Fødevaregrossisten Hørkram leverer mad til blandt andre kommuner og cateringfirmaer. Flere kunder vil i dag kunne sætte tal på varernes CO2-udslip, men da der ikke er en standard at læne sig op ad må centerdirektør John Astrup selv vælge beregningsmetoder.
“Blandt andre Københavns Kommune og flere cateringfirmaer har krav om CO2-mærkning, men der er intet krav til, hvordan det beregnes. De ved måske slet ikke, at der findes forskellige metoder. Det betyder, at vi skal lave en metode, der kan give tal på det, kunden køber det og de har købt,” siger han.
Hørkram understreger efter artiklen er publiceret, at netop Københavns Kommune har specificeret deres krav til CO2-data, men at det ikke gælder alle kunder.
Opgaven er havnet på hans bord, da han har ansvar for Hørkrams webshop, hvor kunderne selv kan se CO2-beregningerne. Han har valgt at lægge sig op ad EU-tal på området, men han frygter, den manglende standard på området i sidste ende kan gå ud over virksomheder som Hørkram.
“Udfordringen kommer jo, hvis nogen flytter fra os og over til et andet firma, som bruger en anden metode. Så vil deres aftryk ændre sig og de vil undre sig. Det kan også være, at nogen skifter, fordi vi benytter en skrappere metode end en konkurrent,” lyder hans overvejelse.
Hørkram kunne også vælge at købe beregninger af varerne, fortæller han. Her er indvendingen imidlertid den samme – det er svært at vurdere metoderne og sammenligne med andre varetyper.
“Nogle virksomheder begynder at lave forretning på at stille beregnere til rådighed. Det er et frit cowboymarked på at lave beregninger på forskellig basis. Vores egen er meget præcis men, men 100 pct. præcis bliver den ikke,” vurderer John Astrup.
Særligt blandingsprodukter er svære at beregne, påpeger han og ønsker, at producenterne af de enkelte varer var ansvarlige for at lave deres egne CO2-regnestykker.
Han fremhæver desuden, at en for lavt estimeret beregning kan lede til beskyldninger om greenwashing, som også vil gå ud over virksomheden.
