Prisen for en tønde råolie er siden årsskiftet styrtdykket fra 100 dollar til 50 dollar. Udviklingen er gået hårdt ud over Mærsk Oil, der på trods af en samlet produktion på 306.000 tønder olie om dagen, må se en nedgang i det underliggende resultat på 31 pct. til 217 mio. dollar (1,4 mia. kr.)
De store prisfald får nu direkte konsekvenser for Mærsk Oils strategi. Således dropper moderselskabet målsætningen om at producere 400.000 tønder olie om dagen i 2020.
"Vi opgiver de kvantitative målsætninger for de virksomheder, der er påvirket af de lave oliepriser. Det gælder direkte for Mærsk Oil, Mærsk Supply, Mærsk Drilling og indirekte for APM Terminals," siger Nils Smedegaard, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk, på en telekonference og fortsætter.
"Vi opgiver ikke ambitionen om at have et større olieselskab, men i og med at vilkårene har ændret sig, bliver vejen derhen måske anderledes. Det er ikke et udtryk for, at vi opgiver ambitionen om at producere 400.000 tønder olie om dagen, men i dag kan vi ikke sige, at det kommer til at ske i 2020. Markedet er simpelthen for volatilt."
Mærsk Line skal vokse
Udover de lave oliepriser har også fragtraterne på ruten Asien-Europa påvirket kvartalsregnskabet negativt. Således gør de historisk lave rater indhug i Mærsk Lines indtjening.
Men på trods af et svært halvår, hvor priskonkurrencen pressede rederiet, fastholder koncernen målsætningen om at tjene 5 procentpoint mere på omsætningen end gennemsnittet i industrien.
"Vi er ikke i tvivl om, at det er fornuftigt at hæve målsætningen for Mærsk Line. Men belært af volatiliteten på markedet, laver vi en fleksibel målsætning på 8,5 pct. - 12 pct. på de årlige indtjeningsmarginer," forklarer Nils Smedegaard.
Glad for resultatet
Flere analytikere havde før regnskabsaflæggelsen krævet klare svar om fremtidsplanerne for Mærsk Oil og Mærsk Line grundet de trænge kår på de respektive markeder.
Men på trods af de store prisfald på fragtrater og olie formår Mærsk-koncernen at lande et underliggende resultat for andet kvartal på 1,1 mia. dollar, hvilket er på niveau med sidste år.
"I et kvartal, som har været påvirket af lave oliepriser og fragtrater, er vi meget tilfredse med det her regnskab. For hele året forventer vi et resultat, der er højere end i 2014, hvor det landede på 2,2 mia. dollar," siger Nils Smedegaard.