ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tesla brager frem: Omsætning vokser med 74 pct. i første kvartal

Elon Musk er stifter af og adm. direktør for elbilproducenten Tesla. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Elon Musk er stifter af og adm. direktør for elbilproducenten Tesla. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Verdens største bilproducent mål på markedsværdi, Tesla, har haft fuld gang i vækstmotoren i årets første tre måneder. Selskabets omsætning vokser med 74 pct. i forhold til samme periode sidste år og lander på 10,4 mia. dollar. I første kvartal af 2020 omsatte selskabet for 6 mia. dollar.

Overskuddet landet på 439 mio. dollar svarende til 39 cent pr. aktie og dermed er det syvende kvartal i træk, at selskabet kan præsentere sorte tal på bundlinjen. I samme kvartal sidste år kunne selskabet berette om beskedne 2 cent pr. aktie i indtjening. Her lød overskuddet på 16 mio. dollar.

Boomende bilsalg og bitcoin

Allerede i starten af april løftede Tesla sløret for, at selskabet har leveret 184.800 nye elbiler i årets første kvartal. Det er det højeste niveau nogensinde og en markant vækst fra 88.400 leveringer i samme periode året før.

I den periode er leveringerne også steget gradvist kvartal for kvartal, og Tesla har også flere gange slået fast, at selskabet har planer om at øge produktionskapaciteten “så hurtigt som muligt.”

Målet er at nå en årlig gennemsnitsvækst i billeveringerne på 50 pct., og i 2021 forventer selskabet endnu mere fart på væksten.

Investor
Investorer: Stigende renter ændrer aktiemarkedet – disse aktier kan blive ramt

Tesla har været i fuld gang med at udvide produktionskapaciteten med gigafabrikker flere steder i verden – herunder den eksisterende fabrik i Shanghai og de kommende fabrikker i Berlin og Texas. På en telekonference i januar fortalte stifter og topchef Elon Musk, at han forventer, at produktionen på de to sidstnævnte fabrikker vil starte senere i år.

I februar tiltrak Tesla og Elon Musk sig også stor opmærksomhed, efter at bilproducenten købte bitcoin for 1,5 mia. dollar, svarende til ca. 9 mia kr.

Samtidig kom det frem, at selskabet “i den nærmeste fremtid” forventer, at kunder kan bruge kryptovalutaen som betalingsmiddel og dermed veksle bitcoin til en Tesla.

Den nyhed fik bitcoin til at brage frem den 8. februar i år, hvor kryptovalutaen nåede et rekordniveau på over 44.000 dollar.

I slutningen af marts kunne man gennem bestillingsmodulet på Teslas hjemmeside i USA betale med kryptovalutaen bitcoin.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Afdæmpet 2021 efter vildt år for Tesla-aktien

2021 har været en turbulent periode for Tesla-aktionærer. Bare otte dage inde i aktieåret var aktieprisen banket intet mindre end 24,7 pct. i vejret til kurs 880 dollar pr. aktie. Det, vel og mærket efter, at selskabet i efteråret valgte at lave et aktiesplit, hvor én Tesla-aktie blev til fem.

Siden da har kursen haft svært ved at bryde til endnu nye højder, og aktien har i dag givet et afkast på omkring 4 pct. siden årsskiftet. På trods af faldet fra kurstinden er Tesla stadigvæk med længder den mest værdifulde bilproducent i verden. Teslas markedsværdi på over 700 mia. dollar. gør selskabet til verdens ottende mest værdifulde børsnoterede selskab.

Til sammenligning er markedsværdien af Toyota og Volkswagen tilsammen omkring 300 mia. dollar.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis