Der er simpelthen ikke mere at give af. Prispresset i vindsektoren har nået sit maksimum både fra leverandørsiden og kunderne.
Sådan fortæller Peter Pallishøj, adm. direktør i Baettr, der fremstiller stålkomponenter til landvind- og havvindmøller. Han frygter, at en øget priskonkurrence blandt vindmølleudviklere kommer til at tvinge virksomheder i knæ globalt.
“Jeg kan ikke se, at vi kan gøre mere. Materialer stiger hele vejen gennem systemet, og fragt fra Kina til Europa er steget 300-400 pct. Hvis udviklerne også betaler mindre og mindre på grund af priskonkurrence oppefra, jamen så er der nogle leverandører, der vil dø,” siger han.
“Vi skal have fundet en løsning, for vi kan ikke fortsætte under de her prisforhold
Peter Pallishøj,
adm. direktør, Baettr
Hvis det sker, vil komponenter til vindmøller blive en knap kapacitet, og først derefter vil kunderne være villige til at betale mere igen, vurderer Peter Pallishøj: “Det er markedsmekanismerne på den grimmeste måde.”
Han har for to uger siden indviet Baettrs nye støberi i den Sydindiske by Chennai, hvor selskabet har investeret 230 mio. kr. i anlægget og planlagt en udvidelse til yderligere 270 mio. kr.
“Det var en rigtig god dag. Men den næste dag er det jo tilbage til virkeligheden. Vi har nogle meget seriøse snakke frem og tilbage med kunder og leverandører. Vi skal have fundet en løsning, for vi kan ikke fortsætte under de her prisforhold,” siger Baettrs direktør, der allerede har reduceret medarbejderstaben med 20 pct. til 950 ansatte på grund af prisforholdene.
Alene priserne på råjern står til at barbere halvdelen af selskabets bundlinje i 2021 målt mod 2020-resultatet på 238 mio. kr., fortalte han til Børsen i februar. Siden er råjernprisen steget yderligere 6 pct. ifølge statistikbanken Statista.
Flere leverandør til vindindustrien står i en lignende situation som Baettr. En af dem er Ymer Technology fra Silkeborg, der bl.a. producerer køle- og hydrauliksystemer til både landvind- og havvindmøller.
Her er Jørgen Krogh, vicedirektør, tydeligt frustreret.
“Vi lider voldsomt under, at råvarepriserne er gået amok, og kunderne har svært ved at acceptere prisstigninger. Som underleverandør kan vi ikke ændre på, at stål- og aluminiumpriser stiger, så hvis kunderne ikke accepterer en højere pris, kan vi risikere, at en del af leverandørkæden ikke eksisterer længere,” siger han.
“Kassen og indtjeningen er væk. Det er svært for os at tjene penge, og så er det også svært at betale for udvikling af de nye systemer, kunderne ønsker,” siger han.
“Det er svært for os at tjene penge, og så er det også svært at betale for udvikling af de nye systemer, kunderne ønsker
Jørgen Krogh, vicedirektør, Ymer Technology
Netop de udfordrede leverandører nævner udviklerne Vattenfall og Ørsted som en af årsagerne til, at de mener, at Danmark bør afholde sig fra at lave en ny udbudsmodel, der fokuserer på at få den størst mulige betaling til statskassen, når kommende udbud af havvindparker skal afgøres.
“Med en udbudsmodel, der kun vægter pris, må du totalt overbyde, hvis du har pengene til det. Som udvikler kan vi kun skubbe regningen længere ned. Vi presser leverandørerne på prisen, fordi vi selv bliver presset, så de tjener ikke rigtig penge,” siger Ane Mette Lysbech-Kleis, Vattenfalls ansvarlige for udvikling af havvindprojekter.
Hos udviklere som Ørsted og Vattenfall er overskudsgraderne dog markant højere end blandt mange af underleverandørerne i industrien.
Rasmus Errboe, Ørsteds direktør for Kontinentaleuropa, mener alligevel ikke, at det fra statens side bør handle om at få udvikleren til at “tømme lommerne” med henblik på at give den højest mulige betaling til staten:
“Hvis man vil den grønne omstilling, synes vi, man blandt andet skal sætte krav til at nedbringe udledninger i hele værdikæden, så pengene bruges der i stedet, eksempelvis kommer grøn stål, grøn transport og grøn cement med en omkostning,” siger han.
