Danmarks affaldssektor skal være klimaneutral i 2030, og branchens egen målsætning lyder desuden, at 90 pct. af al affald skal genanvendes inden samme tidsfrist. Et bærende element i aftalen, der blev indgået for et år siden, var, at husstandene i samtlige 98 kommuner skulle have en strømlinet og ensartet sortering af affald fra 1. juli 2021.
Men på aftalens deadline er det kun ti kommuner, der står klar til at sortere efter de nye regler, mens udfordringer med virksomhedernes genanvendelse og prisen for sortering også trænger sig på. Miljøminister Lea Wermelin (S) giver i et interview med Børsen en status på arbejdet med at indfri de grønne ambitioner.
“Kommunerne har til udgangen af 2022, og det er de rammer, der er sat op
Lea Wermelin, miljøminister, Socialdemokratiet
Kan I være tilfredse med, at det kun er ti kommuner, der har nået at omstille sig til de nye regler for affaldsindsamling?
“Man kan godt stille det sort-hvidt op, men jeg tror, man skal forstå, hvor stor en grøn rejse det er. De resterende kommuner har fået en dispensation til udgangen af 2022, hvilket blev aftalt i aftalekredsen, men det endelige mål står ikke til diskussion.”
Dansk Affaldsforeningen kalder det selv urealistisk, at alle kommuner kommer til at sortere affald efter de nye regler inden udgangen af 2023 – er I uenige i det?
“Kommunerne har til udgangen af 2022, og det er de rammer, der er sat op. Det må vi tro på.”
Målet med den ensartede sortering af affald er bl.a. at give danske virksomheder den nødvendige strøm af materialer, der kan genanvendes kommercielt.
Den A.P Møller Holding-ejede storproducent af genanvendte plastikprodukter Faerch Group flyttede f.eks. sin produktion fra Holstebro til Holland, fordi der ikke bliver indsamlet nok plastikaffald i Danmark.
Er det ikke ekstra problematisk, at sortering og indsamling er yderligere forsinket, når der allerede er eksempler på danske virksomheder, der flytter ud?
“Faerch er et godt eksempel på, hvorfor vi har valgt at tage det strukturelle greb, der skal sikre, at investeringerne ikke flytter til udlandet i fremtiden. Det er stort at bede danskerne sortere så meget affald, men i forhold til de generelle krav i EU har vi allerede lagt os foran med den indgåede aftale.”
En anden udfordring bliver at få udnyttet de store mængder sorteret affald, regeringsaftalen skal medføre. Bl.a. har Dansk Affaldsforening og erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster tidligere fortalt til Børsen, at der mangler konkurrencedygtige teknologier til at udnytte affaldsstrømme.
Hvordan vil regeringen sikre udviklingen af markedet for genanvendelse af affald?
“Vi er i gang med at skabe de rammer, der sikrer, at det bliver interessant at investere i for virksomhederne. Derudover har vi også sat 140 mio. kr. af til at støtte projekter gennem ordningen MUDP, der bl.a. fokuserer på at udvikle konkrete teknologier i erhvervslivet. Vi har også sat 700 mio. af til Forskningsmissionen, der har plastik og tekstiler som et af fire fokusområder,” siger Lea Wermelin.
Hun sammenligner bl.a. det forskningsmæssige udviklingsarbejde med den rejse, den danske vindmøllesektor var på i 1990’erne.
Vindmøllesektoren blev jo også udviklet med direkte statsstøtte – har I planer om at give det til virksomheder, der arbejder med at genanvende affald?
“I klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi peger erhvervslivet selv på, at vi skal have skabt materialestrømmene, der gør det attraktivt at investere i markedet. Betyder det så, at der ikke skal mere støtte til? Nej måske ikke, men noget af det afgørende, vi gjorde i vindmøllesektoren, var også at skabe en efterspørgsel, ligesom vi er i gang med på affald.”
