BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
“Der er en alt for stor del af vores plastikaffald, som går op i røg”
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Plast til genanvendelse er en mangelvare i Danmark. Vi smider rigeligt ud, men det kniber med indsamling, sortering og rensning, fortæller adm. direktør i plastfabrikken AVL

Når Franz Cuculiza husker tilbage, synes han, det gik usandsynligt langsomt de første mange år.

Fra 2012 til 2018 var det nærmest kun snak og politik, der var resultatet af de mange timer, han brugte siddende ved forskellige konferenceborde til møderne i forskellige udvalg hos Dansk Industri, Plastindustrien og hos mindre innovationsprojekter.

Tanken og ambitionen var ellers klar nok.

Efter 27 år blev plastikmanden blød i knæene på en gåtur i Mariager

“Der er en alt for stor del af vores plastikaffald, som går op i røg. Vi skal øge mængden af plastik, vi genanvender, og sænke mængden af nyproduceret plastik,” forklarer Franz Cuculiza om den mission, han i 2012 blev hyret ind til at løse som adm. direktør for Danmarks største genanvender af plastaffald, Aage Vestergaard Larsen (AVL).

Fabrikkens stifter Aage Vestergaard Larsen trak sig tilbage fra den daglige drift, da Cuculiza kom til. Som leder af fabrikken og de 60 medarbejdere skulle han ikke alene fokusere på at få forretningen til at vokse – en del af kontrakten var også, at han skulle kæmpe for generelt at få mere plastaffald genanvendt i Danmark. Et arbejde han løbende har udført og accelereret sammen med AVL's bestyrelsesformand, Gitte Buk Larsen. I dag er folk ved at falde på røven, hvis de får et produkt lavet af genanvendt plast Franz Cuculiza, adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen

Plastfabrikken i Mariager lever nemlig af at rense og forarbejde plastikaffald, så det kan bruges til nye produkter. Hvert år kommer der 15.000 ton plastaffald ind ad dørene. Og mens AVL selv genanvender 97 pct. af materialet, er der stadig lang vej igen, hvis Danmark skal kunne kaldes en cirkulær bruger af plast, mener Cuculiza.

“I dag er folk ved at falde på røven, hvis de får et produkt lavet af genanvendt plast. Det burde være fuldstændig naturligt, og jeg håber, vi kommer dertil, hvor vi ikke skal diskutere, om vi skal genanvende mere plast. Hvor vi bare gør det, fordi det fungerer,” lyder det fra Franz Cuculiza.

Centrale anlæg

Den nød blev teoretisk knækket i årene 2012-2014. Her sad Anders Eldrup, tidligere topchef for Dong og departementschef i Finansministeriet, i spidsen for en innovationsplatform for genanvendelse af plast, hvor Franz Cuculiza også deltog. Ifølge dem blev løsningen fundet her.

Der skulle bygges et eller to centrale sorteringsanlæg i Danmark, der kunne skille de mere end 17 forskellige plasttyper i affaldet ad og rengøre det, så kvaliteten var høj nok til, at danske virksomheder kunne genanvende det. 18 mio. kr. investerer AVL i at udbygge sin fabrik i 2021

Arbejdet kom dog aldrig over målstregen, selvom projektet nåede i udbud i 2019 fra klyngeorganisationen Clean. Det var imidlertid kun den tyske virksomhed Alba Recycling, der bød ind, og da selskabets fabrik brændte senere i 2019, blev opgaven tabt på gulvet.

Spørger man Anders Eldrup, er sortering stadig svaret på at få øget mængden af genanvendelse af dansk plastikaffald.

“Det er nøglen til at kunne genanvende intelligent og ensartet i stedet for, at det er mange små virksomheder og kommunerne, der har ansvaret. Som det ser ud nu, er vi i hvert fald noget bagud i forhold til vores nabolande som Tyskland og Holland, hvor de længe har haft central sortering af plastik.”

Brænde til kommunen

Den lave interesse for udbuddet skyldes, at Danmark ikke har store plastvirksomheder, der selv kunne tage opgaven på sig, mener Anders Eldrup. Han håber derfor, at et fremtidigt udbud kan samle flere aktører fra Danmark om at lave en fælles løsning.

Ifølge en undersøgelse fra det globale konsulenthus McKinsey i 2019 produceres der i Danmark ca. 350.000 ton plastikaffald hvert år. Af dem går 200.000 ton til forbrænding, mens 47.000 ton bliver sorteret til genanvendelse og resten eksporteres til udlandet.

Og der er potentiale for at udnytte en langt større grad af plastaffaldet. Især for klimaet, som ifølge tal fra Dansk Affaldsminimering spares for 2,35 kg CO2, hver gang et enkelt kg plastik genanvendes i stedet for at gå op i flammer.

Hvis man genanvender samtlige 200.000 ton plastaffald, der ellers bliver brændt, sparer man i alt 470.000 ton CO2 hvert år – det svarer til 27.000 danskeres årlige udledning ifølge tal fra den grønne Tænketank Concito.

I Mariager har Franz Cuculiza taget konsekvensen af, at der endnu ikke er en ensartet affaldssortering, som kan sikre virksomheden en lind strøm plastikaffald sorteret efter kvalitet og type.

Fra sit kontor i AVL's fabrik synes han ikke længere, at arbejdet går helt så langsomt.

Virksomheden, der i 2020 leverede sin pæneste top- og bundlinje nogensinde på henholdsvis 70 mio. kr. og 6 mio. kr., har søsat en udvidelse af fabrikken. Samt en optimering af maskinparken, der forvandler snavset affald til rent plastik. Blev stiftet i 1972 af Aage Vestergaard Larsen. Han gik bort i 2013 og datteren Gitte Buk Larsen er i dag ejer og leder af marketing. Selskabet kan forarbejde otte forskellige plasttyper. Heriblandt PET der er den eneste plasttype, som må genanvendes til madvarer. Fabrikken er 100.000 kvm stort med 30.000 kvm under tag.

“I stedet for hele tiden at sige, vi skal sortere bedre, er vi selv nødt til at udvikle teknologier, der kan anvende det beskidte plast. Det er den eneste måde, hvor vi virkelig kan øge genanvendelsesgraden,” argumenterer Franz Cuculiza, mens han holder en krukke op foran kameraet på sin computer og rasler med den.

I krukken ligger granulat, som fabrikken har lavet fra husstandssorteret plast via en teknologi, som AVL for nylig selv har udviklet. Netop affaldet sorteret af husstande rundt om i Danmark er ellers en udfordring i kampen om at udnytte plastikaffald.

I dag opkøber fabrikken stort set alle typer sorteret plastaffald, men skraldet fra de danske lejligheder og huse er den klart mest besværlige slags.

Her er et virvar af forskellige plastiktyper og kvaliteter rodet sammen og ofte forurenet med mayonnaiserester, glasskår og hvad der ellers sniger sig med gennem sorteringen. Det er altså AVL's opgave at skille de forskellige komponenter ad og rengøre dem.

“Virksomhederne har som regel ret godt styr på, hvilke typer af plastik, de anvender, og industriaffald er relativt rent. Derfor bliver det også lettere for os at behandle. Mens det kræver nogle langt mere avancerede teknologier og maskiner at behandle husholdningsaffald,” fortæller AVL-direktøren.

Det er ifølge ham en af udfordringerne ved det udvidede producentansvar for plastemballage, som træder i kraft i Danmark i 2025. Her skal emballageproducenter selv finansiere indsamlingen af plastikemballage.

Men det kommer ikke til at gøre stort for genanvendelsesgraden, hvis ikke sorteringen og rengøringen af affaldet bliver finansieret, mener Cuculiza.

“Man skal forstå, at det er en emballageordning, der har til formål at få indsamlet affaldet. Men det er en helt anden sag at rense det, skille det ad i plastikkvaliteter og pakke det, så det bliver muligt at genanvende for andre virksomheder.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig