Skal tekstiler svanemærkes eller blomstermærkes? Skal varer transporteres med elbil? Og hvordan skal man beregne et CO2-aftryk, man kan fremvise i sin webshop?
Den type problemer støder danske virksomheder stadig oftere ind i, når de vil gøre sig gældende i offentlige udbud, advarer erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri. Her veksler de grønne krav nemlig fra kommune til kommune og fra udbud til udbud, mens det er uklart, hvordan varens CO2-påvirkning beregnes.
”Over et stykke tid er bæredygtighed begyndt at fylde mere og mere i offentlige indkøb, men der er stor forskel på, hvor progressive krav der bliver stillet. Ét er at nogle kommuner er længere fremme på bæredygtighedsdagsorden end andre, men derudover er det ikke i sig selv et fast defineret koncept og leder derfor ofte til forskellige krav og standarder,” siger konsulent hos Dansk Industri, Alexandra Thempler.
Regeringens strategi for grønne udbud fra 2020 skal bringe de 380 mia. kr., der hvert år bruges på offentlige indkøb, til en del af klimaindsatsen. Indkøbene skaber en øget CO2-udledning på 12 mio. ton årligt (2019), hvoraf 4 mio. ton CO2 udledes i Danmark. Strategien henviser blandt andet til mærkningsordninger, grønne internationale standarder og redskaber til livscyklusvurdering som væsentlige redskaber.
”Alene inden for mærkninger og certificeringer findes der mange forskellige at vælge imellem, og det kan være udfordrende for virksomheder, især de mindre, at dokumentere, hvordan de lever op til de forskellige krav bag mærkerne,” fortsætter hun.
Blandt de forskelligartede krav kan eksempelvis være Svanemærket, FSC-mærket, økologisk bomuld såsom Gots, fremhæver hun. Den uklarhed skader omstillingen, påpeger Andreas Børresen, chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
”Det går ud over virksomhedernes økonomi, og de offentlige indkøbere bidrager ikke effektivt til den grønne omstilling. Virksomheder og det offentlige skal føre markedsdialog om de samme standarder. Der vil være en gråzone, hvor man ikke ved, om produkter egentlig er grønne i alt for lang tid,” siger han.
Det billede kender møbelproducenten Kinnarps til. Her efterlyser produktchef Helle Blædel også klarere standarder for grønne indkøb.. Her er det eksempelvis målemetoder og beregning af CO2-udledning fra transport og indpakning, der giver problemer.
Kinnarps leverer møbler med egne biler uden at pakke dem ind. I stedet benytter de genbrugt beskyttelse i form af tæpper og pap, der giver mindre affald og tættere pakkede lastbiler.
“Når man ikke tager hensyn til det i udbuddet, er der risiko for, at vi kan blive udkonkurreret af en konkurrent med en ringere miljøprofil
Helle Blædel, produktchef, Kinnarps
”Det betyder, at vi har et mindre CO2-aftryk fra leveringen på grund af færre biler. Men når man ikke tager hensyn til det i udbuddet, er der risiko for, at vi kan blive udkonkurreret af en konkurrent med en ringere miljøprofil,” konstaterer Helle Blædel.
CO2-beregning efter en fælles standard står også højt på ønskesedlen hos Dansk Erhverv. Her peger Andreas Børresen på, at mange af organisationens medlemmer er ved at udvikle e-handelsløsninger, der kan hjælpe kunderne med at vurdere CO2-aftrykket for deres indkøb.
”Men det kræver ensartethed at udvikle den type løsninger. De features skal i en eller anden grad bruge nogle standarder. Vi er i et vakuum lige nu, hvor vi ikke ved, om virksomhederne tør investere i grøn omstilling,” siger han.
”Vores medlemmer vil gerne ud med rettidig omhu og lave disse investeringer, men det er svært, når man bliver mødt med forskellige standarder,” fortsætter han.
Tilbage hos Kinnarps drømmer Helle Blædel om, at der i fremtiden kan komme en vurdering af CO2-udledning i EU-udbud, hvor udledning fra produktion og transport vurderes på samme måde som eksempelvis pris.
”Og så skal der være en europæisk ensartethed, så vi kan levere til eksempelvis Tyskland på samme vilkår. Vi har en forhåbning om, at det nok skal blive løst, men det sker ikke på den korte bane,” vurderer hun.
