Den største overraskelse ved ugens A.P. Møller – Mærsk regnskab var måske, at det nu kun er forretningsområdet Maersk Line, som topchef Nils Smedegaard Andersen sætter specifikke målsætninger for.
Det fremgik af halvårsregnskabet, hvor selskabet fastholdt forventningerne til årets resultat på trods af lave oliepriser og fragtrater.
Forventningerne belønnedes af markedet med en værdistigning på 15 mia. kr. i selskabet torsdag, men flere analytikere er grundlæggende bekymrede for selskabets fremtidige indtjening.
Nykredits analytiker, Ricky S. Rasmussen, påpeger at fraværet af målbare vækstkrav har en bagside.
Mister rettesnor
"Markedet mister en rettesnor, når vi ikke længere kan forholde os til nogle konkrete målsætninger, som Mærsk-ledelsen betragter som realistiske. Nu får vi sværere ved at gennemskue, hvad Mærsk egentlig sigter efter. Som investor bliver Mærsk-aktien en lille smule mindre attraktiv og behæftet med lidt større usikkerhed som følge af dette skridt," siger Ricky S. Rasmussen.
Smedegaard har siden han kom til konglomeratet på Esplanaden i 2007 haft et hårdt fokus på de operationelle forbedringer.
Det handler om hurtigere eksekvering, højere produktivitet og at man arbejder med sine aktiver – fra salg af ulønsomme forretninger til forlængelse af betaling til leverandører. Dag ud, dag ind. Altid.
Det er Smedegaard-classic. I sin tid i Carlsberg kaldte han det for "cashdrive", og på Esplanaden har han nu brugt otte år på sin yndlingsdisciplin.
Spørgsmålet er, om det er de kompetencer der skal til i fremtiden.
Fare for nøgleområder
Hans to - måske tre største - forretningsområder står over for store omvæltninger i de kommende årti.
Maersk Line er verdens største containerrederi. Det lever af at fragte forarbejdede varer rundt i verden,
men kan på sigt trues af noget så ufarligt som 3D-printere.
De printere er nu så avancerede, at de kan printe køreklare biler og motorer til jumbojets. Det eksponentielt voksende selskab Local Motors har blandt andet planer om at opsætte 3D-printere verden rundt, som med tiden kan printe alt hvad man kan forestille sig. De skal fungere som minifabrikker.
Ved udgangen af næste år har kineserne sat som målsætning at 400.000 skoler skal have en 3D-printer, så børnene kan blive fortrolige med teknologien.
Kinesiske job i fare
Hvis det meste printes tæt på, hvor man bor, er flere hundrede mio. kinesiske industriarbejderes job i farezonen, ligesom dem der skal eksportere varerne rundt, som Maersk Line.
Maersk Oil lider stærkt under lave og måske yderligere faldende oliepriser. Flere taler om storudsalg fra producenterne i Mellemøsten.
Olieproducenterne frygter truslen fra solenergi der - hvis de politiske ledere vil - kan forsyne verden med energi om lige over 20 år. Kurven for prisen på solenergi er eksponentielt faldende og vil meget hurtigt sætte olien under større prispres end eksempelvis amerikanske skiferproducenter gør nu.
Clausen gik
Endeligt er der APM Terminals – havneforretningen, der burde være de sikre penge i banken. Men får verden i fremtiden brug for mindre transport, får den også mindre brug for havne.
En anden stor dansk topleder, Nordeas Christian Clausen, gik af i denne uge op til, at Nordea skal gennemføre en skesættende IT-transformation frem mod 2019.
Det fremgik af halvårsregnskabet, hvor selskabet fastholdt forventningerne til årets resultat på trods af lave oliepriser og fragtrater.
Forventningerne belønnedes af markedet med en værdistigning på 15 mia. kr. i selskabet torsdag, men flere analytikere er grundlæggende bekymrede for selskabets fremtidige indtjening.
Nykredits analytiker, Ricky S. Rasmussen, påpeger at fraværet af målbare vækstkrav har en bagside.
Mister rettesnor
"Markedet mister en rettesnor, når vi ikke længere kan forholde os til nogle konkrete målsætninger, som Mærsk-ledelsen betragter som realistiske. Nu får vi sværere ved at gennemskue, hvad Mærsk egentlig sigter efter. Som investor bliver Mærsk-aktien en lille smule mindre attraktiv og behæftet med lidt større usikkerhed som følge af dette skridt," siger Ricky S. Rasmussen.
Smedegaard har siden han kom til konglomeratet på Esplanaden i 2007 haft et hårdt fokus på de operationelle forbedringer.
Det handler om hurtigere eksekvering, højere produktivitet og at man arbejder med sine aktiver – fra salg af ulønsomme forretninger til forlængelse af betaling til leverandører. Dag ud, dag ind. Altid.
Det er Smedegaard-classic. I sin tid i Carlsberg kaldte han det for "cashdrive", og på Esplanaden har han nu brugt otte år på sin yndlingsdisciplin.
Spørgsmålet er, om det er de kompetencer der skal til i fremtiden.
Fare for nøgleområder
Hans to - måske tre største - forretningsområder står over for store omvæltninger i de kommende årti.
Maersk Line er verdens største containerrederi. Det lever af at fragte forarbejdede varer rundt i verden,
men kan på sigt trues af noget så ufarligt som 3D-printere.
De printere er nu så avancerede, at de kan printe køreklare biler og motorer til jumbojets. Det eksponentielt voksende selskab Local Motors har blandt andet planer om at opsætte 3D-printere verden rundt, som med tiden kan printe alt hvad man kan forestille sig. De skal fungere som minifabrikker.
Ved udgangen af næste år har kineserne sat som målsætning at 400.000 skoler skal have en 3D-printer, så børnene kan blive fortrolige med teknologien.
Kinesiske job i fare
Hvis det meste printes tæt på, hvor man bor, er flere hundrede mio. kinesiske industriarbejderes job i farezonen, ligesom dem der skal eksportere varerne rundt, som Maersk Line.
Maersk Oil lider stærkt under lave og måske yderligere faldende oliepriser. Flere taler om storudsalg fra producenterne i Mellemøsten.
Olieproducenterne frygter truslen fra solenergi der - hvis de politiske ledere vil - kan forsyne verden med energi om lige over 20 år. Kurven for prisen på solenergi er eksponentielt faldende og vil meget hurtigt sætte olien under større prispres end eksempelvis amerikanske skiferproducenter gør nu.
Clausen gik
Endeligt er der APM Terminals – havneforretningen, der burde være de sikre penge i banken. Men får verden i fremtiden brug for mindre transport, får den også mindre brug for havne.
En anden stor dansk topleder, Nordeas Christian Clausen, gik af i denne uge op til, at Nordea skal gennemføre en skesættende IT-transformation frem mod 2019.
