kendte virkemidler på 1,9 mio. ton, og så skal resten af potentialet så findes med andre virkemidler, hvor vi må sige til hinanden, at der er altså behov for et enormt udviklings- og forskningsarbejde,” siger han.
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, påpeger, at der fortsat mangler 10 mio. ton reduktion, fordi strategierne simpelthen ikke er konkrete.
“Selvom regeringen er kommet langt, er det ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan vi når 2030-målet,” siger han.
Ifølge klimaordførerne fra Folketingets øvrige partier kunne Dan Jørgensen også gøre mere for at komme hurtigt i mål. Venstres Marie Bjerre kalder det f.eks. ærgerligt, at klimaministeren kun “skynder sig langsomt” med at indkalde til nye forhandlinger.
“Selvom vi er kommet tættere på vores mål, så mangler vi stadig at finde rigtig mange reduktioner for at komme i mål. Mange af de reduktioner, der er fundet, er jo også forbundet med stor usikkerhed,” siger hun.
Enhedslisten mener også, at Klimarådets rapport kræver “øjeblikkelig handling” fra klimaministeren, mens De Radikales Rasmus Helveg særligt hæfter sig ved, at Klimarådet anslår, der vil komme til, at mangle grøn strøm i 2030, hvis ikke politikerne handler hurtigt.
“Vi skal have udbudt Nordsøens vindpotentiale over hals og hoved, så folk kan komme i gang,” siger han.
Dan Jørgensen påpeger, at regeringen vil indkalde til forhandlinger om udbygning af mere havvind i foråret.
“Vi er selv i gang med at analysere på, hvor meget der skal bruges. Hvor meget det er, afhænger også af de forhandlinger, vi er i gang med lige nu omkring ptx,” siger han og varsler ligeledes forhandlinger om den CO2-afgift, som en ekspertgruppe netop er kommet med anbefalinger til.
Kommer I også til at melde et afgiftsniveau ud, inden ekspertgruppens anden delrapport kommer til efteråret?
“Ja, det er det, vi kommer til at forhandle om her i foråret,” siger Dan Jørgensen, som dog ikke tør sætte år på, hvornår Klimarådet vil blåstemple den samlede plan.
“Det er i hvert fald klart, at de stiller meget høje krav til, hvor langt man skal være i processen, inden de vil sige, at det er anskueliggjort,” siger han.
