Der blev skrevet danmarkshistorie sidste år, da fem energiudviklere for første gang meldte sig klar til ikke bare at opføre en dansk havvindpark uden statsstøtte – men også til at betale staten 2,8 mia. kr. for at gøre det.
Vinderen af udbuddet blev for første gang afgjort ved lodtrækning, og det har mødt kritik fra både eksperter og vindsektoren selv. Det har også fået flere politikere og regeringen til at varsle et opgør med udbudsmodellen, men det vides endnu ikke, hvordan den bliver skruet sammen.
Men de tre vindkæmper Ørsted, Vattenfall og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) advarer nu på forhånd mod at indføre en ny model, hvor der fokuseres på, hvem der er villig til at betale den højeste pris til staten for at få lov til at opføre havvindmøller. Det har man ellers set i nogle dele af verden, herunder i USA, hvor selskaber har betalt milliardbeløb for bare at få adgang til et havareal – ved siden af de investeringer, der skal til for siden at opstille vindmøller på havet.
Sådan en beslutning vil i sidste ende presse priserne ned gennem leverandørkæden, der allerede er udfordret og lige nu også kæmper med bl.a. en eksplosion i priserne på materialer og fragt, lyder det.
“Det helt afgørende for os er, at størrelsen på betalingen ikke bliver et konkurrenceparameteri udbuddet
Rasmus Errboe, regionsdirektør, Ørsted
“Vi er helt indforståede med og kan se det rimelige i, at der i mange tilfælde betales for retten til at udvikle havvind. Det helt afgørende for os er, at størrelsen på betalingen ikke bliver et konkurrenceparameteri udbuddet. Vi mener, at der skal konkurreres på andre ting end størrelsen på betalingen,” siger Rasmus Errboe,regionsdirektør for Kontinentaleuropa hos Ørsted.
Samme melding lyder fra svenske Vattenfall, der mener, at udbud bør fokusere på bæredygtighed i en bred forstand. Det er essensen af at udvikle mere grøn energi, lyder det.
“Vi skal vurderes på sameksistens med mennesker og natur, biodiversitet og bæredygtighed i hele vores forsyningskæde
Ane Mette Lysbech-Kleis, ansvarlig for udvikling af havvindprojekter, Vattenfall
“Vi skal vurderes på sameksistens mellem havvind og mennesker, biodiversitet og bæredygtighed i hele vores forsyningskæde. Hvis man kører en model, hvor vi kun konkurrerer på at hive så mange penge op af lommen til staten som muligt, vælger man de facto nogle udviklere, der fokuserer på andet end pris, fra. Det vil aldrig styrke konkurrencen,” siger Ane Mette Lysbech-Kleis, Vattenfalls ansvarlige for udvikling af havvindprojekter.
Hun frygter, at prispresset kan ende i en udflytning af vindmølleindustrien til lande med lavere produktionsomkostninger.
“Det kan være, at staten tjener penge på den måde, men hvad så hvis underleverandørerne i Danmark og EU lukker? Vi kan kun sende regningen en vej, og underleverandørerne kan ikke bløde mere, end de gør i øjeblikket,” tilføjer hun.
Kvalitative parametre som biodiversitet er allerede en del af udbud i f.eks. Holland, men den danske regering vil ikke sige, hvorvidt det også bliver parametre i Danmark.
Ved udgangen af 2021 var der opført ca. 2,3 gigawatt havvind i Danmark,og planen er, at det skal flerdobles frem mod 2035. Det seneste udbud af havvind i Danmark blev afgjort i december for havvindparken Thor. Efter en lodtrækning vandt tyske RWE retten til at opføre parken. Onsdag afholder statsminister Mette Frederiksen i Esbjerg et topmøde for regeringsledere fra Belgien, Holland og Tyskland om havvind i Nordsøen.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) afviser dog, at der i en ny udbudsmodel bliver tale om et fastlåst blik på kroner og øre. Han bekræfter til gengæld, at regeringen har et øget fokus på at udnytte Nordsøens værdi.
“Udbygningen skal gå hurtigere, og vi er klar til at gå nye veje, for at tempoet kommer op, og for at markedets innovative kræfter kommer i spil til fordel for blandt andet bæredygtighed og forsyningssikkerhed. Formålet er ikke kun at tjene penge på havvind, men at høste gevinsterne bredere set,” skriver han i et svar til Børsen.
Hos Ørsted argumenterer Rasmus Errboe også for, at der fokuseres på biodiversitet, sameksistens, bæredygtighed og systemintegration, og herunder at man bør have fokus på, hvordan havvindsektoren bidrager til de store udviklingssektorer, regeringen også satser på i sine klimaplaner.
“Kræfterne skal lægges i de rigtige ting, og det skal være at investere i bæredygtige løsninger. Det skal være ved at investere i f.eks. systemintegrerede løsninger og power-to-x,” siger han med henvisning til teknologien, der kan omdanne strøm til brint og flydende brændstoffer.
“Hvis man vil den grønne omstilling og løse de udfordringer, som vi står over for nu, som handler om hastighed, mener vi ikke, at den bedste vej til det mål er blot at pålægge udvikleren af havvind at tømme lommerne med henblik på at give den højst mulige betaling.”
“Det er ikke for at lave en høj barriere, men for at sikre en høj grad af sikkerhed for, at projektet gennemføres
Michael Hannibal, partner, CIP
Hos CIP mener partner Michael Hannibal, at faste aftageraftaler, samhørighed, erfaring og især sikkerhed for, at opførelsen af havvindparken gennemføres, også bør tages i betragtning:
“Det er ikke for at lave en høj barriere, men for at sikre en høj grad af sikkerhed for, at projektet gennemføres. Det er kritisk infrastruktur, vi skal have til at lykkes – og gerne hurtigt. Det er jo ikke sådan, at der kun er to eller tre udviklere. Hvis du kigger globalt, finder du hurtigt 15-20 kvalificerede selskaber. Det er ikke sådan, at der er mangel på konkurrence,” siger han.
