Ingen mangel på værnemidler: “Vi har rigeligt. Faktisk til flere år frem, hvis forbruget holdes på et normalt niveau”

I marts blev flasker med håndsprit og mundbind revet ned af hylderne, og man frygtede for mangel. Men nu bugner lagrene af masker, håndsprit og mundbind. Efter en effektiv og intens indsats er frygten for at mangle værnemidler afblæst.

“Vi har rigeligt. Faktisk til flere år frem, hvis forbruget holdes på et normalt niveau,” siger Martin Magelund, som er centerdirektør på Rigshospitalet og har været med til at få skrabet værnemidler til landet.

Vurderingen af, at der er nok midler, er beregnet ud fra den dag, der er brugt allerflest værnemidler og så ganget op til seks måneder. Derudover er der medregnet, at der kunne være en periode på tre måneder med det samme niveau af smitte som i Bergamo i marts. Det fortæller Rigspolitiets direktør Svend Larsen, der stod i spidsen for NHST, Den Nationale Operative Stab, som træder til under kriser som denne.

“Vi har derfor regnet med et i forvejen højt snit. Og det er nogle meget store lagre. Men det er en investering. Hvis en pandemi skulle ramme, vil vi ikke stå i den samme krise, som vi gjorde i marts,” siger Svend Larsen.

Det store problem med værnemidlerne i begyndelsen af krisen var, at forsyningskæderne var brudte, og efterspørgslen på alle værnemidler var eksploderet over hele verden. Et mundbind og en flaske håndsprit, som man før ikke så stor værdi i, var nu eftertragtede varer.

En del af opgaven bestod derfor i at skabe sikre forsyningskæder for at kunne få værnemidlerne til Danmark. Den del stod centerdirektør på Rigshospitalet Martin Magelund blandt andet i spidsen for. Og derudover var der flere af de helt store spillere i dansk erhvervsliv, der gav en hånd med, bl.a. McKinsey, Mærsk og Bestseller.

“Det var en game changer, for vi havde svært ved at komme igennem med midlerne af de vante kanaler, da forsyningskæderne var brudte, og det gik for langsomt. Derfor prøvede vi at se på, hvordan vi kunne sikre kæderne ved at lave aftaler med leverandørerne direkte i f.eks. Kina uden nogen mellemhandler,” siger han.

Han bakkes op af Lars Frelle, medlemsdirektør i DI, som fortæller, at det var en ukendt situation at stå i, og at de skulle starte helt op fra bunden.

“Det var en lidt som det Vilde Vesten at få adgang til værnemidlerne på det tidspunkt. For alle lande havde brug for dem. Så det handlede om at trække på så mange forskellige kompetencer, vi kunne, dem der kunne sikre flyruter, dem der kunne hjælpe med at sikre kvalitetsprodukter i Kina. Vi vidste ikke, hvor lang tid krisen ville vare, og hvad vi kunne skaffe,” siger han.

Samtidig var de nødt til at handle en smule i blinde, fortæller Martin Magelund.

“Vi anede jo faktisk ikke, hvor meget vi skulle bruge. Vi lavede en første vurdering i begyndelsen af april, og det var vores rettesnor for, hvor meget vi skulle købe ind, og så blev vi klogere hen af vejen,” siger han.

Samtidig med at der blev indkøbt midler i store mængder fra udlandet, blev der også stablet en produktion på benene i Danmark. En forsyningskæde, som kunne være helt skudsikker.

Her bød store dele af dansk erhvervsliv ind ved at tilbyde alt fra produktion, gamle maskiner og kontakter i udlandet. Og Lars Frelle i Dansk Industri var overrasket over hvor mange, der meldte sig ind med hjælpende hænder.

Han fortæller, at omkring 40 virksomheder endte med at opbygge deres produktion for at producere værnemidler, men at henvendelserne til DI lå langt over de 100.

“Det var faktisk ret overvældende, at så mange bød sig til. Der var helt klart stor respekt for krisen og en stor trang til at ville hjælpe,” siger han.

Blandt andet begyndte Lego at sætte en produktion af visirer i gang, og Ørsted satte en produktion af håndsprit op på en ætanol-fabrik, de har i Kalundborg, i samarbejde med Novo Nordisk.

“Man lavede partnerskaber på kryds og tværs, og lagde alt, der hed konkurrence til side. Det gjorde det muligt, at vi på rekordtid fik skaffet så mange værnemidler og afværgede, at katastrofen voksede sig for stor,” siger Lars Frelle.

En af de virksomheder, som bød ind med hjælp var HN Group. Salgsdirektør Allan Hansen så i fjernsynet, at virksomheder var begyndt at producere visirer, men det gik langsomt og var med håndkraft, og direktøren tænkte derfor, at det kunne gøres mere effektivt.

“Vi ville gerne hjælpe, men vi ville gøre det effektivt. Vores salgsdirektør fik ideen til at lave simple visirer ud fra tanken om nogle hatte med bred skygge inde fra restauranten Bones. Det skulle være simpelt men beskytte,” siger Henrik Nicolajsen, adm. direktør i HN Group.

Virksomheden producerer normalt forskellige plastløsninger og er vant til at tænke nyt og bygge noget fra bunden. Men visirer havde de aldrig kastet sig ud i.

“Når sådan en krise rammer, tænker man jo, om der er noget, man kan gøre for at hjælpe. Udover det så er vi i virksomheden også vant til at lave den slags produkter fra bunden,” siger direktøren og tilføjer, at de efter et par uger kom op på en produktion af ca. 700.000 stk. om ugen.

Lars Dahl Allerup, som er strategisk indkøber i Region Hovedstaden, og som var ansvarlig for at sætte den nationale produktion i gang, mener, at den lokale produktion var helt afgørende på daværende tidspunkt.

“Lige før påske var der så stor usikkerhed på de globale forsyningskæder. På daværende tidspunkt vidste vi jo ikke, om vi reelt ville komme til at stå i akut mangel, så vi måtte spille på flere heste,” siger han.

Spørger man de forskellige parter om, hvad der har fået missionen til at lykkes, er svaret den fælles indsats og de forskellige muskler, det private og det offentlige og NHST hver især kunne bidrage med.

“Vi er i politiet vant til at håndtere kriser. Det er det, vi kan. Vi giver noget muskel og noget beslutningskraft, og vi kan få rigtig meget til at ske og eksekvere hurtigt,” siger direktør i Rigspolitiet Svend Larsen og fortæller, at de bl.a. hurtigt fik sat telte op til covid-19 testning.

“Det er kombinationen af forskellige kompetencer. Alle smed alt til side og havde mentaliteten om, at nu skal vi få det til at ske, og vi arbejder fælles mod det mål,” siger han.

Også evnen til at handle hurtigt har været afgørende.

“Vi har været modige nok til at tage beslutninger på et grundlag, vi normalt aldrig ville turde tage beslutninger ud fra. Jeg tror, at det i høj grad handler om at tage en beslutning relativt hurtigt. Denne tid har vist, at vi på en utraditionel måde kan finde løsninger, når det er nødvendigt og samarbejde på tværs af sektorer, ” siger Martin Magelund.

Han bakkes op af Lars Dahl Allerup.

“Det, der før tog et halvt år at få igennem, har vi klaret på to dage. Alle har stillet sig op og været klar. Vi startede mere en ti produktioner op på ganske få uger,” siger han.

Man kunne umiddelbart få tanken, at denne indsats har været bekostelig. Og den har ganske vist også kostet mellem 5-6 mia. kr., men man skal se længere end det, for lokalproduktionerne er bestemt ikke sat op forgæves, mener parterne. Når næste krise rammer, er landet forberedt.

“

Nu har vi en knap, vi kan trykke på, hvis der skulle være brug for det

Svend Larsen, direktør i Rigspolitiet

“Vi kommer aldrig i en situation igen, hvor vi er fuldstændig afhængig af udlandet på levering af værnemidler. For nu har vi en knap, vi kan trykke på, hvis der skulle være brug for det,” siger Svend Larsen, direktør i Rigspolitiet.

Også Lars Dahl Allerup ser en investering i de lokale produktioner.

“Man har altid en tendens til at tænke, var det pengene værd? Men i virkeligheden skal man sætte det lidt i perspektiv. For det her betyder, at vi har en helt anden forsyningssikkerhed, og at vi ikke kommer i samme mangel på værnemidler igen. Nu har vi en slumrende produktion, vi kan sætte i gang med det samme, hvis det bliver nødvendigt,” siger han.