BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
Danske Jacob Duer har milliarder til at finde løsninger på plastikaffald
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Efter mere end 20 år i FN-systemet befinder Jacob Duer sig mellem politik og den private sektor som direktør for en plastikalliance dannet af industrien, der vil fjerne plastik fra miljøet

Det føltes som at gå på en blød madras, da Jacob Duer trådte ud på det, der engang var en strand, men hvor sandet i stedet var dækket af to meters plastikaffald. Nok var han vant til affald, men oplevelsen chokerede ham alligevel, da han tilbage i november 2019 besøgte området Jembrana på den nordvestlige del af Bali.

“Jeg har set meget elendighed, fattigdom og forurenet miljø. Det var første gang, jeg så problematikken med affald på strande. Jeg har aldrig set så meget affald,” siger Jacob Duer, der på daværende tidspunkt netop var tiltrådt som ny adm. direktør for det globale initiativ Alliance To End Plastic Waste, der samler verdens største producenter og forbrugere af plast samt affaldsvirksomheder.

En af de største udfordringer er, at der mangler affaldssystemer især i udviklingslande Jacob Duer, adm. direktør, Alliance To End Plastic Waste

I årtier har floden i regionen, som i mange andre lande, fungeret som skraldespand for de 160.000 lokale. Når regnen kom, steg vandet og førte affaldet videre ud til stranden og havet. Affaldet forsvandt. Men sådan er det ikke mere.

“Nu er der så meget affald både i lokalsamfundet og havene som sådan, at affaldet ikke længere forsvinder. Det bliver ikke længere trukket ud på det store åbne hav. Det kommer tilbage og bygger sig op,” siger Jacob Duer, der i mere end 20 år har arbejdet i FN, som han trådte direkte ud i som færdiguddannet fra universitetet i Aarhus, med bl.a. at udvikle politik for kemikalier og affald.

Private skal drive udvikling

Besøget i Jembrana blev det sidste i lang tid for den nytiltrådte direktør for alliancen, der er skabt af globale milliardvirksomheder, der af miljøorganisationer og forkæmpere mod plastik i årevis er blevet kritiseret for at være kilden til de massive problemer. Fra olieselskabet Exxon til Proctor & Gamble, fødevarekoncernen Pepsico og affaldsvirksomheden Suez.

Kort efter lukkede verden ned med udbruddet af covid-19, og i nedlukningen opbyggede aarhusianske Jacob Duer den uafhængige nonprofitorganisation fra Singapore, hvor han flyttede til med sin familie i begyndelsen af sidste år.

Der stod han uden telefon, computer eller bankkonto, men med virksomheder med to- og trecifrede milliardomsætninger og 1 mia. dollar i ryggen til at slå hul på alliancens vision om at rydde miljøet for plastikaffaldet, der bare vokser.

Set med hans øjne skal løsningerne netop findes af den private sektor. Hele karrieren har han arbejdet med miljøproblematikker fra den politiske side af bordet. Og som udsendt for FN har Jacob Duer i to årtier set, hvordan plastikaffald hang i træernes grene eller lå bunket sammen i vejkanten i lande som Kenya og Senegal.

Dannet i 2019 af milliardselskaber i plastikkens fødekæde og har i dag 57 medlemmer som P&G, Shell, BASF, Pepsico. Vil i 2025 forhindre 3 mio. ton plastikaffald i miljøet årligt og genbruge 1,5 mio. ton plastik. Vil hjælpe over 150 mio. mennesker og have rejst 5 mia. dollar til nye projekter og løsninger via alliancens 1,5 mia. dollar. 300 mio. ton plastik produceres årligt. Ca. 11 mio. ton ender i havene.

Han har ved utallige lejligheder opfordret den private sektor til at træde til. Til at være en del af ligningen med finansielle muskler og teknologisk viden. For Jacob Duer har det i årenes løb været ren logik, når han forhandlede rammenetværk og politik på plads i et notorisk tungt system, som FN kan være med sine i dag 193 medlemmer.

“Vi finder ikke løsningerne på de store miljøproblemer, medmindre den private sektor er en del af det,” siger han.

“Nogle af alliancens virksomheder er dem, der producerer og forbruger plastikken. Vi kan pege fingre, men det løser ikke noget. Eller vi kan bringe alle ind og forsøge at gøre dem til en del af løsningen.”

Bør medlemmerne ikke bare skære ned for produktionen og forbruget af plastik?

“For at finde løsninger til problemstillingen med plastikaffald i miljøet kræver det ikke kun ét men mange tiltag; alt fra fokus på produktion og forbrug til en optimering af, hvordan vi bruger den plastik, som vores samfund fortsat har brug for, til effektive affalds- og genbrugssystemer,” siger Jacob Duer og peger på, at plastik findes i mere end 70.000 forskellige produkter fra pakkematerialer til i sundhedssystemet.

Plastalliance vil opdyrke nye teknologier via startups

Det var topchefen for den amerikanske producent af forbrugsvarer Proctor & Gamble, David Taylor, der i sommeren 2019 ringede Jacob Duer op for at give ham jobbet efter en omfattende rekrutteringsindsats.

Selv samme direktør var tidligere på året sammen med fem andre topledere med til at overbevise ham om at sige farvel til stillingen i FN, som ellers var sikret frem til pensionen. “De mener det,” tænkte han dengang.

Husholdninger skal med

I dag er organisationen vokset til 45 ansatte, mens flere virksomheder er kommet til. 57 selskaber er i dag en del af alliancen. Målet er at få endnu flere med og en investeringssum på 1,5 mia. dollar.

“Plastikaffald i miljøet er nærmest gået fra en ukendt dagsorden til en af de største miljøproblematikker, som alle vil være med til at finde en løsning på,” siger Jacob Duer.

“En af de største udfordringer er, at der mangler affaldssystemer især i udviklingslande. 3 mia. mennesker har ikke adgang til affaldsafhentning, hvor de bor. Alt affald fra de husholdninger ender i miljøet. Plastik udgør ofte 10-12 pct.”

Derfor fokuserer alliancen til en begyndelse primært på at udvikle affaldssystemer i Indonesien, Kina og Indien. Lande, der er enorme bidragere til problemstillingen, hvor opdagelsen af plastikøer i Stillehavet for nogle år tilbage fik offentligheden til at spærre øjnene op.

Lokale løsninger

Selvom problemet er globalt, skal løsningerne findes lokalt, forklarer Jacob Duer. Det er projektet i Jembrana et billede på, hvor alliancen har udviklet et simpelt affaldssystem for lokalsamfundet. Et trehjulet køretøj indsamler en gang om ugen skraldet fra husstandene. En grøn skraldespand til organisk. En gul til alt andet. Det hele bliver herefter sorteret et centralt sted.

Vi finder ikke løsningerne på de store miljøproblemer, medmindre den private sektor er en del af det Jacob Duer, adm. direktør, Alliance To End Plastic Waste

“Så snart man får opbakning fra lokale husholdninger, er der et vist ansvar hos dem. Vi investerer i affaldsspande og systemer, men vores løsning betyder også, at alt skal være økonomisk bæredygtigt, når vi er væk. Der skal være en indkomst bagefter,” forklarer Duer og peger på, at indbyggerne betaler en dollar om måneden for at få hentet deres affald.

Derudover betaler bydelen for en del af systemet, mens genbrug af plastikken også er en fremtidig indkomst. For det er væsentligt at bevare plastikken som en ressource, hvilket alliancen også arbejder for, understreger Jacob Duer.

En ny finansieringsmodel

Med sin FN-baggrund håber han, at alliancens erfaringer og resultater kan få en betydning i de igangværende forhandlinger om plastikaffald under FN’s miljøprogram.

“Jeg kan være et bindeled mellem den private sektor og de her forhandlinger, så de ikke finder sted i isolation. Udfaldet kan have stor indflydelse på, hvad virksomhederne gør. Man kan lige så godt have dem med tidligt i processen, så man skaber løsninger, der reelt kan blive implementeret, og som den private sektor vil sætte ressourcer af til,” siger Jacob Duer.

“Hvis vi kan få de to verdener til at tale lidt mere sammen, så har vi en mulighed for at skabe en helt anden type og mere omfangsrige løsninger.”

I dag har alliancen ca. 20 projekter i gang, der skal opbygge affaldssystemer og uddanne lokalsamfund i håndtering af affaldet. På Bali skal projektet fra Jembrana bredes ud til en region med 5-6 mio. mennesker. Det vil kræve 80 mio. dollar at udvikle og dermed investeringer fra andre parter som udviklingsbanker og kapitalfonde, der i stigende grad sender milliarder mod bekæmpelse af klimaforandringer, mens plastikdagsordenen ifølge Duer også er ved at bryde igennem.

“Selvom Jembrana er et rigtig spændende projekt, batter det ikke i sidste ende, hvis man vil forhindre, at 11 mio. ton ender i havene. Derfor er det vigtigt for os, at vores løsninger er skalerbare.”

Hvis I har 1 mia. dollar, hvorfor finansierer I så ikke bare selv projektet?

“Det er ikke vores forretningsmodel. Det er at finde løsningerne og arbejde med andre, fordi problematikken er så stor. Hvis vi kan finde fem løsninger inden for integrerede affaldsløsninger, så kan de kopieres overalt. Det samme inden for genbrug. Hvis vi selv betalte, kan vi måske kun lave ti projekter, og så er det slut.”

Hos Jacob Duer bobler desuden endnu et ønske. Det handler ikke kun om at forhindre plastikken i at ende i miljøet. Det handler om at opdyrke en helt ny finansieringsmodel, der kan skabe løsninger på “bredere problematikker inden for bæredygtighed”.

“Det er i princippet mit største ønske. Hvis vi kan finde den model via det, vi laver nu, så tror jeg, vi kan skabe en finansieringsmodel for bæredygtig udvikling, som vi ikke har set før.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig