I denne uge mødes toppen af det globale erhvervsliv og politikere til World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos. Der går arbejdet med en afgørende kontrakt mellem 200 af verdens nationer også i gang.
Den skal angiveligt løse en af de absolut største miljøknuder i verden: Forurening fra plastikaffald, der ifølge en global analyse udført af University of California har hobet sig op til 6,3 mia. ton.
“Vi skal have gjort op med det faktum, at verdenshavene er blevet transportbånd for vores affald
Lea Wermelin, miljøminister, Socialdemokratiet
For nuværende bliver under en tiendedel af skraldet genanvendt, og værdien af plastik, særligt den genanvendte slags, bevæger sig samtidig fra nærmest ligegyldig til ekstremt dyrebar, fortæller flere virksomheder i sektoren.
Danmarks miljøminister Lea Wermelin (S) deltager også på topmødet i Schweiz, hvor hun i flere paneldebatter skal indlede diskussionen om plastikaftalen, der skal være afsluttet ved udgangen af 2024.
Hun understreger, at traktaten skal gøre op med global produktion og brug af plastik.
“Engangsplastik kan aldrig blive bæredygtigt, og derfor har vi allerede i EU taget initiativ til at gøre op med den del af produktionen. Det er blandt andet det momentum, vi skal bruge, når vi indleder forhandlingerne,” siger hun.
Samtidig erkender miljøministeren, at det ikke er alle erhvervsinteresser, der er lige motiverede for at begrænse produktionen.
Også her har EU og medlemslandene taget initiativ til at løse udfordringen med det såkaldte udvidede producentansvar. Det skal træde i kraft senest i 2025 og betyder i korte træk, at virksomheder, der sender plastik på markedet, selv skal finansiere indsamlingen og sortering af affaldet. Der er samtidig indbygget mekanismer, som belønner virksomhederne for at producere mere genanvendeligt.
Den løsning kan måske bredes længere ud i verden.
mia. ton plastikaffald findes i verden, ifølge University of California
“Det er i hvert fald åbenlyst, at det kan have en gavnende effekt på erhvervslivets motivation, når man giver positive incitamenter, for at de producerer mere bæredygtigt. Og så tror jeg, at vi skal alliere os med de virksomheder, der allerede har købt ind på den grønne dagsorden, så vi i fællesskab kan presse på forhandlingerne,” siger Lea Wermelin. Slutresultatet under alle omstændigheder bliver afgørende for sektorens virksomheder, fortsætter hun.
“Plastik er uomtvisteligt en af de allerstørste kriser vi står over for globalt, og vi skal have gjort op med det faktum, at verdenshavene er blevet transportbånd for vores affald.”
Den udlægning er Annette Spanggaard, kommunikations- og csr-direktør i Coca-Cola Danmark, enig i.
Selskabet producerer på verdensplan omkring tre mio. ton plastik årligt og har sat langsigtede mål for at nedbringe deres miljøbelastning gennem plastik. Bl.a. gennem arbejde med indsamling på havet i samarbejde med ngo’en The Ocean Cleanup og ved at udvikle papirbaserede erstatninger til plastikflasker i samarbejde med den danske virksomhed Paboco.
“Vi anerkender, at verden har et stort plastikproblem, og vi skal gøre noget alle sammen. Det er ultimativt vigtigt, at vi bliver bedre til at indsamle, sortere og genanvende affaldet,” siger hun og tilføjer, at Coca-Cola vil præsentere deltagere i Davos for sin strategi med anbefalinger til at løse problemet.
Inden 2030 skal det være muligt at indsamle al emballage fra koncernen til genanvendelse. Det mål er Coca-Cola allerede på forkant med i Danmark, lyder det. I 2025 skal hele koncernens plastikproduktion være genanvendelig. I Danmark er det mål allerede nået fra i år, hvor Coca-Cola har gjort sine Sprite-flasker genanvendelige. Inden 2025 skal minimum halvdelen af selskabets plastikvarer være fremstillet af genanvendte materialer. I dag sparer Coca-Cola Danmark ifølge selskabet selv 360.000 ton plastik årligt gennem genanvendelse.
Indsparket er udformet i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og miljøorganisationen Ellen MacArthur Foundation. Den lægger bl.a. vægt på, at der bør indføres retursystemer for plastik i alle verdens lande, mens der skal investeres kraftigt i at kunne indsamle og genanvende større dele af det eksisterende plastikaffald.
Miljøminister Lea Wermelin anerkender Coca-Colas idé med at udbrede retursystemer, men det er ikke et mål i sig selv, fortæller hun.
“Den danske indsamling fungerer rigtig godt, og pantdelen er oplagt at kigge på. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man indretter sådan et system, så det er for nuværende svært at sige, hvordan det indgår i en endelig aftale mellem så mange lande.”
Hos den danske ngo Plastic Change, der arbejder for mindre plastikforurening, har Louise Lerche Gredal, adm. direktør, en helt klar forventning til aftalens effekt. Den skal i sidste ende betyde, at der bliver taget mindre olie op af jorden – et de facto produktionsloft på plastik globalt.
“Mandatet, man blev enige om i marts, lægger op til, at traktaten skal fokusere på hele værdikæden i plastikproduktion, og det er et ekstremt vigtigt element for, at vi kan begrænse produktionen,” siger hun og tilføjer:
“Vi kan jo se, at olieindustrien investerer massivt i at udvide plastikproduktionen, men vi kan ikke fortsætte produktionen og genanvende os ud af et problem, der bliver ved med at vokse. Den store udfordring er derfor at balancere de mange forskellige interesser, som vil risikere at modarbejde hinanden under forhandlingerne,” siger hun.
“Vi skal fokusere på at bruge plastik de vigtige steder, som når jeg får brug for et nyt knæ eller en hofte
Yvonne Shashoua, seniorforsker og ph.d., Nationalmuseet
Miljøministeren er enig i betragtningen om, at brugen af plastik skal sænkes, men hun vil ikke vurdere, hvorvidt et decideret produktionsloft er en realistisk løsning.
Hos Nationalmuseet sidder en af Danmarks internationalt anerkendte plastikforskere med et andet perspektiv. Yvonne Shashoua har arbejdet med plastik i flere årtier og har tidligere udtalt, at materialet aldrig ville blive godkendt til produktion, hvis det blev opfundet i dag. Alene på grund af den massive miljø- og klimabelastning.
Ifølge hende bør man arbejde for at begrænse plastikefterspørgslen i stedet for at lægge loft over virksomhedernes produktion.
“Den bedste bremse er, at vi begynder at bruge mindre engangsplastik, og det kræver, at vi støtter alternativerne. I gamle dage pakkede vi f.eks. vores frugt ind i papir, og hvis vi virkelig tænker os om, er der nok mange steder, hvor vi kunne skifte plastikken ud.”
Plastik kan dog stadig spille en vigtig rolle i visse brancher. Det handler om at skabe den rigtige prioritering i erhvervslivet, slår hun fast.
“Vi skal fokusere på at bruge plastik de vigtige steder, som når jeg får brug for et nyt knæ eller en hofte.”
